Augustinerordenen: Forskelle mellem versioner
Kaklen (diskussion | bidrag) No edit summary |
m Artikel Oprydning |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:NewOSAlogo.png|thumb|right|180px|Augustinerordenens våben]] |
[[Fil:NewOSAlogo.png|thumb|right|180px|Augustinerordenens våben]] |
||
[[Fil:Police Jasienica ruiny klasztoru augustianow 1.jpg|thumb|right|Ruin af Augustinerkloster i Jasienica, [[Police (Polen)|Police]] i [[Polen]]]] |
[[Fil:Police Jasienica ruiny klasztoru augustianow 1.jpg|thumb|right|Ruin af Augustinerkloster i Jasienica, [[Police (Polen)|Police]] i [[Polen]]]] |
||
'''Augustinerordenen''' opstod i slutningen af [[1000-tallet]] som fællesskaber der blandt andet skulle stamme fra en allerede da almindelig tradition, der menes blandt andet at stamme fra [[Augustin|Skt. Augustins]] bispegård i [[Hippo]], [[Algeriet]]<ref>H.N. Garner: ''Atlas over danske klostre'' p. 19, 1968</ref>. |
'''Augustinerordenen''' opstod i slutningen af [[1000-tallet]] som fællesskaber der blandt andet skulle stamme fra en allerede da almindelig tradition, der menes blandt andet at stamme fra [[Augustin|Skt. Augustins]] bispegård i [[Hippo]], [[Algeriet]]<ref>H.N. Garner: ''Atlas over danske klostre'' p. 19, 1968</ref>. |
||
Den er baseret på '''Skt. Augustins Regel''', som er udledt af dele af [[Augustin]]s skrifter, stadfæstet af [[paven]] i [[1095]]; Ordenen blev grundlagt [[1150]] som [[klosterorden]]. [[Ordensregel|Ordensreglen]] foreskriver fælles ejendom, bolig og arbejde, og blev også efterlevet af [[domkirke]]rnes [[kannik]]ker, der dannede [[kapitelkloster|kapitelklostre]], der forenede præstestillingen med et munkeliv; De kaldtes også Augustiner-korherrerne. I modsætning til [[munk |
Den er baseret på '''Skt. Augustins Regel''', som er udledt af dele af [[Augustin]]s skrifter, stadfæstet af [[paven]] i [[1095]]; Ordenen blev grundlagt [[1150]] som [[klosterorden]]. [[Ordensregel|Ordensreglen]] foreskriver fælles ejendom, bolig og arbejde, og blev også efterlevet af [[domkirke]]rnes [[kannik]]ker, der dannede [[kapitelkloster|kapitelklostre]], der forenede præstestillingen med et munkeliv; De kaldtes også Augustiner-korherrerne. I modsætning til [[munk]]e aflagde augustinerkanniker ikke løfte om [[stedfasthed]]. |
||
Der var også nonneklostre under ordenen, og nonnerne kaldtes ''korfruer af St. Augustins Orden''. I Danmark havde ordenen sin blomstringsperiode i [[1100-tallet]]. |
Der var også nonneklostre under ordenen, og nonnerne kaldtes ''korfruer af St. Augustins Orden''. I Danmark havde ordenen sin blomstringsperiode i [[1100-tallet]]. |
||
Klosterlivet bestod for en stor del af [[teologi]]ske studier og videnskabeligt arbejde. |
Klosterlivet bestod for en stor del af [[teologi]]ske studier og videnskabeligt arbejde. |
||
Der var mange dygtige teologer at finde blandt augustinerkannikerne, som spillede en vigtig rolle i udformningen af den analytiske og organiserede teologi, [[skolastik |
Der var mange dygtige teologer at finde blandt augustinerkannikerne, som spillede en vigtig rolle i udformningen af den analytiske og organiserede teologi, [[skolastik]]ken. |
||
Ordenen kom til Danmark med [[ærkebiskop]] [[Ærkebiskop Asser|Asser]] og der har været følgende augustinerklostre her i landet: |
Ordenen kom til Danmark med [[ærkebiskop]] [[Ærkebiskop Asser|Asser]] og der har været følgende augustinerklostre her i landet: |
||
* [[Eskilsø Kloster]] på [[Eskilsø]] i [[Roskilde Fjord]] – det blev nedlagt og overført til [[Æbelholt Kloster]] ved [[Hillerød]] |
* [[Eskilsø Kloster]] på [[Eskilsø]] i [[Roskilde Fjord]] – det blev nedlagt og overført til [[Æbelholt Kloster]] ved [[Hillerød]] |
||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
* [[Nonneklostret i Viborg]] |
* [[Nonneklostret i Viborg]] |
||
Andre ordener, følger også Augustins regel, f.eks. [[præmonstratenserordenen|præmonstratensere]] og [[dominikanerordenen|dominikanere]]. |
Andre ordener, følger også Augustins regel, f.eks. [[præmonstratenserordenen|præmonstratensere]] og [[dominikanerordenen|dominikanere]]. |
||
== Se også == |
== Se også == |
||
Versionen fra 9. okt. 2013, 13:36
Augustinerordenen opstod i slutningen af 1000-tallet som fællesskaber der blandt andet skulle stamme fra en allerede da almindelig tradition, der menes blandt andet at stamme fra Skt. Augustins bispegård i Hippo, Algeriet[1].
Den er baseret på Skt. Augustins Regel, som er udledt af dele af Augustins skrifter, stadfæstet af paven i 1095; Ordenen blev grundlagt 1150 som klosterorden. Ordensreglen foreskriver fælles ejendom, bolig og arbejde, og blev også efterlevet af domkirkernes kannikker, der dannede kapitelklostre, der forenede præstestillingen med et munkeliv; De kaldtes også Augustiner-korherrerne. I modsætning til munke aflagde augustinerkanniker ikke løfte om stedfasthed.
Der var også nonneklostre under ordenen, og nonnerne kaldtes korfruer af St. Augustins Orden. I Danmark havde ordenen sin blomstringsperiode i 1100-tallet. Klosterlivet bestod for en stor del af teologiske studier og videnskabeligt arbejde.
Der var mange dygtige teologer at finde blandt augustinerkannikerne, som spillede en vigtig rolle i udformningen af den analytiske og organiserede teologi, skolastikken.
Ordenen kom til Danmark med ærkebiskop Asser og der har været følgende augustinerklostre her i landet:
- Eskilsø Kloster på Eskilsø i Roskilde Fjord – det blev nedlagt og overført til Æbelholt Kloster ved Hillerød
- Æbelholt Kloster, Nordsjælland
- Vestervig Kloster Thy
- Asmild Nonnekloster, Viborg
- Grinderslev Kloster, Salling
- Tvilum Kloster lå ved Gudenåen nær Fårvang mellem Randers og Silkeborg
- Mariaklostret i Viborg
- Nonneklostret i Viborg
Andre ordener, følger også Augustins regel, f.eks. præmonstratensere og dominikanere.
Se også
Kilde
- ^ H.N. Garner: Atlas over danske klostre p. 19, 1968