Lettiske lats: Forskelle mellem versioner
PerV (diskussion | bidrag) m PerV flyttede siden Lats til Lettiske lats hen over en omdirigering: Iflg Nationalbanken |
Åge (diskussion | bidrag) opdatering: euro afløser lats 1. januar 2014 |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Lats''' er [[valuta|møntfoden]] i [[Letland]]. Den forkortes Ls. 1 lats = 100 santīmu(fork. s). |
'''Lats''' er [[valuta|møntfoden]] i [[Letland]] indtil d. 1. januar [[2014]], hvor den afløses af [[euroen]]<ref>http://www.ecb.europa.eu/euro/changeover/latvia/html/index.da.html</ref>. Den forkortes Ls. 1 lats = 100 santīmu(fork. s). |
||
Latsen var Letlands møntfod [[1922]]-[[1940]] før den [[Sovjetunionen|sovjetiske]] besættelse. Efter Letlands selvstændighed, blev latsen genindført fra [[1993]]. Da Letlands lats blev genintroduceret, var den mere værd end det britiske pund, sidenhen har pundet og den lettiske lats steget og dalet, så af og til er pundet mere værd.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} |
Latsen var Letlands møntfod [[1922]]-[[1940]] før den [[Sovjetunionen|sovjetiske]] besættelse. Efter Letlands selvstændighed, blev latsen genindført fra [[1993]]. Da Letlands lats blev genintroduceret, var den mere værd end det britiske pund, sidenhen har pundet og den lettiske lats steget og dalet, så af og til er pundet mere værd.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} |
||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
(Både lats og santīms har maskulinum som grammatisk køn) |
(Både lats og santīms har maskulinum som grammatisk køn) |
||
Man har allerede designet de kommende [[lettiske euromønter]]. |
|||
=== Specialmotiver for 1-latsen === |
=== Specialmotiver for 1-latsen === |
||
Versionen fra 4. okt. 2013, 06:13
Lats er møntfoden i Letland indtil d. 1. januar 2014, hvor den afløses af euroen[1]. Den forkortes Ls. 1 lats = 100 santīmu(fork. s).
Latsen var Letlands møntfod 1922-1940 før den sovjetiske besættelse. Efter Letlands selvstændighed, blev latsen genindført fra 1993. Da Letlands lats blev genintroduceret, var den mere værd end det britiske pund, sidenhen har pundet og den lettiske lats steget og dalet, så af og til er pundet mere værd.[kilde mangler]
1 Lats-mønten har en diameter på 21,75 mm, den vejer 4,8 g og består af kobbernikkel. Den er sølvfarvet og på randen står der LATVIJAS BANKA(Letlands bank) 2 gange adskildt af 2 punkter.
Kunstnerne bag designet er Gunārs Lūsis og Jānis Strupulis. På den ene side ser man i midten et billede af Letlands store våbenskjold og over det står der Letlands(LATVIJAS). Under våbenskjoldet står der årstallet for prægningen og der under republik(REPUBLIKA)årstallet for prægningen. På den anden side ser man normalt en Laks som hopper op af noget vand og under den et 1-tal hvorunder der står LATS. (Der er også blevet præget mange flere motiver til denne side af mønten, men da de kun er præget i et stærkt begænset oplag ser man dem kun meget sjældent i normal cirkulation. Mønten med Laksemotivet blev præget i 1992 af Bayerisches Hauptmünzamt i Tyskland og endnu en gang i 2007 af Monnaie de Paris i Frankrig.
De lettiske gangbare mønter
Sedler: 5 lati, 10, 20, 50, 100, 500 latu. Bemærk at 20 og 50 latu sedlerne sjældent bruges og som regel ikke accepteres i busserne i Letland, da prisen på en normal busbillet liger på mellem 10 og 30 santīmu. 100 og 500 latu sedlerne ses kun meget sjældent til hverdag. Det er jo heller ikke tit man ser de danske 1000 krone sedler, 500 ls svarer jo til omtrent 5200 kr.
Som det bemærkes kongruerer antalet med navneordet grammatisk. Dvs. ender tallet på 1 ender navneordet på "s" i maskulinum(eks. 21 lats); ender tallet på 2-9 ender navneordet på "i" i maskulinum(eks. 23 lati); ender tallet på 0 ender navneordet på "u" i maskulinum(eks. 10 latu) (Både lats og santīms har maskulinum som grammatisk køn)
Man har allerede designet de kommende lettiske euromønter.
Specialmotiver for 1-latsen
-
Mønten præget i 2001 af Rahapaja Oy i Finland viser: En Stork i færd med at bygge rede. Denne mønt blev designet af Olga Silova. -
Mønten præget i 2003 af Rahapaja Oy i Finland viser: En myre. Mønten er designet af Māris Putns, Artis Zvirgzdiņš, Dāvids Rubins (det grafiske design)og Ligita Franckeviča (plastformen). -
Den første mønt præget i 2004 af Rahapaja Oy i Finland viser: En svamp. Mønten er designet af Gunars Sietiņš ( det grafiske design), Jānis Strupulis (plastformen). -
Den anden mønt præget i 2004 af Royal Dutch Mint i Nederlandene viser: Sprīdītis en eventyrs person og teksten LATVIJA(Letland) - ES(Fork. af Eiropas Savienība, Den Europæiske Union) derunder. Denne mønt er designet af Ivars Mailītis -
Den første mønt præget i 2005 af Royal Mint i Storbrittanien viser: Vejrhanen på Peterskirken i Riga. Designet af Valdis Villerušs(grafisk) og Ligita Franckeviča(plastformen). -
Den anden mønt præget i 2005 af Münze Österreich i Østrig viser: En kringle. Den er designet af Laimonis Šēnbergs(grafisk) og Jānis Strupulis(plastformen) -
Den første mønt præget i 2006 af Rahapaja Oy i Finland viser: En mand med en Ligokrans på hovedet. Designet af Dace Lielā (grafisk), Ligita Franckeviča(plastformen)
Den anden mønt præget i 2006 af Rahapaja Oy i Finland viser: En grankogle. Designet af Henrihs Vorkals (grafisk) og Jānis Strupulis (plastformen)
Den første mønt præget i 2007 af Münze Österreich i Østrig viser: En fantasi ugle. Designet af Arvīds Priedīte(grafisk) og Jānis Strupulis (plastformen).
Den anden mønt præget i 2007 af Münze Österreich i Østrig viser: En snemand. Designet af Arvīds Priedīte(grafisk) og Jānis Strupulis (plastformen).
De første lats 1922-1945
Mønterne var 1, 2, 5, 10, 20 og 50 s og 1, 2 og 5 ls. Sedlerne blev udstedt i værdierne 10, 20, 25, 50, 100 og 500 ls.
5 lati mønten var et vigtigt symbol for letterne under sovjettiden.
Referencer
| ||||||||||||||||||