Venus (planet)

Venus
Mosaik af radar-billeder der viser Venus uden dens tætte atmosfære. Udarbejdet af NASA/JPL.
Opdaget
Kendt siden forhistorisk tid
Kredsløb om Solen
Afstand til Solen (massecenter)	Min. 107 476 002 km Maks. 108 941 850 km
Halve storakse	108 208 926 km
Halve lilleakse	108 206 444 km
Excentricitet	0,00677323
Siderisk omløbstid	224d 16t 49m 22,944s
Synodisk periode	1a 218d 16t 4m 48,0s
Omløbshastighed	Gnsn. 126 072 km/t Min. 125 222 km/t Maks. 126 932 km/t
Banehældning	3,394 71° i fh. t. ekliptika, 3,86° i fh. t. Solens ækv.
Periapsis­argument; ω	54,852 29 °
Opstigende knudes længde; Ω	76,680 69 °
Omgivelser
—
Fysiske egenskaber
Diameter	12 104km
Fladtrykthed	—
Overfladeareal	4,6·108 km²
Rumfang	9,28·1011 km³
Masse	4,8685·1024 kg
Massefylde	5,204·103 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.	8,870 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.	37 296 km/t
Rotationstid	—
Aksehældning	2,64° i.f.t. ekliptika
Nordpolens rektascension	272,760 ° (18t 11m 2,4s)
Nordpolens deklination	67,160 °
Magnetfelt	Yderst svagt
Albedo	65 %
Temperatur v. ovfl.	Gnsn. 464 °C Min. -45 °C Maks. 500 °C
Atmosfære
Atmosfæretryk	93000 hPa
Atmosfærens sammensætning	Carbondioxid: ~96,5% Kvælstof: ~3,5% Svovldioxid: 0,015% Argon: 0,007% Vanddamp: 0,002% Carbonmonooxid: 0,0017% Neon: 0,0007% Desuden spor af Karbonylsulfid Hydrogenklorid Hydrogenfluorid

For alternative betydninger, se Venus. (Se også artikler, som begynder med Venus)

Venus er planet nr. to i vores solsystem, talt fra Solen. Den omtales ofte som Jordens søsterplanet, idet Jorden og Venus har omtrent samme størrelse og masse.

Udforskning af Venus

Inden rumalderen troede man, at Venus gemte et miljø lignende det på Jorden under sin skydækkede overflade. Men det endte naturligvis i en stor skuffelse, da man omsider fik sendt sonder til Venus, der målte og undersøgte miljøet. Det lykkedes sågar efter en masse forsøg at få to sonder, Venera 9 og Venera 10 til at lande på den faste overflade, fotografere den og sende billeder hjem til Jorden pr. radio. I modsætning til andre jordlignende planeter, gemmer Venus sin overflade under et slør af skyer. Skyerne er ca. 50 km over overfladen og består af svovlsyre. De reflekterer lyset på samme måde som sne gør, hvilket bevirker at Venus er så klar at kigge på, set udefra. Atmosfæren under skyerne er normalt klar, men observatører på Jorden kan kun se de hvide skyer. Et berømt fænomen i Venus's atmosfære er "aske-lyset", hvor den ubelyste del af Venus kan stige i lysstyrke en måned eller to før og efter nedre konjunktion. Konjunktion er når to himmellegemer ser ud som om de ligger tæt på hinanden, når man ser dem fra Jorden. For Merkur og Venus der ligger mellem Solen og Jordens bane, betyder konjunktion dog også hvor disse befinder sig i forhold til henholdsvis Jorden og Solen. I nedre konjunktion befinder planeterne sig mellem Jorden og Solen, og i øvre konjunktion befinder de sig bag Solen, set fra Jorden.

Dage og år på Venus

Venus fuldfører et omløb omkring Solen på 224,70097 dage, eller ca. 7 måneder og 11 dage, men den roterer endnu langsommere: én gang på 243,0185 dage (svarende til knap 8 måneder) – der er det sideriske døgn (i forhold til stjernerne). Modsat de fleste andre planeter i solsystemet har Venus retrograd rotation, dvs. den drejer sig fra øst mod vest modsat den bevægelse fra vest mod øst, som vi kender det på Jorden. En stationær observatør på Venus vil opleve at der er 117 jorddøgn mellem solopgangene (Hvis man kunne se solen) kaldet det synodiske venusdøgn.

