Arbejdsudbud: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Ny side: I standard-økonomisk tankegang er '''arbejdsudbuddet''' det samlede antal timer, som personerne i en befolkning ønsker at arbejde ved en given realløn. Det kan ændre sig,...
 
m wikilinks
Linje 1: Linje 1:
I standard-[[økonomi]]sk tankegang er '''arbejdsudbuddet''' det samlede antal timer, som personerne i en befolkning ønsker at [[arbejde]] ved en given [[realløn]]. Det kan ændre sig, både ved at de personer, der allerede er i arbejdsstyrken, ønsker at arbejde flere eller færre timer (en såkaldt ændring på den '''intensive margin''') eller ved at nogle personer træder ind i eller ud af arbejdsstyrken (ændringer på den '''ekstensive margin'''). Denne skelnen har betydning, fordi det kan tænkes at være forskellige instrumenter, der påvirker arbejdsudbuddet på henholdsvis den ene og den anden måde. Således kan ændringer i en persons [[marginalskat]] tænkes at påvirke hans eller hendes arbejdsudbud på den intensive margin, mens det snarere er ændringer i den gennemsnitlige skat på [[arbejdsindkomst]], der vil påvirke på den ekstensive margin.
I standard-[[økonomi]]sk tankegang er '''arbejdsudbuddet''' det samlede antal timer, som personerne i en befolkning ønsker at [[arbejde]] ved en given [[realløn]]. Det kan ændre sig, både ved at de personer, der allerede er i arbejdsstyrken, ønsker at arbejde flere eller færre timer (en såkaldt ændring på den '''intensive margin''') eller ved at nogle personer træder ind i eller ud af arbejdsstyrken (ændringer på den '''ekstensive margin'''). Denne skelnen har betydning, fordi det kan tænkes at være forskellige instrumenter, der påvirker arbejdsudbuddet på henholdsvis den ene og den anden måde. Således kan ændringer i en persons [[marginalskat]] tænkes at påvirke hans eller hendes arbejdsudbud på den intensive margin, mens det snarere er ændringer i den gennemsnitlige skat på [[arbejdsindkomst]], der vil påvirke på den ekstensive margin.


Ofte tænkes den enkelte at vælge sit arbejdsudbud ud fra en afvejning mellem fritid og forbrugsgoder. Flere arbejdstimer medfører højere indkomst og materielle forbrugsmuligheder, men samtidig et fald i fritiden for den pågældende person. Derfor vil en ændring i reallønnen have to forskellige virkninger på personens arbejdsudbud. Hvis reallønnen stiger, vil alternativomkostningen ved fritid blive større. Det medfører alt andet lige, at personen vil ønske at forøge sit arbejdsudbud, hvilket kaldes substitutionseffekten. Men hvis reallønnen stiger, vil personen samtidig tjene en højere indkomst ved et givet arbejdsudbud. Hvis fritid er et såkaldt normalgode - dvs. at efterspørgslen efter det forøges, når indkomsten stiger - vil denne højere indkomst i sig selv medføre at personen vil ønske at arbejde færre timer for at "bruge" den højere indkomst på fritid; dette kaldes indkomsteffektene. Hvis substitutionseffekten er stærkere end indkomsteffekten, vil arbejdsudbuddet stige, når den disponible realløn stiger; hvis indkomsteffekten er stærkere end substitutionseffekten (evt. over et vist indkomstniveau) kan man få det fænomen, der kaldes den bagudbøjede arbejdsudbudskurve: At arbejdsudbuddet stiger med lønindkomsten indtil et vist punkt, hvorefter det igen vil begynde at falde.
Ofte tænkes den enkelte at vælge sit arbejdsudbud ud fra en afvejning mellem [[fritid]] og [[forbrugsgode]]r. Flere arbejdstimer medfører højere [[indkomst]] og materielle forbrugsmuligheder, men samtidig et fald i fritiden for den pågældende person. Derfor vil en ændring i reallønnen have to forskellige virkninger på personens arbejdsudbud. Hvis reallønnen stiger, vil alternativomkostningen ved fritid blive større. Det medfører alt andet lige, at personen vil ønske at forøge sit arbejdsudbud, hvilket kaldes substitutionseffekten. Men hvis reallønnen stiger, vil personen samtidig tjene en højere indkomst ved et givet arbejdsudbud. Hvis fritid er et såkaldt normalgode - dvs. at efterspørgslen efter det forøges, når indkomsten stiger - vil denne højere indkomst i sig selv medføre at personen vil ønske at arbejde færre timer for at "bruge" den højere indkomst på fritid; dette kaldes indkomsteffektene. Hvis substitutionseffekten er stærkere end indkomsteffekten, vil arbejdsudbuddet stige, når den disponible realløn stiger; hvis indkomsteffekten er stærkere end substitutionseffekten (evt. over et vist indkomstniveau) kan man få det fænomen, der kaldes den bagudbøjede arbejdsudbudskurve: At arbejdsudbuddet stiger med lønindkomsten indtil et vist punkt, hvorefter det igen vil begynde at falde.

== Se også ==
* [[Arbejdsstyrke]]
* [[Arbejdsmarked]]






Versionen fra 3. okt. 2013, 16:38

I standard-økonomisk tankegang er arbejdsudbuddet det samlede antal timer, som personerne i en befolkning ønsker at arbejde ved en given realløn. Det kan ændre sig, både ved at de personer, der allerede er i arbejdsstyrken, ønsker at arbejde flere eller færre timer (en såkaldt ændring på den intensive margin) eller ved at nogle personer træder ind i eller ud af arbejdsstyrken (ændringer på den ekstensive margin). Denne skelnen har betydning, fordi det kan tænkes at være forskellige instrumenter, der påvirker arbejdsudbuddet på henholdsvis den ene og den anden måde. Således kan ændringer i en persons marginalskat tænkes at påvirke hans eller hendes arbejdsudbud på den intensive margin, mens det snarere er ændringer i den gennemsnitlige skat på arbejdsindkomst, der vil påvirke på den ekstensive margin.

Ofte tænkes den enkelte at vælge sit arbejdsudbud ud fra en afvejning mellem fritid og forbrugsgoder. Flere arbejdstimer medfører højere indkomst og materielle forbrugsmuligheder, men samtidig et fald i fritiden for den pågældende person. Derfor vil en ændring i reallønnen have to forskellige virkninger på personens arbejdsudbud. Hvis reallønnen stiger, vil alternativomkostningen ved fritid blive større. Det medfører alt andet lige, at personen vil ønske at forøge sit arbejdsudbud, hvilket kaldes substitutionseffekten. Men hvis reallønnen stiger, vil personen samtidig tjene en højere indkomst ved et givet arbejdsudbud. Hvis fritid er et såkaldt normalgode - dvs. at efterspørgslen efter det forøges, når indkomsten stiger - vil denne højere indkomst i sig selv medføre at personen vil ønske at arbejde færre timer for at "bruge" den højere indkomst på fritid; dette kaldes indkomsteffektene. Hvis substitutionseffekten er stærkere end indkomsteffekten, vil arbejdsudbuddet stige, når den disponible realløn stiger; hvis indkomsteffekten er stærkere end substitutionseffekten (evt. over et vist indkomstniveau) kan man få det fænomen, der kaldes den bagudbøjede arbejdsudbudskurve: At arbejdsudbuddet stiger med lønindkomsten indtil et vist punkt, hvorefter det igen vil begynde at falde.

Se også