Skansepalæet: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Bot: ret coor parameter
Linje 27: Linje 27:
{{reflist}}
{{reflist}}


{{coor title dms|56|8|46.05|N|10|12|29.78|E|type:landmark|region:DK}}
{{coor title dms|56|8|46.05|N|10|12|29.78|E|type:landmark_region:DK}}


[[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Aarhus]]
[[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Aarhus]]

Versionen fra 10. nov. 2013, 22:19

Skansen med hjørnetårnet
Skansepalæet set fra parken

Skansen og Skansepalæet i Aarhus, der blev opført som hotel i forbindelse med Landsudstillingen i 1909, er tegnet i nybarok/skønvirkestil af Hjalmar Kjær. Bygningerne er oprindeligt opført og indrettet som hotel for Landsudstillingen med 210 værelser og 430 senge.[1] Efter udstillingen blev husene ombygget til patricierlejligheder. Ejendomskomplekset "Skansen" består af Standvejen 34-36 samt Heibergsgade 25-27. "Skansepalæet", Heibergsgade 28-36 og Marselisborg Alle 35-37, er beslægtet.

Skansen og Skansepalæet følger omtrent den bebyggelsesplan, som Hack Kampmann og Charles Ambt udarbejdede for Marselisborg-området. Planen rummede boulevarder, pladser og beplantninger, træk, der endnu kan ses. Hensigten var også at lokke velstillede mennesker til bydelen, og lejlighedernes standard var over datidens gennemsnit.

Husene er inspireret af både nybarok og jugend og opført i røde teglsten med groft tilhuggede granitsokler. Bygningerne har en meget sammensat karakter, som bliver understreget af det syv etager høje borglignende hjørnetårn, forskudte højder og forskellige gavlkviste, altaner og karnapper.

Navnet Skansen opstod, fordi komplekset er bygget oven på en gammel militær skanse som den tyske feltherre Wallenstein lod opføre på den sydlige indfaldsvej under Trediveårskrigen, da han belejrede Aarhus i 1627.[1] Arealet blev i 1898 købt af godsejer H.P. Ingerslev, på Marselisborg og samtidigt indlemmet i Aarhus Kommune.

Galleri

Kilder

  1. ^ a b Johan Bender, Hurra for Århus: Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra, ISBN 978-87-641-0296-3, side 72

56°8′46.05″N 10°12′29.78″Ø / 56.1461250°N 10.2082722°Ø / 56.1461250; 10.2082722