Ernst Landsberg

Ernst Landsberg (12 oktober 1860 ved Aachen - 29. september 1927 i Bonn) var en tysk retslærd.

Landsberg blev Dr. jur. 1879, Privatdocent 1883 i Bonn, 1887 ekstraord. Prof., 1899 ord. Prof. smst. L., der er Elev af Stintzing, har særlig som Litteraturhistoriker indlagt sig stor Fortjeneste; hans Fortsættelse af Stintzing’s »Gesch. d. Deutschen Rechtswissenschaft« (3. Afd., 1. Halvbind med Notebind 1892, 2. Halvbind med Notebind 1910) er et aandfuldt og grundlæggende Arbejde. Foruden Rets- og Litteraturhistorien — »Die Glosse des Accursius und ihre Lehre vom Eigenthum« (1883), »Zur Biographie von Christian Thomasius« (1894), »Der Geist der Gesetzgebung in Deutschland und Preussen 1888—1913« (1913), Rektoratstalen »Die Verdrängung des Rheinischen Fremdrechts« (1914), »Die Gutachten der rheinischen Immediat-Justiz-Kommission und der Kamp um die rheinische Rechts- u. Gerichtsverfassung 1814—1819« (1914) o. a. — har L. behandlet Straffe- og Civilretten: »Injuria und Beleidigung« (1886), »Das Furtum des bösgläubigen Besitzers« (1888), »Die sogenannten Kommissivdelikte durch Unterlassung« (1890) og den omfattende Lærebog »Das Recht des bürgerlichen Gesetzbuches vom 18. Aug. 1896«  (I—II 1904). L., der ogsaa har været virksom som Udgiver bl. a. af Theodor Muthers »Johannes Urbach« (1882) og Azo’s Quæstiones (1888), har tillige leveret en Rk. fintskrevne Biografier til Allgemeine Deutsche Biographie.

Kilder

• Landsberg, Ernst i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923)