Tjur: Forskelle mellem versioner
Addbot (diskussion | bidrag) |
Weblars (diskussion | bidrag) småting i taxobox mm |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
| klasse = Aves ([[Fugle]]) |
| klasse = Aves ([[Fugle]]) |
||
| orden = Galliformes ([[Hønsefugle]]) |
| orden = Galliformes ([[Hønsefugle]]) |
||
| familie = |
| familie = Phasianidae ([[Fasanfugle]]) |
||
| slægt = Tetrao |
| slægt = Tetrao |
||
| art = T. urogallus |
|||
| binomialnavn = Tetrao urogallus |
| binomialnavn = Tetrao urogallus |
||
}} |
}} |
||
'''Tjur''' (Tetrao urogallus) er en [[fugl]] i [[Skovhøns| |
'''Tjur''' (''Tetrao urogallus'') er en [[fugl]] i gruppen af [[Skovhøns (urfugle)|skovhøns]]. Den findes ikke i Danmark, men f.eks. i Norge, Sverige og Finland. |
||
Tjuren kan forveksles med sin mindre slægtning, [[urfugl]]en, men er en del større – hannen op til 100 cm og 6 kg og hunnen op til 60 cm og 2,5 kg. I flugt virker urfuglen mindre langhalset og storhovedet end tjuren. Urhønen har kortere hale end tjurhønen, og urhanen kan skelnes fra tjurhanen ved at den har kileformet hale. |
Tjuren kan forveksles med sin mindre slægtning, [[urfugl]]en, men er en del større – hannen op til 100 cm og 6 kg og hunnen op til 60 cm og 2,5 kg. I flugt virker urfuglen mindre langhalset og storhovedet end tjuren. Urhønen har kortere hale end tjurhønen, og urhanen kan skelnes fra tjurhanen ved at den har kileformet hale. |
||
Versionen fra 31. okt. 2013, 00:40
| Tjur | |
|---|---|
 Tjur (Tetrao urogallus) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukarya |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Galliformes (Hønsefugle) |
| Familie | Phasianidae (Fasanfugle) |
| Slægt | Tetrao |
| Art | T. urogallus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Tetrao urogallus | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Tjur (Tetrao urogallus) er en fugl i gruppen af skovhøns. Den findes ikke i Danmark, men f.eks. i Norge, Sverige og Finland.
Tjuren kan forveksles med sin mindre slægtning, urfuglen, men er en del større – hannen op til 100 cm og 6 kg og hunnen op til 60 cm og 2,5 kg. I flugt virker urfuglen mindre langhalset og storhovedet end tjuren. Urhønen har kortere hale end tjurhønen, og urhanen kan skelnes fra tjurhanen ved at den har kileformet hale.
Tjur og urfugl er meget eftertragtet jagtvildt i Norge, Sverige og Finland.
Udover størrelsen bemærkes forskellen på hannerne mest ved spillet i yngletiden. Tjuren har flere forskellige nuancer i fjerdragten, og den sorte farve er mere mat. Når halen er slået ud er viften hos tjuren noget større, mens ynglekaldet er mindre markant både i form og styrke – det kan næppe høres længere væk end få hunderede meter.
Tjuren og urfuglen forekommer i det store hele i samme geografiske område – primært Skandinavien og Rusland – men foretrækker forskellige biotoper. Tjuren foretrækker den lysåbne skov, eller tættere skov hvor den holder til ved moser, lysninger og i skovbrynet. Urfuglen foretrækker åbne områder, f.eks. heder og moseflader.
Tjurens foretrukne skovtype er nåleskov, især ældre fyrreskove. I visse områder forekommer den dog i bjergskove af løvtræer i Sydeuropa.
Krydsning af tjurhøne og urhane forekommer af og til i naturen. Resultatet er et sterilt afkom som kaldes rakkelhane/rakkelhøne. Krydsning mellem tjurhane og urhøne er ikke set.
-
Tetrao urogallus -
Tetrao urogallus
