Tjur: Forskelle mellem versioner
Weblars (diskussion | bidrag) småting i taxobox mm |
Weblars (diskussion | bidrag) tjur i Danmark |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
}} |
}} |
||
'''Tjur''' (''Tetrao urogallus'') er en [[fugl]] i gruppen af [[Skovhøns (urfugle)|skovhøns]]. Den findes ikke i Danmark, men f.eks. i Norge, Sverige og Finland. |
'''Tjur''' (''Tetrao urogallus'') er en [[fugl]] i gruppen af [[Skovhøns (urfugle)|skovhøns]]. Den findes ikke i Danmark, men f.eks. i Norge, Sverige og Finland, hvor den sammen med urfugl er et meget eftertragtet jagtvildt. |
||
==Kendetegn== |
|||
Tjuren kan forveksles med sin mindre slægtning, [[urfugl]]en, men er en del større – hannen op til 100 cm og 6 kg og hunnen op til 60 cm og 2,5 kg. I flugt virker urfuglen mindre langhalset og storhovedet end tjuren. Urhønen har kortere hale end tjurhønen, og urhanen kan skelnes fra tjurhanen ved at den har kileformet hale. |
Tjuren kan forveksles med sin mindre slægtning, [[urfugl]]en, men er en del større – hannen op til 100 cm og 6 kg og hunnen op til 60 cm og 2,5 kg. I flugt virker urfuglen mindre langhalset og storhovedet end tjuren. Urhønen har kortere hale end tjurhønen, og urhanen kan skelnes fra tjurhanen ved at den har kileformet hale. |
||
Tjur og urfugl er meget eftertragtet jagtvildt i Norge, Sverige og Finland. |
|||
Udover størrelsen bemærkes forskellen på hannerne mest ved spillet i yngletiden. Tjuren har flere forskellige nuancer i fjerdragten, og den sorte farve er mere mat. Når halen er slået ud er viften hos tjuren noget større, mens ynglekaldet er mindre markant både i form og styrke – det kan næppe høres længere væk end få hunderede meter. |
Udover størrelsen bemærkes forskellen på hannerne mest ved spillet i yngletiden. Tjuren har flere forskellige nuancer i fjerdragten, og den sorte farve er mere mat. Når halen er slået ud er viften hos tjuren noget større, mens ynglekaldet er mindre markant både i form og styrke – det kan næppe høres længere væk end få hunderede meter. |
||
Tjuren og [[urfugl]]en forekommer |
Tjuren og [[urfugl]]en forekommer stort set i de samme geografiske områder, men foretrækker forskellige [[biotop|biotoper]]. Tjuren foretrækker den lysåbne skov, eller tættere skov hvor den holder til ved moser, lysninger og i skovbrynet. Urfuglen foretrækker åbne områder, f.eks. heder og moseflader. |
||
==Udbredelse== |
|||
| ⚫ | |||
Tjuren yngler i [[Skandinavien]] – fra [[Skåne]] og nordpå – og videre mod øst gennem Finland og [[Rusland]] til området ved [[Lena (flod)|Lena]]-floden. Arten findes desuden i [[Skotland]], [[Polen]] og [[Hviderusland]] samt i distinkte bestande i visse bjergegne af [[Mellemeuropa|Mellem]]- og [[Sydeuropa]]. |
|||
| ⚫ | |||
====Tjur i Danmark==== |
|||
Man ved fra knoglefund, at Tjuren ynglede i Danmark i tiden omkring [[yngre stenalder]].<ref>Bernt Løppenthin: ''Danske ynglefugle i fortid og nutid'', side 241-243. Odense 1967</ref> Måske har den også ynglet tættere på vor tid. Den eneste mulige spontane forekomst i [[historisk tid]] af tjur er fra [[Rold Skov]] i 1874. Dette fund var længe anerkendt som det eneste sikre fund af tjur i Danmark, men bliver dog nu regnet for udokumenteret.<ref>{{Cite web|title = Sjældne fugle i Danmark og Grønland i 2009|url = http://www.dof.dk/sider/images/stories/gu/su/dokumenter/su_rapport_2009.pdf|accessdate = 2013-11-02|pages = 132|author = Andreas Bruun Kristensen, Alex Sand Frich, Troels Eske Ortvad og Michael Schwalbe|publisher = DOF Sjældenhedsudvalg}}</ref> Der har været mange udsætnigsforsøg mellem 1891 og 1964, men fuglene fik ingen steder fodfæste. Mest succes fandtes på [[Bornholm]], i [[Midtjylland]] samt ved [[Tisvilde]] i [[Nordsjælland]]. hvor der gennem flere år blev iagttaget ynglende fugle. |
|||
==Krydsning med urfuglrydsning med tjur== |
|||
Krydsning af tjurhøne og urhane forekommer af og til i naturen. Resultatet er et [[Sterilisation|sterilt]] afkom som kaldes rakkelhane/rakkelhøne. Krydsning mellem tjurhane og urhøne er ikke set. |
