Ødipus

Ødipus var en græsk sagnkonge (på græsk: Oidipous) spiller en vigtig rolle i den thebanske sagnkreds. Ødipus var søn af Laios og Iokaste.

Historien

Udsættelsen

Kong Laios af Theben var blevet spået af Oraklet i Delfi, at fik han en søn ville denne søn dræbe ham og gifte sig med sin mor. Da Laios fik et drengebarn med sin dronning Iokaste besluttede han af skræk for orakelsvaret, at bede en af sine hyrder at sætte den lille dreng ud i ødemarken. For at være sikker på, at han ikke kunne bruges som slave, gennemborede han drengens akilles-sener. Hyrden fulgte ikke ordren, men gav barnet videre til en hyrde fra den nærliggende bystat Korinth. Den hyrde overgav drengen til kongeparret i Korinth, Polybos og Merope. De syntes om drengen, og da de selv var barnløse tog de ham til sig og gav ham navnet Ødipus, der betyder svullenfod (på grund af de vansirede hæle).

Oraklet i Delfi

Således voksede Ødipus op som kronarving af Korinth, uvidende om sit rigtige ophav. Han udviklede sig til at blive en stærk og ædel ung mand. Ved en fest var der dog en, der en dag kom med antydninger om, at Ødipus var af fremmed herkomst, og da han forsøgte at udfritte sin mor om emnet, afviste hun ham. Ødipus drog da til Delfi for at få klarhed. Oraklet var som sædvanligt ikke spor klart. Det sagde: "flygt fra din far, for møder du ham igen, vil du dræbe ham og derefter ægte din mor og avle børn med hende". Da Ødipus fik dette svar af Apollon, vovede han ikke at vende tilbage til Korinth, hvor han jo troede, at hans far og mor var. I stedet tog han vejen mod øst; mod Theben. Ved korsvejen ved Parnassos mødte han en fornem herre med følge. Da herolderne bad ham om at vige, vågnede stoltheden hos Ødipus, der jo var kongesøn, og et skænderi udviklede sig til et slagsmål, hvor Ødipus dræbte både herolder, følge og den fornemme herre. Kun kusken undslap og vendte tilbage til Theben for at rapportere, at Kong Laios, thi ham var det, var dræbt af røvere.

Sfinxen

Ødipus fortsatte sin vandring uden videre tanker på hændelsen og nåede da endeligt til sletten foran Theben. Den var bevogtet af et uhyre, der kaldtes Sfinksen, og som stillede alle fremmede tilrejsende en gåde; en gåde på liv og død. Kunne de ikke løse den blev de flået af og dræbt i Sfinksen kløer. Gåden lød: "Hvad har én stemme, fire fødder, siden to fødder, til sidst tre fødder og er stærkest på færrest fødder??" Ødipus svarede: mennesket, da mennesket kravler på alle fire fra fødsel, går på to ben midtvejs i livet og tre ben ved livets ende (stok = tredje ben). Hvad Ødipus ikke selv indså var, at svaret i virkeligheden mere specifikt er hans eget liv; gåden er synonym med Ødipus' egen skæbne/forbandelse. Men Sfinksen faldt død ned fra sin klippetop. Indbyggerne i Theben var begejstrede for deres redningsmand og udnævnte ham til konge. Ødipus ægtede da enken efter den døde konge, Iokaste, hans egen mor. Med hende ved sin side levede han i fremgang og fik sønnerne Polyneikes og Eteokles og døtrene Antigone og Ismene

Pesten

Efter nogle år udbryder der i Theben en frygtelig pest. Mange dør, og kornet rådner på markerne. Ødipus ved at han som konge er nødt til at sone guderne og sender Iokastes bror Kreon til Delfi for at spørge oraklet om, hvad han skulle gøre. Delfi var kultsted for Apollon. Man troede, at det var Ares, der sendte pest. Pythia (oraklet) svarer at landet Theben vil gå til grunde, hvis ikke man finder den gamle kong Laios' morder. Ødipus sætter straks en undersøgelse i gang og tilkalder seeren Teiresias. Desværre vægrer denne sig ved at svare på Ødipus' spørgsmål. Da Ødipus bliver vred og beskylder Teiresias for svig, tager denne endelig til genmæle og siger, at det er Ødipus selv der er skyld i byens ulykker. Først vil Ødipus ikke tro ham, men efterhånden som undersøgelsen skrider frem, bliver det klart at Oraklet har talt sandt. Ødipus har dræbt sin egen far og har ægtet og besvangret sin mor. Iokaste hænger sig og Ødipus prikker sine egne øjne ud med hendes skuldernål.

Landflygtighed

Ødipuses sønner drev ham bort fra byen, men de to døtre fulgte ham . Han endte ved den lille by Kolonos nær Athen hvor hans tragiske liv endelig fik ende. I Kolonos dyrkedes ved hans grav, Ødipus som Hero.

Sagnet er dramatiseret af Sofokles i en trilogi hvoraf kun Kong Ødipus er overleveret i (næsten) komplet form.

Budskab

Ødipus har altid vandret i blinde, da skæbnen er bestemt af Guderne på forhånd.

Se også

Ødipuskompleks

Wikimedia Commons har medier relateret til: Ødipus