Anders Fogh Rasmussen

Anders Fogh Rasmussen
NATO's generalsekretær
Nuværende
Overtaget embede 1. august 2009
Foregående	Jaap de Hoop Scheffer
39. statsminister i Danmark
Embedsperiode 27. november 2001 – 5. april 2009
Monark	Margrethe 2.
Stedfortræder	Bendt Bendtsen (2001-2008) Lene Espersen (2008-2009)
Foregående	Poul Nyrup Rasmussen
Efterfulgt af	Lars Løkke Rasmussen
Valgkreds	Grevekredsen 2007– Glostrupkredsen 1999-2006 Viborgkredsen 1977–1999 Kjellerupkredsen 1974–1977 Viborg Amtskreds (sideordnet) 1973–1974
Økonomiminister
Embedsperiode 18. december 1990 – 19. november 1992
Foregående	Niels Helveg Petersen
Efterfulgt af	Thor Pedersen
Skatteminister
Embedsperiode 10. september 1987 – 19. november 1992
Foregående	Isi Foighel
Efterfulgt af	Peter Brixtofte
Personlige detaljer
Født	26. januar 1953 (71 år) Ginnerup, Danmark
Politisk parti	Venstre
Ægtefælle(r)	Anne-Mette Rasmussen
Uddannelses­sted	Aarhus Universitet
Profession	Cand.oecon.
Regering	Anders Fogh Rasmussen I, II og III
Religion	Kristen (Folkekirken)
Links
andersfogh.dk
Biografi på folketinget.dk

Anders Fogh Rasmussen (født 26. januar 1953) er en dansk politiker, der siden 1. august 2009 har været NATO's generalsekretær.

Fogh Rasmussen var formand for Venstre fra 1998 til 17. maj 2009 og var fra 27. november 2001 til 5. april 2009 Danmarks statsminister. Han var den længstsiddende statsminister fra Venstre og den eneste, der har siddet i tre på hinanden følgende valgperioder.

Anders Fogh Rasmussen er Storkors af Dannebrogordenen, har modtaget Fortjenstmedaljen i guld og er placeret i rangfølgens 2. klasse nr. 1. Som statsminister var han placeret i 1. klasse nr. 4.

Anders Fogh Rasmussen blev i sine unge år i Venstres Ungdom ofte kaldt "Røde Anders", fordi han blev anset for at være venstreorienteret og gå ind for økonomisk demokrati. Øgenavnet kastede han dog af sig, da han lod sig inspirere af den liberale filosof Robert Nozick i bogen Fra socialstat til minimalstat (1993). De politiske iagttagere er enige om, at Fogh siden 1993 igen er gået mod midten.

Den 4. april 2009 blev Fogh Rasmussen udpeget til generalsekretær for NATO. Dagen efter trådte han tilbage som statsminister. Han tiltrådte som generalsekretær 1. august 2009 og indtog dermed en stilling, der er den højeste opnået af en dansk politiker.

Baggrund

Anders Fogh Rasmussen er søn af gårdejer Knud Rasmussen og hustru Martha Rasmussen, født Fogh. Han er født i Ginnerup Sogn på Djursland og opvokset i landsbyen Hvidding ved Hammershøj mellem Randers og Viborg. Han blev sproglig-samfundsfaglig student fra Viborg Katedralskole i 1972 og cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1978.

Anders Fogh Rasmussen er gift med pædagog Anne-Mette Rasmussen. Sammen har de tre børn. Den ældste, Henrik Fogh Rasmussen, har markeret sig som samfundsdebattør, blandt andet med bogen Amerikanske Tilstande. Familien boede en overgang i Skals, den ikke store landsby, der også talte tidligere landbrugsminister Bjørn Westh og tidligere fiskeriminister Henning Grove. Parret er bosiddende i Bruxelles.

Han var konsulent i Håndværksrådet (1978-1987).

Politiske karriere

• Stifter og formand for Liberal Ungdom (1970-1972).
• Landsformand for Venstres Ungdom, (1974-1976).
• Medlem af Venstres hovedbestyrelse (1973-1978) og igen fra 1984 og frem.
• Formand for Venstres oplysningsudvalg (1984 og frem).
• Næstformand for Venstres landsorganisation (1985 og frem).
• Medlem af Folketinget den 1. oktober 1978.
• Formand for Folketingets Boligudvalg (1981-1986).
• Medlem af Folketingets Finansudvalg (1982-1987).
• Næstformand for ditto (1994-1998).
• Formand for Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg (1993-1998).
• Medlem af folketingsgruppens bestyrelse (1984-1987) og (1992-2001).
• Politisk ordfører (1992-1998).
• Formand for folketingsgruppen og partiets statsministerkandidat (1998-2001).
• Næstformand for Udenrigspolitisk Nævn (1998-2001).

