Blåtop (art): Forskelle mellem versioner

Blåtop
	Almindelig Blåtop (Molinia caerulea) ; Foto: Sten Porse
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse	Liliopsida (Enkimbladede)
Orden	Poales (Græs-ordenen)
Familie	Poaceae (Græs-familien)
Slægt	Molinia (Blåtop-slægten)
Art	M. caerulea
Videnskabeligt artsnavn
	Molinia caerulea; (L.) Moench
	Hjælp til læsning af taksobokse

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 16. nov. 2013, 00:41

Almindelig Blåtop (Molinia caerulea) eller blot Blåtop er et tuedannende græs med en stift opret vækst. Arten vokser i heder og lyse skove på kalkfattig bund. Planten har navn efter de blåviolette støvknapper i blomsterne.

Beskrivelse

Blåtop er et tuedannende græs med en opret og stiv vækstform. Planten danner ikke udløbere, så dens spredning foregår udelukkende ved frø. Da stråene kun danner knæ helt nede ved jorden, ser de nederste dele af dem løgagtige ud. Bladene er linjeformede og stive med hel rand. Oversiden er blåligt grøn, mens undersiden er lyst blågrøn. Høstfarven er gyldent-gul. Blomstringen foregår i juli-august. Blomsterne er samlet i småaks, der tilsammen danner endestillede aks. De enkelte blomster er 3-tallige og uregelmæssige (dvs. reducerede, som det er almindeligt i Græs-familien). Planten har navn efter de blåviolette støvfang og støvknapperne, der kan ses hænge ud af småaksene i blomstringstiden. Frugterne er nødder med korte avner og uden stak.

Rodsystemet består af kraftige, tætsiddende trævlerødder.

Højden af tuen er ca. 50 cm, og dens diameter er ca. 30 cm. De blomstrende stængler er dog ca. 30 cm højere.

Voksested

**Indikatorværdier**
Blåtop (art)
L = 7	T = x	K = 3	F = 7	R = x	N = 2

Blåtop er naturligt udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Centralasien og det meste af Europa. I Danmark er den almindelig de fleste steder, men mangler dog på Ærø. Den hører hjemme på fugtig, mager, sur jord. Derfor er den en typisk hedeplante sammen med f.eks. Klokkelyng. Af samme grund viser den sig at kunne udkonkurrere Hedelyng på fugtig bund, hvis heden ikke bliver afbrændt med få års mellemrum. Raunsø Mose i Esbjerg Kommune (tidligere: Bramming Kommune) rummer ældre tørvegrave. Her vokser arten på nydannet højmose sammen med bl.a. Almindelig Benbræk, Almindelig Blåbær, Almindelig Hindbær, Almindelig Revling, Almindelig Rosmarinlyng, Almindelig Røn, Almindelig Tranebær, Almindelig Vandnavle, Dun-Birk, Eng-Viol, Hedelyng, Klokke-Lyng, Kragefod, Kær-Dueurt, Mose-Pors, Rundbladet Soldug, Smalbladet Kæruld og Tue-Kogleaks^[1].

Note

^ Coast Alive: Raunsø Mose og Størsbøl Bæk – oversigt over naturforholdene i mosen med vegetationslister

Søsterprojekter med yderligere information:

Billeder og medier fra Wikimedia Commons
Taksonomi fra Wikispecies

Portal:Botanik

Kilder

Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger

[1] Coast Alive: Raunsø Mose og Størsbøl Bæk – oversigt over naturforholdene i mosen med vegetationslister

[1]