Venus omdrejningsakse hælder desuden meget lidt i forhold til baneplanet for planetens bevægelse omkring Solen, kun 2,64 grader. Af den grund er der ikke nogen markante årstider på Venus.

Atmosfæren

Som Jorden har Venus også en atmosfære, men denne er af en ganske anden beskaffenhed end Jordens. Den består mest af kuldioxid, CO₂, som giver anledning til en stærk drivhuseffekt på Venus; temperaturerne overalt på planetens faste overflade ligger i området fra 450 til 500 grader Celsius, uanset om det er nat eller dag. Selv om Merkur kun er godt halvt så langt fra Solen som Venus, er der således varmest på den venusianske overflade.

Atmosfæretrykket ved Venus' faste overflade er mere end 90 gange det tryk, vi oplever ved jordoverfladen; det svarer til trykket i 1 kilometers dybde under havoverfladen på Jorden. Over venuslandskabet blæser der aldrig mere end en let brise, men fordi luften dér er så ekstremt tæt, kan selv sådan en brise udøve et betydeligt vindpres.

Skyer

I højder fra 52 til 83 kilometer findes et permanent og tæt lag af skyer, som primært består af svovldioxid og svovlsyre. I toppen af dette skylag blæser vinde med omkring 350 km/t; skytoppene kan nå at blæse hele vejen rundt langs ækvator på fire dage, og det bidrager til at transportere og fordele varmen jævnt over hele planeten. Skyerne reflekterer desuden 80 % af det lys, som solen sender hen på planeten, tilbage ud i verdensrummet. Ballonsonder har opfanget radiostøj fra kraftige lynudladninger i skyerne. Lyn i en knastør atmosfære er endnu ikke forklaret.

Morgen- og aftenstjernen

Da Venus er tættere på Solen end Jorden, står den (set fra Jorden) aldrig langt fra Solen på himlen. Derfor ser man den ofte som en klar stjerne lige før solopgang (og omtales da ofte som "morgenstjernen") eller lige efter solnedgang ("aftenstjernen"). De bedste observationsforhold er når Venus enten er i største vestlige elongation (før solopgang) eller i største østlige elongation (efter solnedgang). I begge tilfælde er Venus 47° fra Solen. Selvom afstanden til Venus da er 102 mio. km, er det bedre end når Venus er tættest på Jorden (i nedre konjunktion; 41 mio. km), da vinkelafstanden til Solen her er nul.

Venus og Merkur er de eneste planeter i vores solsystem, der ikke har nogen måne.

Antikke civilisationers navne for planeten Venus

• Sumererne – Inanna.
• Babylonien – Ishtar.
• Fønikerne – Astarte.
• Perserne – Annhita.
• Græske bystater – Aphroditê.
• Romerriget – Venus (kærlighedens gudinde i romersk mytologi).
• Nordboerne – Morgunstjarna & Kvöldstjarna (usikkert)

Aktive venussonder

• — Venus Express, gik i kredsløb 11. april 2006.
• — IKAROS ("Interplanetary Kite-craft Accelerated by Radiation Of the Sun"). er et solsejlsfartøj, der fløj forbi Venus d. 8. december 2010.
• — Akatsuki (daggry), alias Venus Climate Orbiter og Planet-C, forventes at gå i kredsløb i november 2015.

NASA-forestilling om en venusrobot i en ikke så fjern fremtid.

Se også

Venuspassage

Wikimedia Commons har medier relateret til: Venus (planet)

Kilder og eksterne henvisninger

• 25 May, 2004, BBC News: Venus clouds 'might harbour life' Citat: "...But microbes could survive and reproduce, experts say, floating in the thick, cloudy atmosphere, protected by a sunscreen of sulphur compounds..."
• www.sciencenet.dk