Ministerhverv

• Skatteminister i Poul Schlüters regering (10. september 1987 – 19. november 1992), og samtidig
• Økonomiminister fra (18. december 1990 – 19. november 1992). Anders Fogh trådte tilbage som Økonomiminister efter en sag om "kreativ bogføring" i Skatteministeriet og vildledning af Folketinget. Han blev afløst af Peter Brixtofte.
• Statsminister (27. november 2001 – 5. april 2009).

Tillidshverv

• Medlem af forretningsudvalget i Dansk Ungdoms Fællesråd (1976-1978).
• Medlem af LOF's landsstyrelse (1979-1981).
• Medlem af repræsentantskabet for Nørgaards Højskole, Bjerringbro (1984-1987 og igen fra 1993 og frem).
• Medlem af repræsentantskabet for Sparekassen i Skals (1985-1987).
• Medlem af repræsentantskabet for Byggeriets Realkreditfond (1986-1987).
• Medlem af repræsentantskabet for Forsikringsselskabet Østifterne (1987 og frem).
• Medlem af bestyrelsen for investeringsforeningen Andelsinvest (1987 og igen fra 1995).
• Medlem af Pristalsnævnet (1982-1987).
• Medlem af Overfredningsnævnet (1985-1987).
• Medlem af Landsskatteretten, Lønningsrådet og Udetillægsnævnet (1986-1987).
• Medlem af bestyrelsen for Skals Håndarbejdsskole (1993 og frem).
• Medlem af Nationalbankens repræsentantskab (1996-2001) og af bestyrelsen (1998-2001).
• Deltog i Bilderberggruppens konference i 2000 og 2002.

Andre poster

Anders Fogh Rasmussen deltager i Bilderberggruppen, en eksklusiv gruppe der af globaliseringskritikkere bliver kaldt for en hemmelig ’verdensregering’. Ingeborg Philipsen, Københavns Universitet, som har studeret Bilderbergfænomenet oplyser, at Bilderberggruppen diskuterer bag lukkede døre, absolut intet kommer ud til offentligheden. Formålet med møderne er i følge Anders Eldrup, konferencens danske koordinator, citat:

„

De skal sikre, at vi får oplæg om akutte problemer, og at oplæggene afføder gode diskussioner. Men da møderne er lukkede, kommer der flere nuancer frem end normalt.

“

Stab

Departementschefer

• Nils Bernstein (1. november 2001-1. oktober 2005).
• Karsten Dybvad (1. oktober 2005-5. april 2009).

Særlige rådgivere (spindoktorer)

• Michael Kristiansen (1. november 2001 – 1. oktober 2005).
• Michael Ulveman (1. oktober 2005 – 5. april 2009).
• Michael Ulveman (1. august 2009 -

Personlig sekretær

• Pui Ling Lau (2001-2003).

Forhold til pressen

Anders Fogh er af oppositionen i Folketinget og dagspressen blevet kritiseret for sin tilgang til medierne og brugen af såkaldt spin og spindoktorer i forsøg på styring af informationer i medierne^{[kilde mangler]}. Antallet af medierådgivere for ministrene er fordoblet i forhold til antallet under den tidligere regering. Anders Fogh og hans 18 ministre havde ansat 52 særlige rådgivere og pressefolk, og de øgede hele tiden deres kommunikationsenheder og presseafdelinger^{[kilde mangler]}. Årligt brugte regeringen Fogh omkring 32 mio. kr. på at informere borgerne og sælge sin politik via medierne.

I forbindelse med dokumentarfilmen Den Hemmelige Krig på DR om udlevering af krigsfanger fra Afghanistan til USA anklagede Anders Fogh DR for ikke at være uvildige i deres dækning og hævdede, at DR burde iværksætte en intern undersøgelse af, hvorledes de fremsatte påstande var fremkommet^{[kilde mangler]}. Det afviste DR dog^{[kilde mangler]}, og forløbet gav anledning til en del polemik i medierne. Siden er der dukket bortkomne dokumenter frem, der understøtter filmens påstande^{[kilde mangler]}.

