Bruger:Gevin/Sandkasse

Vorarlberg er den vestligst beliggende delstat i Østrig og ligger mellem Bodensee, Rhinen og Arlbergpasset. Vorarlberg grænser mod Tyskland (Bayern), Schweiz (St. Gallen og Graubünden) og Liechtenstein samt den østrigske delstat Tyrol. Delstaten har flere vintersportssteder, og turisme er en vigtig indtægtskilde.

Den tyske dialekt, som tales i Vorarlberg (alemannisk) er nærmere beslægtet med dialekterne i Schweiz og det sydvestlige Tyskland end med de bairiske dialekter i resten af Østrig.

Geografi

Delstatens navn Vorarlberg betyder på dansk "foran Arlberg" og stammer fra 1750, da Maria Theresia af Østrig og Joseph II. som led i den store statsreform af Østrig besluttede at sammenlægge 24 små lande under én samlet forvaltningsenhed.

Vorarlberg har et samlet areal på 2.601 km² og er Østrigs næstmindste delstat efter Wien. 35,2 % af delstaten er dækket af skov, 24,4 % er bjergområder, 16,5 % er landbrugsareal og 3,3 % af arealet er bebygget. Af Vorarlberg 232 km statsgrænse er grænse til Liechtenstein 35 km, til Schweiz 107 km og til Tyskland udgør gænsen 110 km. Mod øst grænser Vorarlberg til Tyrol med en grænselængde på blot 69 km. Forbindelsen til Tyrol og resten af Østrig er adskilt af Arlbergpasset (1.793 m).

Landskabsmæssigt er Vorarlberg præget af den vestligste del af de Nordlige Kalkalper i Østalperne med bjerggrupperne Bregenzerwaldgebirge og Lechquellengebirge samt Silvretta og Rätikon mod syd. Mod øst, hvor også den største befolkningstæthed findes, ligger Rhindalen, der i nord udgår fra Bodensøen og i syd ender ved trelandegrænsen mellem Liechtenstein, Schweiz og Østrig, der samtidig er Østrigs vestligste punkt. 76 % af Vorarlbergs befolkning bor i Rhindalen, der kun udgør 28 % af delstatens samlede areal. Mod sydøst ligger Silvretta-bjergkæden, hvor også Vorarlbergs højeste bjerg Piz Buin (3.312 m) ligger. Grænsen mellem Østrig og Schweiz krydser toppen af Piz Buin. I Silvretta udspringer Ill-floden og danner mod nordvest en floddal, hvor Bludenz og Feldkirch ligger, inden floden udmunder i Rhinen nordøst for Feldkirch.

I delstatens nordøstlige hjørne ligger Kleinwalsertal med kommunen Mittelberg, der på grund af dens beliggende i Allgäuer Alperne ikke har direkte vejforbindelse fra Østrig. Byerne i Kleinwalsertal kan kun nås via vej fra Bayern, og de har både tysk og østrigsk postnummer.

Bjerge

I det sydøstlige hjørne af Vorarlberg, ligger delstatens højeste bjerg Piz Buin (3.312 m) på grænsen til Schweiz i bjergkæden Silvretta. Nordvest for Silvretta ligger bjergkæden Rätikon, der udgør den geologiske grænse mellem Østalperne og Vestalperne, og nord for Silvretta ligger bjergkæden Verwall på grænsen til Tyrol]].

Længere nordligt ligger bjerggrupperne Lechquellengebirge og Bregenzerwaldgebirge i de Nordlige Kalkalper.

Markante bjerge i Vorarlberg er:

• Piz Buin (Silvretta), 3.312 m
• Schesaplana (Rätikon), 2.965 m
• Rote Wand (Lechquellengebirge), 2.704 m
• Zimba (Rätikon), 2.643 m
• Diedamskopf (Allgäuer Alpeerne), 2.090 m
• Drei Schwestern (Rätikon), 2.053 m
• Pfänder (Allgäuer Alperne), 1.064 m

Vorarlberg er i øst forbundet til det øvrige Østrig gennem 3 bjergpas: Arlberg, Hichtannberg (mellem Allgäuer Alperne og Lechquellengebirge) og Bielerhöhe (i Silvretta mellem Montafon og Paznauntal

