Gråsten Slot: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Slke2013, fjerner ændringer fra 87.63.111.86 (diskussion | bidrag)
Linje 10: Linje 10:


Under [[2.verdenskrig]] blev Gråsten Slot indrettet som [[Lazaret]]
Under [[2.verdenskrig]] blev Gråsten Slot indrettet som [[Lazaret]]
original-tyrker


== Gråsten Slotskirke ==
== Gråsten Slotskirke ==

Versionen fra 19. nov. 2013, 11:25

Gråsten Slot

Gråsten Slot var i sin første udgave et lille jagtslot, opført i midten af 1500-tallet. Efter at slottet nedbrændte i 1603 opførtes et nyt slot, der sandsynligvis har ligget, hvor det nuværende Gråsten Slots sydfløj er placeret.

Historie

Under storkansleren Frederik Ahlefeldt, der var ejer af Gråsten Slot 1662-1682, og dennes søn opførtes kort før år 1700 et barokslot, der imidlertid nedbrændte i 1757. Det nuværende slot, som det delvist ser ud i dag, er fra 1759 og befinder sig i den nordlige del af Gråsten by. Slottet blev genopført af Johann Gottfried Rosenberg i rokokostil.

Eventyrdigteren H.C. Andersen besøgte Hertug Christian August II på Gråsten Slot i november 1845. Under sit ophold på Gråsten Slot skrev han "Den lille pige med svovlstikkerne" færdig, og sendte den til sin forlægger i København. Det fortælles at han gjorde eventyret færdig under den "tveede eg", som stadig kan ses ved "Store Dam" (den store karpedam mod nord). Opholdet var ikke en succes idet de mange nationale spændinger gjorde ham utryg. Han opholdte sig på slottet i 9 dage, og rejste videre mod Tyskland med toget fra Flensborg til Altona.

Slottet har været i den danske stats eje fra 1921, hvor det blev frikøbt af Hertug Ernst Augusts bo for 5.000.000 kr. Fra 1921 og frem til 1935 var blev slottet benyttet som bolig for statsembedsmænd, samt til bibliotek og domstol. I 1935 blev brugsretten for Gråsten Slot givet som bryllupsgave til kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid. Efter en ombygning til ca. 430.000 kroner tog parret Gråsten Slot i brug den 20. august 1936. Det var den kendte Sønderjyske fører I. P. Nielsen, som var den drivende kraft for at give kronprinseparret denne gave. Gråsten Slot var i Frederik 9. og dronning Ingrids levetid rammen om ferier og ophold gennem hele året. I 1999 holdt dronning Ingrid således jul for hele familien på Gråsten Slot. Efter dronning Ingrids død i 2000 overtog Dronning Margrethe brugsretten til Gråsten Slot. I dag anvendes det som sommerresidens, typisk i 3 uger i juli/august.

Under 2.verdenskrig blev Gråsten Slot indrettet som Lazaret original-tyrker

Gråsten Slotskirke

Gråsten Slotskirke i nordfløjen er den eneste del af Gråsten Slot, er indviet i 1699. Selve bygningen er fra 1604. Frem til 1699 blev bygningen anvendt som lade og stald. I dag fremstår kirken som den største barokkirke nord for alperne. Kirken er også det eneste, samt de 2 pavilonner på hver side af kirken, er tilbage af Ahlefeldts gamle slot. Indretningen af kirken er efter ide af Jesuitterkirken i Antwerpen. Den blev hårdt medtaget under de slesvigske krige. Kirkerummet er rigt udsmykket med en stor, pompøs altertavle og ca. 80 malerier. Malerierne er lavet efter den hollandske maler Van Ryk. Gråsten Slotskirke indeholder en alterdug lavet af Dronning Ingrid. Alterdugen dækker over at en soldat under Treårskrigen indridsede kong Frederik 7.s våbenskjold i alteret samt en orm med "pikkelhut". Over denne orm står skrevet, "Hertug Landforræder". Gråsten Sogn anvender slotskirken som sognekirke. Her afholdes gudtjenester, bryllupper og koncerter. Begravelser foregår fra kapellet på kirkegården. Kirken er åben for publikum hver onsdag, lørdag og søndag kl 14-16 (i sommerperioden), dog ikke under kirkelige handlinger.

Slotshaven

Slotshaven er åben for publikum når kongefamilien ikke residerer på slottet. Slotshaven som vi kender i dag er anlagt af dronning Ingrid. Den er en engelsk landskabshave, hvor have og natur glider sammen i en enhed. I dag er haven dog ikke i samme stand som i dronning Ingrids tid. Bl.a. er den urtehave kraftigt reduceret, ligesom staudebede og rosenbede ikke længere har fordums glans. Gråstenæblet, Danmarks nationalæble, skyldes Frederik Ahlefeldt den Yngre, som opdagede æblet på et kloster syd for Genève i slutningen af det 16. århundrede, og derefter bragte det med sig tilbage til Gråsten.