Anders Fogh kom under kritik, da han i et interview i forbindelse med Muhammedkrisen udtalte til den arabiske TV-station Al-Arabiya, at han ikke selv ville have publiceret Muhammedtegningerne. Og at udtalelsen kunne ses som en camoufleret undskyldning til den muslimske verden.

Anders Fogh afviste over 671 forespørgsler fra journalisten Bo Elkjær, Ekstrabladet, om et interview vedrørende Irak-krigen^{[kilde mangler]}. Oppositionen har flittigt anvendt det til at karakterisere Anders Foghs forhold til pressen^{[kilde mangler]}. I juni 2007 opfordrede Ombudsmanden Anders Fogh til enten at acceptere at lade sig interviewe af Elkjær eller at give en saglig og konkret begrundelse for ikke at gøre det Fogh fastholdt sin afvisning og vakte opsigt, da det er uhyre sjældent, at myndigheder eller myndighedspersoner sidder en ombudsmandsindstilling overhørig. Bo Elkjær fik senere sit interview.

Udenrigspolitik

EU-østudvidelsen 2004

Under dansk EU formandsskab i 2004, blev EU udvidet med en række nationer i Øst- og Centraleuropa. Forhandlingerne blev ledet af Anders Fogh Rasmussen.

Deltagelse i krige

Under Anders Fogh Rasmussens ledelse deltog Danmark i især 2 omdiskuterede krige. Den ene var krigen i Afghanistan med dansk deltagelse fra 2002 til 2013 og den anden Irakkrigen med dansk deltagelse fra 2003 til 2007.

Beslutningen om at følge USA i krigen i Afghanistan blev godkendt af et bredt flertal i Folketinget bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti. Begrundelsen var at forebygge terrorisme, herunder stække det fundamentalistiske taliban samt fjerne træningslejre drevet af al-Qaeda. Krigen var således en reaktion på terrorangrebet den 11. september 2001.

Krigen udviklede sig til en langstrakt guerillakrig, og taliban har gennemført adskillige selvmordsangreb på både soldater og civile. Samtidig har de allierede har haft flere eksempler på fejlbombninger af civile. Dette har været medvirkende til stigende kritik og folkelig modstand mod krigen.

Krigen i Irak brød med en lang tradition om enighed i Folketinget ved dansk deltagelse i krig. Beslutningen blev truffet med støtte fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, mens de øvrige partier stemte imod. Begrundelse for at deltage i krigen var, at Irak ikke havde overholdt kravene i rådets resolution 1441 fra 2002 om at samarbejde med FN's våbeninspektører i landet for at fjerne masseødelæggelsesvåben og dermed udgjorde en trussel mod verdensfreden.

Den folkelige modstand mod krigen voksede i takt med at der kom nyheder om danske tab og mange sårede og døde civile som følge af krig, fejlangreb og selvmordsbombere. Samtidig blev motiverne for deltagelsen i krigen blev i stigende grad betvivlet og der blev ikke fundet beviser for masseødelæggelsesvåben i Irak.

En gruppe borgere anlagde sag med påstand om at den danske deltagelse var i strid med Grundloven. Dette blev i 2010 afvist af højesteret.

Spekulation om internationale topposter

I 2006 skrev Berlingske Tidende , at Lars Løkke Rasmussen primo 2004 var kørt i stilling til at overtage statsministerposten, så Anders Fogh kunne blive formand for EU-Kommissionen, der skulle nybesættes medio 2004. Når Fogh ikke fik den nævnte post, var det primært EU-forbeholdene som hæmmede ham^{[kilde mangler]}. Berlingske Tidendes korrespondent og journalist Ole Bang Nielsen formulerede det: "Det er svært for EU at være repræsenteret på den internationale scene af en politiker, der er erklæret "persona non grata" af hovedparten af de muslimske lande." I EU-kredse forventer man, at EU's første præsident bliver den luxembourgske premierminister Jean-Claude Juncker. Med Irlands forkastelse af Lissabon-traktaten den 13. juni 2008, var både Anders Foghs håb om en hurtig afstemning for at få fjernet forbeholdene, og hans egne udsigter for at få en toppost i EU endnu ringere.

