Aarhus Bugt: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
Pixi Uno (diskussion | bidrag) m Exit tvungen billedstørrelse |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhusbugten.jpg|thumb |
[[Fil:Aarhusbugten.jpg|thumb|Aarhusbugten set fra Riis Skov og ''[[Den Permanente Badeanstalt|Den Permanente]]'' mod [[Skødshoved]] og [[Helgenæs]] i baggrunden]] |
||
'''Aarhus Bugt''' eller '''Aarhusbugten''' er et [[Danmark|dansk]] [[farvand]] ud for [[Aarhus]] i [[Østjylland]]. |
'''Aarhus Bugt''' eller '''Aarhusbugten''' er et [[Danmark|dansk]] [[farvand]] ud for [[Aarhus]] i [[Østjylland]]. |
||
Versionen fra 8. okt. 2013, 18:24
Aarhus Bugt eller Aarhusbugten er et dansk farvand ud for Aarhus i Østjylland.
Bugten afgrænses af Kalø Vig mod nord, Sletterhage og Helgenæs i øst, Samsø og Tunø i syd og den østjyske kyst omkring Norsminde mod vest. Bugten strækker sig i alt over et areal på ca. 610 km² og består af et ret fladt bassin, der tiltager i dybde fra vest mod øst fra 14 til 18 m. Vandudvekslingen med Kattegat finder fortrinsvis sted gennem den dybe rende langs Helgenæs, hvor der findes vanddybder på ned til 50 m. I bugtens sydlige del findes der en række flak; Norsminde Flak, Wulffs Flak og Mejlflak, der sammen med Tunø Knob, Tunø og Samsø afskærmer for en åben forbindelse med Bælthavet.
Der blev i 2013 igangsat et Havmøllepark-projekt i Aarhus Bugt omkring Mejlflak, mellem Tunø, Samsø og Helgenæs.
I 2002 blev de indre danske farvande ramt af det mest omfattende og langvarige iltsvind i nyere tid. I den sammenhæng blev Aarhus Bugt meget hårdt ramt. DMU’s undersøgelser i november 2002 og i marts 2003 viste, at der var store områder med tydelige og markante skader på bundfaunaen. Især Kalø Vig og de vestlige dele af bugten, var kraftigt påvirket. [1]
Miljøbelastningen
I årevis modtog bugten store mængder urenset spildevand og skadelige mængder af næringsstoffer fra landbrug, industri og husholdninger. Større mængder næringsstoffer betragtes som en forurening af miljøet, da de bl.a. skaber eutrofiering. Siden Aarhus Kommunes indvielse af Marselisborg Renseanlæg i 1990 er der kun udledt renset spildevand i bugten [kilde mangler]. Ifølge Miljøministeriets vand- og miljøplaner (2005-data) tilførtes Aarhus Bugt hvert år 1189 tons kvælstof og 36,9 tons fosfor som de mest betydningsfulde næringsstoffer. Heraf stod landbruget for de 67 % kvælstof, og ca. 28 % af fosfor-udledningen[2][3]. Med 2010-data var den årlige netto tilførsel fra hovedoplandet i perioden 2005-2009 dog henholdsvis 1061,4 ton og 34,35 ton. Vandmiljøplan III sigter på yderligere (men små) reduktioner i 2015. Siden slutningen af 1970’erne er kvælstofafstrømningen reduceret med i størrelsesordenen 70 % og fosforafstrømningen med i størrelsesordenen 90 %. For kvælstof er dette et usædvanligt stort fald i forhold til, hvad der ses i andre oplande. Den aktuelle fosfor belastning er dog større end hvad tallene umiddelbart viser, da fosfor stadig udvaskes fra søer og naturområder der tidligere har modtaget meget fosfor[4]. Senest har et omfattende vandrensningsprojekt fra Aarhus Vand sørget for at forbedre vandkvaliteten yderligere [5] [6].
Kilder og Referencer
- Aarhus Bugt Naturstyrelsen (vers. 15.01.2010)
- ^ Opgørelse af skadevirkninger på bundfaunaen efter iltsvindet i 2002 i de indre danske farvande; Rapport nr. 456; 2003; DMU (Miljøministeriet)
- ^ Egå Engsø er et rensningsanlæg med rekreativ profil Det Tabte Land (Kjeld Hansen)
- ^ Kampen for livet i Aarhus Bugt Danmarks Naturfredningsforening
- ^ "Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt (se s.85f)" (PDF). Miljøministeriet (Naturstyrelsen). april 2013.
- ^ Rent vand i Brabrand Sø og Aarhus Havn Aarhus Vand
- ^ Stort miljøprojekt forbedrer vandkvaliteten i Aarhus Å og Aarhus Havn Aarhus Vand