Floder og søer

Rhinen er Vorarlbergs største flod, som danner statsgrænse til Schweiz og Liechtenstein. Ill er delstatens næstvigtigste flod, der flyder gennem Montafon og Walgau inden den munder ud i Rhinen ved Meiningen nordøst for Feldkirch. Bregenzer Ach og Dornbirner Ach, der afvander store dele af Bregenzerwald er også vigtige floder. Lech udspringer i Lechquellengebirge og flyder mod øst til Tirol, hvorefter floden fortsætter gennem Bayern og udmunder i Donau.

Bodensøen er Vorarlbergs største sø, hvoraf 28 km af søens bred ligger i delstaten. Øvrige søer i Vorarlberg er opdæmmede søer ifm. kraftværker. De vigtigste af disse er Lünersee (1.65 km²), Stausee Kops (1,0 km²) og Silvretta-Stausee (1,31 km²).

Demografi

Vorarlberg har 371.449 indbyggere (2012), hvilket svarer til 4,4 % af Østrigs befolkning. Vorarlberg er dermed befolkningsmæssigt Østrigs næstmindste delstat. Antallet af udlændinge udgør 13,4 %. Største udenlandske befolkningsgrupper er fra Tyrkiet (26 % af udlændinge), Tyskland (26 %), tidligere Jugoslavien (18,5 %), Schweiz (4 %) og Italien (3,7 %).

Befolkningstallet har siden 1869 udviklet sig således i delstaten Salzburg:

• 1869: 102.702
• 1900: 129.237
• 1923: 139.979
• 1951: 193.657
• 1971: 277.154
• 1991: 331.930

Befolkningsfremskrivningen i Vorarlberg viser, at der i 2030 vil være 399.079 indbyggere og i 2050 412.015. Befolkningsvæksten fra 2012 til 2050 vil derfor udgøre 11 %. Andelen af ældre over 56 år forventes at udvikle sig fra 16 % af befolkning til 35 %. Andelen af indbyggere i aldersgruppen 15-59 år forventes af falde fra 63,1 % i 2006 til 28,2 % i 2050.

Historie

Den første større bosættelse af mennesker inden for Vorarlbergs område finder sted omkring 1500 f.kr. omkring det nuværende Bregenz. Omkring 400 f.kr. bosætter den kelterstammen Brigantier" sig i Vorarlberg.

Omkring 15 f.kr. bliver Vorarlberg erobret af romerne og bliver en del af provinsen Raetia. Den vigtigste bosættelse med 1.500 indbyggere er Brigantium (benævnt efter kelterstammen Brigantier), der senere bliver til Bregenz. Romerne anlægger desuden flere transitveje gennem Vorarlberg. I 259 e.kr. bliver Brigantium ødelagt af Alemannerne, men geniobygges atter.

Alemannerne begynder herefter at etablere flere bosættelser i Vorarlberg og fortrænger den rætoromanske befolkning. Mellem 610 og 612 omvender de irske missionærer Gallus og Kolumban Vorarlberg til kristendomen, og i 719 bliver Klosteret i St. Gallen grundlagt.

På samme tid ligger Vorarlberg under frankisk herredømme og bliver i 843 en del af det østfrankiske rige.

Middelalder

I middelalderen blev områdets nuværende østgrænse ved Arlberg fastlagt. Vorarlberg var opdelt i områder , der blev blev forvaltet af grever. Grevskabet Bregenz blev indtil midten af det 12. århundrede regeret af adelsslægten Udalrichinger, der gennem deres slægtskab med karolingerne fik ejerskabet af grevskabet.

Greverne af Bregenz og Klosteret i St. Gallen udviklede sig til bitre rivaler, der nåede et højdepunkt i 1170'erne, da Klosteret i St. Gallen under investiturstriden tog kejser Henrik IV.'s parti, mens greverne i Bregenz stod på pave Gregor VII.'s side. Den schwabiske Welf-slægt stod i forbund med pavemagten, og da Welf IV. gennemførte et felttogt langs Rhinen i 1079 annekterede han Klosteret i St. Gallens besiddelser og gav dem til sine klostre Weingarten Kloster og Kloster Hofen (det nuværende Friedrichshafen).

