Punk-rock: Forskelle mellem versioner

Punk
Stilistisk oprindelse:	British Invasion; Art rock; Garage rock; Glam rock
Kulturel oprindelse:	1974-1976 i USA og Storbritanien
Typiske instrumenter:	Vokal - El-guitar - Bas - Trommer
Mainstream popularitet:	Verdensomspændende
Undergenrer
	Post punk - Hardcore - Goth - Støjrock - Alternativ rock - New wave - Industrial - Math rock - Emo - Pop punk - Grunge - Horror punk
	v; d; r;

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 27. sep. 2013, 12:19

Punk-rock er en musikgenre, der opstod i 1974 – 1976 i USA, Storbritannien og Australien. Punken havde rødder i 1960'ernes energiske 'british invasion' som The Who og Kinks, den vilde 'garagerock' som The Sonics og The Modern Lovers, den eksperimenterende 'art rock' som Velvet Underground – alle bands kendt under ét som 'protopunk' – samt de flabede glamrockere som David Bowie og Iggy Pop.

Punken var i opposition til 1970'ernes prætentiøse mainstream rock ved at spille hurtig og støjende rock, typisk med korte, minimalistiske sange og politiske, anarkistiske tekster. Punken omfavnede en 'gør det selv'-etik, hvor det var mindre vigtigt at spille teknisk godt, men derimod vigtigere at "komme ud over scenekanten". Mange bands producerede, indspillede og distribuerede også deres plader selv.

I slutningen af 1976 var bands som The Ramones i New York, samt Sex Pistols og The Clash i London anerkendt som en ny musikalsk bevægelse. I det efterfølgende år spredte genren sig jorden rundt, og i England blev punken et betydeligt – om end kortvarigt – kulturelt fænomen. Ofte var punken grundsat i lokale miljøer, der havde tendens til at forkaste det mainstream, og punken udviklede sig derfor efterfølgende til en subkultur. Her blev punken synonym med ungdomsoprør, provokerende tøjstil og anti-autoritære ideologier.

Punkens historie

I slutningen af 1970'erne og starten af 1980'erne begyndte bands som Wire, Joy Division og Gang of Four at eksperimentere med punkens udtryk, mere komplekse sangstrukturer og blande genren med eksempelvis elektronisk musik eller funk. Hermed opstod post punken.

Sideløbende opstod hardcore punken på den amerikanske vestkyst, hvis lyd var endnu hårdere end den oprindelige punk. Hardcorebands som Black Flag, The Minutemen, Hüsker Dü og Minor Threat inspirerede samtidig støjrocken, såsom Big Black og Sonic Youth, samt alternativ rock bands som The Replacements, The Pixies, R.E.M. og Dream Syndicate, der var inspireret af punkens simple sangstrukturer og energi, men også fandt inspiration i den enkle, melodiøse tradition fra The Beatles, The Byrds og Big Star kombineret med Neil Youngs støjende guitareksperimenter. New Wave-bands som The Cure, Depeche Mode, Erasure og The Smiths var en mindre aggressiv musikgenre, der forenede punkens enkelhed med elementer af pop.

Den umiddelbare succes hos mange af disse grupper inspirerede flere hardcorebands til at bevæge sig i retning af alternativ rockscenen, hvormed grungen blev skabt. I starten af 1990'erne lykkedes det flere grungebands som Nirvana og Pearl Jam at opnå stor folkelig og kommerciel succes.

Med deres kærlighed for The Beach Boys og 1960'ernes tyggegummi-pop banede Ramones vejen for det, der senere blev kendt som poppunk. I de sene 1970'ere kombinerede engelske bands som Buzzcocks og The Undertones mere poppede melodier med punkens hurtige og kaotiske kant, hvilket i nogen grad blev videreført i 1980'erne af bands som Bad Religion og NOFX, der havde rødder i det californiske skateboard-miljø. I 1990'erne dukkede en række poppede bands op, herunder Green Day, Blink 182 og Offspring, der var inspireret af punken, men både musikalsk og stilmæssigt var orienteret mod et bredere publikum.

Ud over disse poppunkbands eksisterer den traditionelle punk- og hardcore-musikscene i dag hovedsageligt i undergrunden. Mange gamle bands eksisterer dog stadig eller bliver gendannet til fordel for diverse punkfestivaler. Blandt de klassiske punkfestivaler er Rebellion – tidligere kendt som "Wasted" og endnu tidligere kendt som "Holidays in the Sun" – og Punk and Disorderly.

Punk som subkultur

Betegnelsen punk anvendes også om den subkultur, der opstod i 1970'erne i tilknytning til musikken. De såkaldte "punkere" i autonom- og bz-bevægelsen, kendes som regel på deres påklædning: Læderjakke (ofte forsynet med nitter, påmalede sloganer og badges), iturevne bukser og t-shirt, samt strittende hår i skrigende farver. Fra ca. 1982 bed folk specielt mærke i den såkaldte hanekam. I dag er dog ingen direkte sammenhæng mellem punk rock, politisk holdning eller tøjstil.

Punk i Danmark

I Danmark var Sods (senere Sort Sol) det første punkband, men også No Knox, Brats, Dream Police og Lost Kids med Jan Jet i forgrunden var med på den helt tidlige punkbølge. Peter Peter fra Sods/Sort Sol spiller i dag stadig i gruppen Bleeder, som læner sig meget op ad punk.

Sods' debutalbum Minutes to Go fra 1979, regnes for det første danske punk-album.

