Skattereform: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
oprettet som selvstændig artikel (før var det en redirect)
m Robot: Kosmetiske ændringer
Linje 37: Linje 37:
{{Reflist}}
{{Reflist}}


[[Kategori:Skat]]

[[Kategori: Skat]]

Versionen fra 2. dec. 2013, 01:43

En skattereform betegner en større samlet omlægning af skattesystemet, hvor man typisk sænker nogle skatter og forhøjer andre. En skattereform kan være finansieringsmæssigt neutral, sådan at den samlede skattebetaling ikke ændres som følge af skatteomlægningen, men blot fordeles anderledes. Den kan også være enten (delvis) ufinansieret, så den indebærer en samlet skattelettelse, eller overfinansieret, så nettovirkningen er en styrkelse af de offentlige indtægter. Motivet til at gennemføre en skattereform kan være at skabe et mere efficient skattesystem med færre forvridninger eller at fordele skattebyrden anderledes på de forskellige befolkningsgrupper eller en kombination.

Skattereformer i Danmark de sidste 30 år

Skatteministeriet anfører på sin hjemmeside fem større skattereformer og omlægninger i perioden 1987-2009.[1] Derudover blev større omlægninger vedtaget i henholdsvis 2009 og 2012:

1987-reformen

Skattereformen, der blev vedtaget i 1986 med virkning fra 1987, skabte det duale skatteprincip: Kapitalindkomst beskattes fremover med en lavere sats end arbejdsindkomst. Som følge heraf blev der skabt en særskilt virksomhedsskatteordning for selvstændige. Skatteværdien af rentefradrag og ligningsmæssige fradrag blev nedsat fra op til 73 % til ca. 50 %. Den øverste marginalskat på arbejdsindkomst nedsattes fra 73 til 68 %.

1994-skattereformen

Ved denne reform blev arbejdsmarkedsbidraget på 5 % stigende til 8 % i 1997 indført. Sociale pensioner og kontanthjælp blev bruttoficeret, dvs. de blev gjort skattepligtige, men fik samtidig bruttobeløbet hævet, så den disponible udbetaling som udgangspunkt var uændret. Begreberne bundskat, mellemskat og topskat indførtes til afløsning af de hidtidige progressive skattetrin. Skatteloftet sænkedes efterhånden til 58 %. Samlet var der tale om en mindskelse af indkomstskatten, som bl.a. blev finansieret ved større brug af grønne afgifter. Omlægningen var underfinansieret i 1994 med 4-5 mia. kr. som led i den såkaldte "kickstart" af økonomien.

1999-skattereformen (Pinsepakken)

I pinsepakken vedtaget i foråret 1998 blev skatteværdien af rentefradraget sænket fra ca. 46 til ca. 32 %. Lejeværdien af egen bolig blev afskaffet og erstattet af det nye begreb ejendomsværdiskat. I øvrigt indeholdt omlægningen skattelettelser til de laveste indkomster, højere mellemskattegrænse, sænkning af skattesatserne på lønindkomst, højere skatteloft (til 59 %), forhøjelse af en række grønne afgifter. Samtidig blev den hidtidige realrenteafgift omlagt til en pensionsafkastskat.

Lavere skat på arbejdsindkomst og Forårspakke 1.0

Her er i virkeligheden tale om to tiltag: I 2003 blev vedtaget nogle skatteændringer under navnet "Lavere skat på arbejdsindkomst". De medførte en forhøjelse af mellemskattegrænsen med 12.000 kr. årligt i 2004-2007 og indførelse af et nyt beskæftigelsesfradrag. Samtidig blev bl.a. ældrechecken indført. I foråret 2004 blev indfasningen af disse elementer fremrykket som følge af "Forårspakke 1.0", så den fulde virkning kom allerede i 2004.

Lavere skat på arbejde

Navnet på nogle tiltag, som forhøjede person- og beskæftigelsesfradrag i 2008 og 2009: Mellemskattegrænsen blev hævet, så den fra og med 2009 blev sammenfaldende med topskattegrænsen, og antallet af topskatteydere skulle fremover holdes konstant.

Skattereform 2009: Forårspakke 2.0

I denne skattereform, vedtaget i foråret 2009, blev bl.a. mellemskatten afskaffet, topskattegrænsen hævet, skatteloftet sænket til 51½ pct og værdien af rente- og ligningsmæssige fradrag gradvis reduceret med 8 %.[2]

Skattereform 2012

I skattereformen 2012 blev bl.a. beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen hævet, kapitalpensionen erstattet af en ny aldersopsparing og en række afgifter hævet. Finansieringen sker bl.a. ved at reducere stigningstakten i en række overførselsindkomster.[3]

Kilder