I 1150 døde greve Rudolf af Bregenz og dermed den sidste mandlige gren af Udalrichinger-slægten. Grevskabet fordeltes mellem svigersønnen Pfalzgreve Hugo I. af Thübingen og den fjernere slægtning Rudolf von Pfullendorf. Da Pfalzgreve Hugo døde i 1182 overlod han Pfalzgrevetitlen og alle Tübinger-besiddelserne til den ældste søn Rudolf. Hans anden søn Hugo overtog i stedet Bregenzer-arven. Hugo grundlagde omkring år 1200 byen Feldkirch og opførte omkring år 1260 borgen Schattenburg. Han tilegnede i 1206 adelsnavnet von Montfort.

Bregenz grundlæggges som by i midten af det 13. århundrede, mens Bludenz opstår i perioden mellem 1264 og 1268

Hugos 2 sønner, Hugo II. og Rudolf delte deres fædrene arv i 2 dele, og omkring 1270 delte Montfort-greverne sig tre linjer. I 1338 uddøde Bregenzer-linjen af Mntfort-greverne, og greskabet Bregenz deltes mellem de to øvrige linjer. I 1337 indgik den ene af de to resterende grevefamilier, Montfort-Feldkirch-linjen en alliance med herugerne af Østrig, og Habsburg fik dermed indflydelse i dele af Vorarlberg. I 1363 øgedes Habsburgernes indflydelse i området, da Rudolf IV. af Østrig købte adelsslægten Thumb von Neuburgs besiddelser samtidig med at Rudolf havde erhvervet Tyrol. I de følgende 500 år faldt flere og flere herskaber og grevskaber i Vorarlberg i Habsburgernes hænder. Frem til 1752 var områderne i Vorarlberg underlagt den kejserlige administration i Innsbruck.

I 1391 etableres den første stænderforsamling, der adskilte sig fra Østrigs øvrige forsamlinger ved, at kun borgere og bønder, og dermed ikke adel og gejstlige, kunne deltage i forsamlingerne. Landdagsforsamlingerne var baseret på sædvaneret, og fungerede frem til 1808.

Statsreformer

Med Maria Theresias statsreformer oprettedes nye rets- og administrationskredse., og Josef II.'s reformer af Østrig betød fra 1780'erne, at der kom kirkelige reformer med lukning af klostre og ordner, samt en forvaltningsreform, der bl.a. betød at administrationen af Vorarlberg blev samlet under Vorderösterreich i Freiburg am Breisgau. Administrationen blev imidlertid flyttet tilbage til Innsbruck, og Vorarlberg kom sammen med Tyrol under bayerisk herredømme 1805 - 1814 som følge af Freden i Bratislava efter Den tredje koalition.

I 1861 bliver Vorarlberg kronland med egen Landdag, men er forvaltningsmæssigt fortsat underlagt den kejserlig statholder i Innsbruck.

Industrialiseringen giver Vorarlberg et økonomisk opsving. I 1870'erne etableres flere tekstilindustrier, og jernbanestrækningen Lindau - Bludenz (Vorarlbergbahn), der jernbanemæssigt binder Vorarlberg sammen med Schweiz og Tyskland, åbnes. I 1884 åbnes Arlbergbahn, der forbinder delstaten med resten af Østrig.

Det 20. århundrede

Efter det habsburgske monarks sammenbrud i 1918 udskilte Vorarlberg sin forvaltning fra Tyrol, og den provisoriske landsformsamling besluttede den 3. november, at Vorarlberg skulle være et selvstændigt land inden for rammerne at Tysk-Østrig. Vorarlberg iværksætte imidlertid en folkeafstemning om at indlede forhandlinger med Schweiz om indlemmelse i nabostaten. Folkeafstemningen i 1919 viste, at knap 80 procent af befolkningen støttede denne ide. Schweiz havde imidlertid en begrænset interesse i en sammenslutning, bl.a. fordi det kunne betyde en forskydning i den sproglige og kulturelle balance i Schweiz. Det kom derfor aldrig til forhandlinger mellem de to lande. Med Saint-Germain-traktatens fastlæggelse af Østrigs grænser i 1919 blev diskussionen om Vorarlbergs statstilhørsforhold endeligt standset. Vorarlberg forblev en del af Østrig.