Generalsekretær for NATO

Den første spekulation om Anders Foghs kandidatur som NATO's generalsekretær kom frem, da Financial Times den 12. februar 2009 meldte den danske statsminister som mulig kandidat til topposten i NATO. Få dage efter blev spekulationen forstærket, da den politiske kommentator Hans Engell den 13. februar udtalte, at Anders Fogh inden en måned ville blive udnævnt til generalsekretær for NATO. Snart fik Anders Foghs kandidatur opbakning fra Tyskland, Frankrig og Storbritanien og da USA den 21. marts meddelte, at de også ville støtte Fogh, så udnævnelsen til at være på plads. Men da alle lande i NATO skal være enig om, hvem der skal have posten som generalsekretær, og dermed havde veto, viste der sig at være et problem. Gentagne gange udtalte toprådgivere for Tyrkiets regeringsparti, at Tyrkiet ikke ville acceptere Anders Fogh. Dette skulle skyldes hans lave popularitet i den muslimske verden efter Muhammed-krisen. En anden begrundelse for den tyrkiske modstand var, at den kurdiske tv-station Roj, der ifølge Tyrkiet er talerør for terrororganisationen PKK, havde haft mulighed for at sende fra København, selvom Tyrkiet siden 2005 har krævet tv-stationen lukket. Spekulationerne om Tyrkiets modstand blev dog afvist, da Tyrkiets præsident Abdullah Gül ved et pressemøde den 27. marts udtalte: "Vi er ikke imod nogen personer, heller ikke Rasmussen, hvis han bliver kandidat". Dermed mente mange analytikere, at vejen var ved at være banet for Anders Fogh, som i øvrigt havde afvist sit kandidatur gentagne gange.. Den 2. april 2009 erklærede Fogh sit kandidatur til generalsekretærposten i NATO. To dage senere, den 4. april 2009 blev Fogh generalsekretær for NATO., og dagen efter udnævnelsen trådte Fogh Ramsussen tilbage som dansk statsminister.

Priser

Anders Fogh er kåret til årets laks i 2004 af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske for sine udtalelser som privatperson om, at homoseksuelle skulle have mulighed for at blive gift i kirken.

Ordener

• Storkors af Dannebrogordenen (7. april 2009)
• Fortjenstmedaljen i guld (17. december 2002)
• Trestjerneordenen (Storofficer)
• Den litauiske Fortjenst Orden (Storkors)
• Den polske Republiks Fortjenstorden
• Egekrone Ordenen
• Forbundsrepublikken Tysklands Fortjenstorden
• Fortjenstordenen (Benemerência)
• Nordstjerneordenen
• Pedro Joaquin Chamorro Orden (Storkors)
• Ruben Dario Ordenen
• Stara Planina Ordenen
• Stjerneordenen
• Sydkorsordenen

Bibliografi

• Opgør med skattesystemet (1979).
• Kampen om boligen (1982).
• Fra socialstat til minimalstat (1993)
• Vera og Benefica (2006)

Bidrag til bøgerne

• Den truede velstand (1980).
• Slaget om landsbyen (1981).
• Liberal Ungdom gennem 75 år (1983).
• Handelen år 2000 (1985).
• Bolig og økonomi (1987).
• Danmark år 2000 (1987).
• Arbejdslyst og velfærd – En umulig cocktail? (1993).

Skrevet om Anders Fogh Rasmussen

• Anders Fogh Rasmussen – I godtvejr og storm, Biografi af Thomas Larsen, Forlaget Gyldendal (2001), ISBN 978-87-02-01958-2.
• Fogh – Historien om en statsminister, Biografi af Anne Sofie Kragh, Forlaget People's Press (2004), ISBN 87-91293-27-8.
• Fogh, Krag, Schlüter og Stauning : Danmarks store statsmænd, Mads Qvortrup, Borgen, 2009. ISBN 978-87-21-03433-7.
• Der hvor man vakler – Syv markante mænd om deres livs udfordringer, Tim K. Christensen, Borgen, 2009. ISBN 978-87-21-03512-9.
• Kære statsminister! – løgnen om krigen i Irak, Bo Elkjær, , Ekstra Bladets Forlag, 2008. ISBN 978-87-7731-337-0.

Se også

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Citater fra Wikiquote Kildetekster fra Wikisource

• Folketingsvalg 2001
• Folketingsvalg 2005
• Folketingsvalg 2007
• Regeringen Anders Fogh Rasmussen I
• Regeringen Anders Fogh Rasmussen II
• Regeringen Anders Fogh Rasmussen III

Eksterne henvisninger

• Anders Fogh Rasmussens på Facebook
• Hele bogen Fra Socialstat til Minimalstat online

Foregående:	Formand for Venstres Ungdom 1974–1976	Efterfølgende:
Knud Andersen 1972–1974		Niels Jørgen Hansen 1976–1978