Insekter: Forskelle mellem versioner

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Jeg har ændret indledning gjort den mere letfattet.
mNo edit summary
Linje 14: Linje 14:
}}
}}
[[Fil:Aeshna cyanea - head close-up (aka).jpg|thumb|En [[Ægte guldsmede|guldsmeds]] hoved]]
[[Fil:Aeshna cyanea - head close-up (aka).jpg|thumb|En [[Ægte guldsmede|guldsmeds]] hoved]]
'''Insekter''', Insekter er [[dyr]] og hører under rækken [[leddyr|leddyre]]<nowiki/>ne. Ordet insekt er fra [[latin]] ''insectum'' ”indskåret, med indskæringer”, dannet af ordene ''in''- og ''secara'' ”skære”; oversat fra [[oldgræsk]] {{Lang|el|ἔντομον}} [''{{lang|el|éntomon}}'']<ref>Gyldendals dvd leksikon 2006.</ref>. En person, som beskæftiger sig med insekter kaldes en entomolog.
'''Insekter''', Insekter er [[dyr]] og hører under rækken [[leddyr|leddyre]]<nowiki/>ne. Ordet insekt er fra [[latin]] ''insectum'' ”indskåret, med indskæringer”, dannet af ordene ''in''- og ''secara'' ”skære”; oversat fra [[oldgræsk]] {{Lang|el|ἔντομον}} [''{{lang|el|éntomon}}'']<ref>Gyldendals dvd leksikon 2006.</ref>. En person, som beskæftiger sig med insekter kaldes en [[entomolog]].


Indenfor [[leddyr]]ene (Arthropoda), er gruppen insekter langt den største gruppe af leddyr.Da der er beskrevet ca. 925000 (Grimaldi/Engel).<ref>David Grimaldi & Michael S. Engel (2005): Evolution of the Insects. Cambridge University Press ((Cambridge Evolution Series) ISBN 0-521-82149-5.</ref> Nyere data angiver, at der er beskrevet mellem 882000-930200 arter<ref name="autogeneret2">Brett R. Scheffers, Lucas N. Joppa, Stuart L. Pimm & William F. Laurance (2012): Trends in Ecology and Evolution September 2012, Vol. 27, No. 9</ref>. Det estimerede antal af insektarter på Jorden er dog væsentlig højere ca. 5 millioner<ref name="autogeneret2" />. Af de flercellede dyr udgør insekterne derfor langt den største gruppe af beskrevne arter.
Indenfor [[leddyr]]ene (Arthropoda), er gruppen insekter langt den største gruppe af [[leddyr]].Der er beskrevet ca. 925000 (Grimaldi/Engel).<ref>David Grimaldi & Michael S. Engel (2005): Evolution of the Insects. Cambridge University Press ((Cambridge Evolution Series) ISBN 0-521-82149-5.</ref> Nyere data angiver, at der er beskrevet mellem 882000-930200 arter<ref name="autogeneret2">Brett R. Scheffers, Lucas N. Joppa, Stuart L. Pimm & William F. Laurance (2012): Trends in Ecology and Evolution September 2012, Vol. 27, No. 9</ref>. Det estimerede antal af insektarter på Jorden er dog væsentlig højere ca. 5 millioner<ref name="autogeneret2" />. Af de beskrevne arter af flercellede dyr udgør insekterne langt den største gruppe.


⚫
Det som kendetegner et voksent insekt (imago) er at det er delt ind i tre overordnede dele (tagmata)<ref name="autogeneret1">P. J. Gullan & P. S. Cranston: ''The insects''. 4. udgave. [[Wiley-Blackwell]], 2010,565 s.,ISBN 978-1-4443-3036-6</ref>. Hovedet, bryst (thorax) og bagkroppen (abdomen).De tre kendetegn for et insekt er; at de har et ydre skelet (kutikula) som er et ydre lag af epidermis celler. Kutikulaen består af stoffet kitin og protein.<ref name="autogeneret1" />. Hos insekter har det voksne insekt(Imago), plur. imagines eller imagos, 3 par ben. Alle insekter lægger æg, og de æg bliver enten til larver eller nymfer. Nogle insekter har fuldstændig forvandling(endopterygot insekter) f.eks. ordnerne biller (Coleoptera), sommerfugle (Lepidoptera) eller netvingede (Neuroptera); endopterygote insekter er karakteristiske med en forvandling fra æg, larve, puppe til et voksent insekt(Imago). Mens andre insekter har ufuldstændig forvandling (exopterygot insekter), hvor ungdomsstadierne kaldes nymfer, det ses f.eks. hos [[tæge]]rne (Hemiptera).

