Centralisering: Forskelle mellem versioner
Ramloser (diskussion | bidrag) m typo |
m overskrift format |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
I [[virksomhed]]sstudier henviser centralisering til kommandovejene i [[organisation]]en. En stærkt centraliseret organisation betegnes også som et [[bureaukrati]]. I [[neurologi]] refererer centralisering til den [[evolution]]ære udvikling af [[nerve]]systemet, der kan partitioneresi centralnervesystemet og det perifere nervesystem. |
I [[virksomhed]]sstudier henviser centralisering til kommandovejene i [[organisation]]en. En stærkt centraliseret organisation betegnes også som et [[bureaukrati]]. I [[neurologi]] refererer centralisering til den [[evolution]]ære udvikling af [[nerve]]systemet, der kan partitioneresi centralnervesystemet og det perifere nervesystem. |
||
== Se også == |
|||
[[Decentralisering]] |
|||
[[Kategori:Statskundskab]] |
[[Kategori:Statskundskab]] |
||
[[Kategori:Biologi]] |
[[Kategori:Biologi]] |
Versionen fra 14. nov. 2013, 17:14
Centralisering er den proces, hvor aktiviteterne i en organisation, navnlig med hensyn til planlægning og beslutningstagen, bliver koncentreret på en bestemt lokalitet eller hos en mindre gruppe aktører inden for organisationen.
Udtrykket har forskellig betydning inden for forskellige forskningsfelter. I statskundskab omhandler centralisering af beslutninger koncentrationen af regeringsmagten – både geografisk og politisk - i en topstyret regering eller overførsel af kompetence fra kommunerne til staten. Geografisk centralisering forekommer, når spredte aktiviteter samles på et bestemt sted, fx samlingen af hospitalsydelser i supersygehuse.
I virksomhedsstudier henviser centralisering til kommandovejene i organisationen. En stærkt centraliseret organisation betegnes også som et bureaukrati. I neurologi refererer centralisering til den evolutionære udvikling af nervesystemet, der kan partitioneresi centralnervesystemet og det perifere nervesystem.