Af væsentlige helt tidlige danske punk-festivaler, der også udkom på LP, kan nævnes Pære Punk (1978), Concert Of The Moment (1979) og Nosferatu Festival (1982), der bl.a. præsenterer væsentlige danske bands som Sods, Brats, No Knox, Lost Kids, City-X, Bollocks, UCR, ADS m.fl.

Den københavnske punk lever videre og stortrivedes, efter at den oprindelige punkbølge var overstået i Ungdomshuset på Jagtvej 69, faktisk helt op til husets lukning i 2007. I dag har det nye Ungdomshuset på Dortheavej 61 med scenen "Dödsmaskinen" sammen med andre københavnske spillesteder ført punkgenren videre efter Ungdomshusets lukning.

Fra omkring 1999 opstod en ny bølge af danske punkbands i miljøet omkring Ungdomshuset på Jagtvejen med bands som bl.a.: Paragraf 119, Hjertestop, No Hope for the Kids, Amdi Petersens Armé, Under Al Kritik, Gorilla Angreb.

I 2007 og 2008 gennemførte det århusianske band Cola Freaks to store turnéer gennem USA. I sidste omgang som opvarmningsband for den nu afdøde punkstjerne Jay Reatard.

I januar 2011 fik kvartetten Iceage stor medieopmærksomhed og blev udråbt til genoplivere af den danske punkscene i forbindelse med udsendelsen af deres debutalbum "New Brigade". Et album, der af musikbladet "Soundvenue" blev betegnet som "muligvis det vigtigste danske album siden Klichés "Supertanker" ^[1]

Tidslinje

Kilder

^ Soundvenue, Iceage – iskoldt kompromisløst

Eksterne links

Se også

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA

[1] Soundvenue, Iceage – iskoldt kompromisløst

[1]

@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 == Punk som subkultur ==
-En punker er en som hader systemet, og sine forældre rigtigt meget. Punkere er ALTID anarkister, og ægte punkere har hanekam, og det er udelukkende for at provokere og ikke fordi de syntes det er pænt. Rigtige punkere sætter deres hår med husblas, æggehvider og sukkervand, og dette tager mange timer, mindst 3, så oftest står de op mindst 3 timer før de skal op for at sætte det. Punkere skal dog aldrig op på noget bestemt tidspunkt da ingen af dem har noget arbejde, dette skyldes at der naturligvis ikke er nogle steder i hele verden hvor man kan få arbejde med hanekam. De kan ikke sove med deres hår uden at det går fuldstændigt i stykker, nærmest knækker af, for punkere sover ALDRIG på siden. Derfor sætter de deres hår hver dag, gerne flere gange fx efter regnvejr. Punk musik er det samme som metal, i hvert fald hvis du er opvokset i et område hvor det var sådan.
-I Danmark er Martin Hall, Michael Strunge og Poul Borum guderne indenfor punk, og de ved/vidste alt om punk og deres ord er lov, uanset i hvilket sammenhæng de har udtalt sig. Hvis man en gang har haft en hanekam, eller kaldt sig selv punker i en mindre eller større periode, betyder det at man automatisk er meget klogere og ved ALT om rigtig punk i forhold til yngre folk som er en del af denne subkultur, også selvom det blot var en i brandert på Roskilde Festivalen at man fik lavet en hanekam og legede punker. Faktisk ved man som tidligere punker så meget, at man helt kan overtale yngre punkere til at sige "hey, jamen, du har ret i alt, jeg dropper det her punk gøjl som alligevel døde i 70'erne (eller 80'erne eller 90'erne alt efter hvornår x-punkeren solgte ud)".
-Punkere kan altid kendes på deres tøj og det er også det som afgør om man er rigtig punker, med mindre end ex punker siger noget andet. Kriterierne har dog ikke altid været så stramme, fx i 70'erne var det nok at have farvet håret eller have en ring i øret. I visse tilfælde er der også udstedet punk bevis til folk som har en original sex pistols single derhjemme (eller rørt ved en) (eller set et billede af en, der har rørt ved en) (eller som ved hvor Chelsea ligger), eller har været med til en punk koncert for mange år siden. Særligt gælder det at hvis en person selv mener at han var punker før en yngre punker blev født, at han så er altvidende og bør tilbedes af hele den nye generation uden videre. Det gælder altid som hovedregel at nuværende punkere ikke syntes der findes noget mere interessant end at høre om kedelige mennesker, som fortæller om dengang de var punkere, de ved simpelthen ikke noget bedre.
-Der har siden punkens barndom eksisteret folk som dyrker musik som bliver kaldt punk, men som ikke er enig med overstående definition på en punker. De går i det tøj det syntes er pænt og mener ikke at punk er noget som kan defineres eller bør defineres som andet end musik. Disse mennesker har oftest arbejde og er typisk aktive indenfor musik eller andet kultur og er ikke partipolitiske. Disse er naturligtvis totalt fake punkere, og mange af dem har ikke engang hanekam. Det siges endda at nogle af dem aldrig har været i ungdomshuset som lå på Jagtvej 69 eller aldrig har læst Michael strunge.
-Totalt Wannabees.
 Betegnelsen punk anvendes også om den [[subkultur]], der opstod i 1970'erne i tilknytning til musikken. De såkaldte "punkere" i [[Autonom (politik)|autonom]]- og [[bz-bevægelsen]], kendes som regel på deres påklædning: Læderjakke (ofte forsynet med nitter, påmalede sloganer og badges), iturevne [[bukser]] og [[t-shirt]], samt strittende hår i skrigende farver. Fra ca. 1982 bed folk specielt mærke i den såkaldte [[hanekam]]. I dag er dog ingen direkte sammenhæng mellem punk rock, politisk holdning eller tøjstil.