== Etymologi ==
== Etymologi ==


{{Tomt afsnit}}
{{Tomt afsnit}}
== Morfologi og fysiologi ==
== Morfologi og fysiologi ==

⚫
Det som kendetegner et voksent insekt (imago) er at det er delt ind i tre overordnede dele (tagmata)<ref name="autogeneret1">P. J. Gullan & P. S. Cranston: ''The insects''. 4. udgave. [[Wiley-Blackwell]], 2010,565 s.,ISBN 978-1-4443-3036-6</ref>. Hovedet, bryst (thorax) og bagkroppen (abdomen).De tre kendetegn for et insekt er; at de har et ydre skelet (kutikula) som er et ydre lag af epidermis celler. Kutikulaen består af stoffet kitin og protein.<ref name="autogeneret1" />. Hos insekter har det voksne insekt(Imago), plur. imagines eller imagos, 3 par ben. Alle insekter lægger æg, og de æg bliver enten til larver eller nymfer. Nogle insekter har fuldstændig forvandling(endopterygot insekter) f.eks. ordnerne biller (Coleoptera), sommerfugle (Lepidoptera) eller netvingede (Neuroptera); endopterygote insekter er karakteristiske med en forvandling fra æg, larve, puppe til et voksent insekt(Imago). Mens andre insekter har ufuldstændig forvandling (exopterygot insekter), hvor ungdomsstadierne kaldes nymfer, det ses f.eks. hos [[tæge]]rne (Hemiptera).
{{Main|Insekt morfologi|Insekt fysiology}}
{{Main|Insekt morfologi|Insekt fysiology}}

=== Ydre morfologi ===
=== Ydre morfologi ===
[[File:Insect anatomy diagram.svg|right|300px|thumb|Skematisk overblik over de vingede insekters morfologi<br />
[[File:Insect anatomy diagram.svg|right|300px|thumb|Skematisk overblik over de vingede insekters morfologi<br />

Versionen fra 8. okt. 2013, 20:57

Insekter
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukaryota
Rige Animalia (Dyr)
Række Arthropoda (Leddyr)
Underrække Hexapoda
(Seksbenede dyr)
Klasse Insecta
Hjælp til læsning af taksobokse
En guldsmeds hoved

Insekter, Insekter er dyr og hører under rækken leddyrene. Ordet insekt er fra latin insectum ”indskåret, med indskæringer”, dannet af ordene in- og secara ”skære”; oversat fra oldgræsk ἔντομον [éntomon][1]. En person, som beskæftiger sig med insekter kaldes en entomolog.

Indenfor leddyrene (Arthropoda), er gruppen insekter langt den største gruppe af leddyr.Der er beskrevet ca. 925000 (Grimaldi/Engel).[2] Nyere data angiver, at der er beskrevet mellem 882000-930200 arter[3]. Det estimerede antal af insektarter på Jorden er dog væsentlig højere ca. 5 millioner[3]. Af de beskrevne arter af flercellede dyr udgør insekterne langt den største gruppe.


Etymologi

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Morfologi og fysiologi

Det som kendetegner et voksent insekt (imago) er at det er delt ind i tre overordnede dele (tagmata)[4]. Hovedet, bryst (thorax) og bagkroppen (abdomen).De tre kendetegn for et insekt er; at de har et ydre skelet (kutikula) som er et ydre lag af epidermis celler. Kutikulaen består af stoffet kitin og protein.[4]. Hos insekter har det voksne insekt(Imago), plur. imagines eller imagos, 3 par ben. Alle insekter lægger æg, og de æg bliver enten til larver eller nymfer. Nogle insekter har fuldstændig forvandling(endopterygot insekter) f.eks. ordnerne biller (Coleoptera), sommerfugle (Lepidoptera) eller netvingede (Neuroptera); endopterygote insekter er karakteristiske med en forvandling fra æg, larve, puppe til et voksent insekt(Imago). Mens andre insekter har ufuldstændig forvandling (exopterygot insekter), hvor ungdomsstadierne kaldes nymfer, det ses f.eks. hos tægerne (Hemiptera).

Hovedartikler: Insekt morfologi og Insekt fysiology.

