Dag: Forskelle mellem versioner
PHansen (diskussion | bidrag) m +{{kilde mangler}} til at 'idag' også er korrekt pr. 1. marts 2010 - Hvis det er tilfældet, er det ikke nået frem til RO på nettet endnu : http://www.dsn.dk/ - Har ikke kunnet finde noget der understøtter det, tværtimod |
No edit summary |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
I praksis er en "dag" ofte det samme som et [[døgn]], altså tiden fra solopgang til næste dags solopgang. Derfor bestemmes døgnets længde i virkeligheden af hastigheden i jordens rotation. Dag kan også referere til det modsatte af nat, halvdelen af et døgn fra solen står op til den går ned, omkring 12 timer. |
I praksis er en "dag" ofte det samme som et [[døgn]], altså tiden fra solopgang til næste dags solopgang. Derfor bestemmes døgnets længde i virkeligheden af hastigheden i jordens rotation. Dag kan også referere til det modsatte af nat, halvdelen af et døgn fra solen står op til den går ned, omkring 12 timer. |
||
I dag angiver, at det er på pågældende dag. Dansk Sprognævn anbefaler, at man skriver "i dag", men at skrive "Idag" er også korrekt fra 1. marts 2010.{{kilde mangler}} |
|||
Der er 7 dage på en [[uge]] og 365 dage på et normal[[år]] efter den [[gregorianske kalender]] og 366 dage i et [[skudår]]. |
Der er 7 dage på en [[uge]] og 365 dage på et normal[[år]] efter den [[gregorianske kalender]] og 366 dage i et [[skudår]]. |
||
Versionen fra 25. sep. 2013, 23:48
For alternative betydninger, se Dag (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dag)
En dag er en målenhed til at måle tid. Længden af en dag er afledt af SI-enheden sekund. Der går 60 sekunder på et minut, 60 minutter på en time og 24 timer på et døgn. Det giver i alt 86.400 sekunder på en dag.
I praksis er en "dag" ofte det samme som et døgn, altså tiden fra solopgang til næste dags solopgang. Derfor bestemmes døgnets længde i virkeligheden af hastigheden i jordens rotation. Dag kan også referere til det modsatte af nat, halvdelen af et døgn fra solen står op til den går ned, omkring 12 timer.
Der er 7 dage på en uge og 365 dage på et normalår efter den gregorianske kalender og 366 dage i et skudår.
Nogle af ugens dage opkaldt efter de gamle guder i Nordisk mytologi.
Og en enkelt er opkaldt efter det arbejde, man udførte på dagen, nemlig
- Badning = lørdag (oprindelig løver-dag ← oldnordisk laugardagr = vaske- eller badedag)