Efter Østrigs Anschluss til Nazi-Tyskland i marts 1938 blev Vorarlberg lagt sammen med Tyrol i Reichsgau Tyrol-Vorarlberg. Hovedkvarteret lå i Innsbruck og var underlagt ledelsen i München. Nationalsocialismen havde umiddelbart ikke det store fodfæste i Vorarlberg før Anschluss. I marts 1938 havde NSDAP godt 4.000 medlemmer i Vorarlberg, hviklet var under gennemsnittet i Østrig. Vorarlbergerne og tyrolernes forhold til NSDAP ændrede sig i løbet af årene. I 1942 var Tirol-Vorarlberg med 70.348 partimedlemmer den østrigske gau, der havde flest NSDAP-medlemmer i forhold til befolkningstallet.

Efter 2. verdenskrig blev Vorarlberg sammen Tyrol en del af den franske besættelseszone. Den 25. november 1945 afholdtes det første demokratiske Landdagsvalg i Vorarlberg efter krigen, og besættelsesmagten overgav løbende mere kontrol til delstaten. Med den Østrigske Statstraktat og dannelse af den 2. østrigske republik blev Vorarlberg én af Østrigs 9 delstater.

Økonomisk stod Vorarlberg i en svær situation efter krigen. Mangel på roststof og arbejdskraft, samt handelsrestriktioner hæmmede et industrielt opsving. Men Vorarlsbergs tekstilindustri fik hurtigt en opblomstring og i begyndelsen af 1950'erne havde Vorarlberg i store træk overvundet efterkrigstiden problemer. I 1951 var halvdelen af beskæftigesen i den industrielle sektor, mens den anden halvdel var beskæftiget inden for landbrug og tjenesteerhverv med en nogenlunde ligelig fordeling. I 1950'erne stod Vorarlberg for en fjerdedel af Østrigs samlede tekstileksport

Krisen i 1970'erne betød imidlertid en ændring i Vorarlsbergs industristruktur. Fra at tekstilindustrien i 1969 udgjorde 70 % af industriproduktionen udgjorde den kun 8 % i 2009. I dag er det jern- og metalindustri , som har den største andel på 50 pct.

Politik

Vorarlbergs landdag har 36 medlemmer, der vælges for en 5-årig periode. Delstatsregeringen består af 7 medlemmer og sammensættes efter majoritet, dvs. at det største parti eller en koalition danner regeringen.

Ved delstatsvalget den 20. september 2009 fordelte mandaterne i landdagen sig således:

• ÖVP, 20 mandater
• FPÖ, 9 mandater
• Die Grünen, 4 mandater
• SPÖ, 3 mandater

ÖVP har absolut flertal og delstatsregeringen består udelukkende af ÖVP-medlemmer. Markus Wallner fra ÖVP er delstatsformand.

Administrativ inddeling

Vorarlbergs 96 kommuner (Gemeinden) er fordelt i fire bezirke, som er opkaldt efter deres forvaltningssteder (indbyggertal pr. 2012):

• Bludenz (61.239)
• Bregenz (127.563)
• Dornbirn (82.541)
• Feldkirch (100.398)

Kilder

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Gevin/Sandkasse

• Müller-Kaspar, Ulrike. Österreich von A bis Z. Von Ostarrichi bis ins 21. Jahrhundert. Wien: Tosa Verlagsgesellschaft, 2005. ISBN 3-85492-527-1
• * Vocelka, Karl. Geschichte Österreichs, Kultur-Gesellschaft-Politik. München: Wilhelm Heyne Verlag, 2002. ISBN 3-453-21622-9
• Zöllner, Erich. Geschichte Österreichs. Wien: Verlag für Geschichte und Politik, 1990. ISBN 3-7028-0304-1
• http://www.vorarlberg.gv.at/ Land Vorarlberg, delstatens hjemmeside