Ydre morfologi

Skematisk overblik over de vingede insekters morfologi
A-Hoved B-Bryst C-Bagkroppen
1. antenner
2. punktøjne (nedre)
3. punktøjne (øvre)
4. facetøje
5. hjerne (cerebral ganglia)
6. prothorax/forreste segment i brystet
7. dorsal blodåre
8. trachea
9. mesothorax
10. metathorax
11. forvinge
12. bagvinge
13. maven
14. dorsal tube (hjerte)
15. ovarium
16. bagerste mave (intestine, rectum & anus)
17. anus
18. oviduct
19. nerve streng (abdominal ganglia)
20. Malpighian tubes
21. tarsal trædepuder
22. Klør
23. tarsus
24. skinneben
25. femur
26. trochanter
27. fore-gut (crop, gizzard)
28. thoracic ganglion
29. coxa
30. spytkirtel
31. subesophageal ganglion
32. munddele
.

Segmentering

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Exoskeletet

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Indre anatomi

Nervesystemet

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Fordøjelsen

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Endokrine system

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Reproduktion

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Respiration og cirkulations system

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Fylogeni og evolution

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Biologi

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Insekter i Danmark

Indenfor de store grupper findes der i Danmark(2013) 3815 arter af biller(Coleoptera)[5]. I tidsrummet 2010-2011 blev der fundet 6 nye arter som aldrig var observeret før i Danmark. Af sommerfugle(Lepidoptera), er der i Danmark fundet 2551 arter[6]. De to andre store ordener, er der ikke på lignende måde lavet fortegnelser over, hvilke arter som forekommer i Danmark, men der er opgjort lister der pt. giver et antal på 4701 arter af fluer og myg(Diptera)[7]. Og ca. 4300[8]arter af Årevingede insekter(Hymenoptera); hvilket dog er tal som helt sikkert kommer at øges kraftig de kommende år. De 4 store ordener af insekter tilhører alle endopterygote insekter.

Levesteder i Danmark

I Danmark kan insekter findes i limniske miljøer(søer, åer el.) eller terretriske miljøer(skove, overdrev, heder,klitter etc.) De mest artsrige lokaliteter i Danmark er typisk gamle urørte skove[9]. Ligeledes har områder, hvor befolkningstætheder er høj, ofte en større diversitet af arter end områder i mere tyndbefolkede områder.

Gammel Eg i Jægersborg Dyrehave nord for København

gamle træer, som denne Stilk-Eg(Quercus robur L.), udgør vigtige levesteder for adskillige insekter, særlig mange biller og svirrefluer(Syrphidae) er knyttet til veterantræer.[10]

Klassifikation

Se også

Literatur

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Se Wiktionarys definition på ordet:

Kilder

  1. ^ Gyldendals dvd leksikon 2006.
  2. ^ David Grimaldi & Michael S. Engel (2005): Evolution of the Insects. Cambridge University Press ((Cambridge Evolution Series) ISBN 0-521-82149-5.
  3. ^ a b Brett R. Scheffers, Lucas N. Joppa, Stuart L. Pimm & William F. Laurance (2012): Trends in Ecology and Evolution September 2012, Vol. 27, No. 9
  4. ^ a b P. J. Gullan & P. S. Cranston: The insects. 4. udgave. Wiley-Blackwell, 2010,565 s.,ISBN 978-1-4443-3036-6
  5. ^ M. Hansen, P. Jørum & M. E. Kaae: Fund af biller i Danmark, 2010 og 2011. Entomologiske Meddelelser 80: 127-156 pp.
  6. ^ O. Buhl, P. Falck, O. Karsholt, K. Larsen & F. Wilhemsen. Fund af småsommerfugle fra Danmark i 2011, Entomologiske Meddelelser 80: 99-118 pp.
  7. ^ Tovinger - Info
  8. ^ Årevinger - Info
  9. ^ A. Højgård, N. Strange, S. Anthon, T. B. Bjørner & C. Rahbek: Bevarelse af biodiversitet i Danmark. En analyse af indsats og omkostninger: De økonomiske Råd
  10. ^ E. Torp: Danmarks Svirrefluer 2. udgave. Apollo Books, 1994, 490 s., ISBN 87-88757-28-5.

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link GA Skabelon:Link GA Skabelon:Link GA Skabelon:Link GA

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Insekter&oldid=7313623"