Krydsning af tjurhøne og urhane forekommer af og til i naturen. Resultatet er et [[Sterilisation|sterilt]] afkom som kaldes rakkelhane/rakkelhøne. Krydsning mellem tjurhane og urhøne er ikke set. |
||
| Linje 35: | Linje 41: | ||
</gallery> |
</gallery> |
||
==Noter== |
|||
<references /> |
|||
==Kilder== |
|||
* {{Cite web|title = Tjurens forekomst i Danmark og dens placering på |
|||
den danske artsliste|url = http://www.dof.dk/sider/images/stories/publikationer/doft/dokumenter/DOFT2009/nr3/tjuren_doft_03_09_71-76.pdf|author = Jørgen Staarup Christensen|accessdate = 2013-11-02}} |
|||
* Benny Génsbøl, ''Nordens fugle - en felthåndbog'', 1987. ISBN 87-12-01619-5. |
|||
{{skovhøns}} |
{{skovhøns}} |
||
Versionen fra 3. nov. 2013, 01:08
| Tjur | |
|---|---|
 Tjur (Tetrao urogallus) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukarya |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Galliformes (Hønsefugle) |
| Familie | Phasianidae (Fasanfugle) |
| Slægt | Tetrao |
| Art | T. urogallus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Tetrao urogallus | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Tjur (Tetrao urogallus) er en fugl i gruppen af skovhøns. Den findes ikke i Danmark, men f.eks. i Norge, Sverige og Finland, hvor den sammen med urfugl er et meget eftertragtet jagtvildt.
Kendetegn
Tjuren kan forveksles med sin mindre slægtning, urfuglen, men er en del større – hannen op til 100 cm og 6 kg og hunnen op til 60 cm og 2,5 kg. I flugt virker urfuglen mindre langhalset og storhovedet end tjuren. Urhønen har kortere hale end tjurhønen, og urhanen kan skelnes fra tjurhanen ved at den har kileformet hale.
Udover størrelsen bemærkes forskellen på hannerne mest ved spillet i yngletiden. Tjuren har flere forskellige nuancer i fjerdragten, og den sorte farve er mere mat. Når halen er slået ud er viften hos tjuren noget større, mens ynglekaldet er mindre markant både i form og styrke – det kan næppe høres længere væk end få hunderede meter.
Tjuren og urfuglen forekommer stort set i de samme geografiske områder, men foretrækker forskellige biotoper. Tjuren foretrækker den lysåbne skov, eller tættere skov hvor den holder til ved moser, lysninger og i skovbrynet. Urfuglen foretrækker åbne områder, f.eks. heder og moseflader.
Udbredelse
Tjuren yngler i Skandinavien – fra Skåne og nordpå – og videre mod øst gennem Finland og Rusland til området ved Lena-floden. Arten findes desuden i Skotland, Polen og Hviderusland samt i distinkte bestande i visse bjergegne af Mellem- og Sydeuropa.
Tjurens foretrukne skovtype er nåleskov med moser, især ældre fyrreskove. I visse områder forekommer den dog i bjergskove af løvtræer i Sydeuropa.
Tjur i Danmark
Man ved fra knoglefund, at Tjuren ynglede i Danmark i tiden omkring yngre stenalder.[1] Måske har den også ynglet tættere på vor tid. Den eneste mulige spontane forekomst i historisk tid af tjur er fra Rold Skov i 1874. Dette fund var længe anerkendt som det eneste sikre fund af tjur i Danmark, men bliver dog nu regnet for udokumenteret.[2] Der har været mange udsætnigsforsøg mellem 1891 og 1964, men fuglene fik ingen steder fodfæste. Mest succes fandtes på Bornholm, i Midtjylland samt ved Tisvilde i Nordsjælland. hvor der gennem flere år blev iagttaget ynglende fugle.
Krydsning med urfuglrydsning med tjur
Krydsning af tjurhøne og urhane forekommer af og til i naturen. Resultatet er et sterilt afkom som kaldes rakkelhane/rakkelhøne. Krydsning mellem tjurhane og urhøne er ikke set.
-
Tetrao urogallus -
Tetrao urogallus
Noter
- ^ Bernt Løppenthin: Danske ynglefugle i fortid og nutid, side 241-243. Odense 1967
- ^ Andreas Bruun Kristensen, Alex Sand Frich, Troels Eske Ortvad og Michael Schwalbe. "Sjældne fugle i Danmark og Grønland i 2009" (PDF). DOF Sjældenhedsudvalg. s. 132. Hentet 2013-11-02.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
Kilder
- Jørgen Staarup Christensen. "Tjurens forekomst i Danmark og dens placering på den danske artsliste" (PDF). Hentet 2013-11-02.
{{cite web}}: line feed character i|title=på position 50 (hjælp) - Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. ISBN 87-12-01619-5.