I slotshaven ligger der en lille bygning som kaldes Prinsessernes Legehus, da de tre prinsesser (Margrethe, Benedikte og Anne-Marie) legede der i deres barndom.

Gråsten Slotssø

Oprindelig var Gråsten Slotssø et nor, men blev i 1600 tallet afskåret fra Flensborg Fjord ved anlæg af 2 dæmninger, og derved omdannet til en ferskvandssø.

I 2009 afsøgte sportsdykkere bunden på Gråsten Slotssø. Blandt de ca. 150 fund var nogle tyske våben, der var blevet smidt i søen ved afslutningen af Anden Verdenskrig.[1]

Ejerrække

  • – 1559 Gregers Ahlefeldt Faldt i krigen i Ditmarsken
  • 1559 – 1580 Hans Ahlefeldt Søn af Gregers Ahlefeldt.
  • 1580 – 1620 Gregers Ahlefeldt Søn af Hans Ahlefeldt. Var 3 år gammel da hans far døde. Han arver jagtslottet, som nedbrænder 1603. Det nye slot bygger han på den anden side af fjorden i perioden fra 1604-1616.
  • 1620 – 1648 Hans Ahlefeldt Søn af Gregers. Foruden Gråsten Slot arver han også halvdelen af Søgård. Hans søster bliver gift med Fredeik Ahlefeldt, der ejer den anden halvdel af Søgård. Grundet manglende midler sælger han i 1648 Gråsten Slot til Hertug Philip af Glücksborg.
  • 1648 – 1686 Hertug Philip til Glücksborg
  • 1662 – 1686 Frederik Ahlefeldt Frederik Ahlefeldt var søn af Berte og Frederik Ahlefeldt til Halvsøgård. Han køber i 1662 sin morbror Hans Ahlefeldts Halvsøgård samt Gråsten Slot af Hertug Philip af Glücksborg. Frederik Ahlefeldt var både greve og storkansler. Storkansleren var kongens nærmeste rådgiver og nok den mest indflydelsesrige mand i Danmark.
  • 1686 – 1708 Frederik Ahlefeldt (den yngre) Arvede Gråsten Slot m.v ved storkanslerens død. Han fortsatte sin fars byggeri og fuldførte det tredje og største Gråsten Slot.
  • 1708 – 1725 Carl Ahlefeldt Bror til Frederik Ahlefeldt den yngre. Han arvede det store smukke slot, men var ikke god til at forvalte de store midler. Ved hans død var han fallit, og hans bo blev solgt ved en auktion på Gottorp Slot.
  • 1725 – 1754 Hertug Christian August I Køber Gråsten Slot ved auktionen på Gottorp og bringer Augustenborg-slægten til Gråsten.
  • 1754 – 1794 Hertug Frederik Christian I I 1757 nedbrænder det største 3. Gråsten Slot. Kun Slotskirken og 2 pavilioner undgår den omfattende brand. Slottet genopbygges, men dog kun som det "lille slot" vi kender i dag.
  • 1794 – 1814 Hertug Frederik Christian II
  • 1814 – 1852 Hertug Christian August II Mister Gråsten Slot til den danske stat i forbindelse med Treårskrigen.
  • 1852 – 1862 Den danske stat
  • 1862 – 1864 Grev Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt Har kun Gråsten Slot i kort tid, og sælger slottet grundet nederlaget til Preussen i 1864. Han sælger herefter til en yngre søn af Hertug Christian August II, Prins Christian af Augustenborg. Da Bismarck ikke ønsker Augustenborgerne tilbage i Slesvig, sælger han det igen til sin far i 1864.
  • 1864 – 1865 Prins Christian August af Augustenborg
  • 1865 – 1884 Friedrich der Achte Opholdt sig ikke på Gråsten Slot, og var lidet accepteret i området.
  • 1884 – 1921 Hertug Ernst Günther
  • 1921 – 1935 Den danske stat bruger slottet til offentlige kontorer, bibliotek og domstol samt bolig for statsembedsmænd. Slottet forbliver statens eje, men brugretten overdrages til kongehuset.
  • 1935 – 2000 Kong Frederik 9. og dronning Ingrid får brugsretten over Gråsten Slot
  • 2000 – Dronning Margrethe 2. arver brugsretten.


Galleri

Kilder

Eksterne henvisninger

54°55′32″N 9°35′42″Ø / 54.92556°N 9.59500°Ø / 54.92556; 9.59500