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 | navn = Blåtop
 | farve = lightgreen
-| billede = Molinia-caerulea.jpg
+| billede = Molinia-caerulea-autumn.jpg
-| billedbredde = 300px
+| billedbredde = 310px
-| billedtekst = Blåtop er de stive tuer forrest til venstre.
+| billedtekst = Almindelig Blåtop (''Molinia caerulea'') {{Byline|[[:commons:User:Sten|Sten Porse]]}}
 | rige = Plantae ([[Plante]]r)
-| division = Magnoliophyta ([[Dækfrøede planter]])
+| division = Magnoliophyta ([[Dækfrøede]])
-| klasse = Liliopsida ([[Enkimbladede|Énkimbladede]])
+| klasse = Liliopsida ([[Enkimbladede]])
 | orden = Poales ([[Græs-ordenen]])
 | familie = Poaceae ([[Græs-familien]])
@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 __NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (24. [[februar]] 2013) i denne artikel -->
-'''Almindelig Blåtop''' (''Molinia caerulea'') eller blot '''Blåtop''' er et 30-90 cm højt [[Græs-familien|græs]], der vokser i [[hede]]r og lyse [[skov]]e på kalkfattig bund. Planten har navn efter de blåviolette [[støvknap]]per i blomsterne.
+'''Almindelig Blåtop''' (''Molinia caerulea'') eller blot '''Blåtop''' er et tuedannende [[Græs-familien|græs]] med en stift opret vækst. Arten vokser i [[hede]]r og lyse [[skov]]e på kalkfattig bund. Planten har navn efter de blåviolette [[støvknap]]per i blomsterne.
 == Beskrivelse ==
-Blåtop er et tuedannende [[Græs-familien|græs]]. [[Plante]]n danner ikke [[udløber]]e, så dens spredning foregår udelukkende ved [[Frø (plantedel)|frø]]. Planten har navn efter de blåviolette støvknapper, der kan ses hænge ud af [[småaks]]ene i [[juni]] måned. I [[september]]-[[oktober]] farves hele tuen gylden-gul.
+''Blåtop'' er et tuedannende [[Græs-familien|græs]] med en opret og stiv vækstform. [[Plante]]n danner ikke [[udløber]]e, så dens spredning foregår udelukkende ved [[Frø (plantedel)|frø]]. Da stråene kun danner knæ helt nede ved jorden, ser de nederste dele af dem løgagtige ud. Bladene er linjeformede og stive med hel rand. Oversiden er blåligt grøn, mens undersiden er lyst blågrøn. Høstfarven er gyldent-gul. Blomstringen foregår i juli-august. Blomsterne er samlet i småaks, der tilsammen danner endestillede aks. De enkelte blomster er 3-tallige og uregelmæssige (dvs. reducerede, som det er almindeligt i [[Græs-familien]]). Planten har navn efter de blåviolette støvfang og støvknapperne, der kan ses hænge ud af [[småaks]]ene i blomstringstiden. Frugterne er nødder med korte avner og uden stak.
+Rodsystemet består af kraftige, tætsiddende trævlerødder.
+Højden af tuen er ca. 50 cm, og dens diameter er ca. 30 cm. De blomstrende stængler er dog ca. 30 cm højere.
 == Voksested ==
+{{indikatorværdi-tabel|L = 7|T = x|K = 3|F = 7|R = x|N = 2}}
-Planten hører hjemme på fugtig, mager, [[surhedsgrad|sur]] [[jord]]. Derfor er den en naturlig ledsageplante for f.eks. [[Klokkelyng]]. Af samme grund viser den sig at kunne udkonkurrere [[Hedelyng]] på fugtig bund, hvis heden ikke bliver afbrændt med få års mellemrum.
+''Blåtop'' er naturligt udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Centralasien og det meste af Europa. I Danmark er den almindelig de fleste steder, men mangler dog på [[Ærø]]. Den hører hjemme på fugtig, mager, [[surhedsgrad|sur]] [[jord]]. Derfor er den en typisk [[hede]]plante sammen med f.eks. [[Klokkelyng]]. Af samme grund viser den sig at kunne udkonkurrere [[Hedelyng]] på fugtig bund, hvis heden ikke bliver afbrændt med få års mellemrum. Raunsø Mose i [[Esbjerg Kommune]] (tidligere: [[Bramming Kommune]]) rummer ældre tørvegrave. Her vokser arten på nydannet [[højmose]] sammen med bl.a. [[Almindelig Benbræk]], [[Almindelig Blåbær]], [[Almindelig Hindbær]], [[Almindelig Revling]], [[Almindelig Rosmarinlyng]], [[Almindelig Røn]], [[Almindelig Tranebær]], [[Almindelig Vandnavle]], [[Dun-Birk]], [[Eng-Viol]], [[Hedelyng]], [[Klokke-Lyng]], [[Kragefod]], [[Kær-Dueurt]], [[Mose-Pors]], [[Rundbladet Soldug]], [[Smalbladet Kæruld]] og [[Tue-Kogleaks]]<ref>[http://www.coast-alive.eu/node/13041 Coast Alive: ''Raunsø Mose og Størsbøl Bæk''] – oversigt over naturforholdene i mosen med vegetationslister</ref>.
+== Note ==
-I [[Danmark]] er den almindelig i det meste af landet. Den mangler på [[Ærø]].
+{{Reflist}}
 {{-}}