Brøndby IF: Forskelle mellem versioner
Steenth (diskussion | bidrag) m fix note |
|||
| Linje 104: | Linje 104: | ||
{{Ft spiller| nummer=19| land=Danmark| navn=[[Christian Nørgaard]] (MI)}} |
{{Ft spiller| nummer=19| land=Danmark| navn=[[Christian Nørgaard]] (MI)}} |
||
{{Ft spiller| nummer=20| land=Danmark| navn=[[Dario Dumic]] (AN)}} |
{{Ft spiller| nummer=20| land=Danmark| navn=[[Dario Dumic]] (AN)}} |
||
{{Ft spiller| nummer=21| land=Færøerne| navn=[[René Joensen]] (FO)}} |
|||
{{Ft spiller| nummer=23| land=Danmark| navn=[[Patrick da Silva]] (FO)}} |
{{Ft spiller| nummer=23| land=Danmark| navn=[[Patrick da Silva]] (FO)}} |
||
{{Ft spiller| nummer=24| land=Danmark| navn=[[Franck Semou]] (FO)}} |
{{Ft spiller| nummer=24| land=Danmark| navn=[[Franck Semou]] (FO)}} |
||
Versionen fra 19. jan. 2014, 22:49
For alternative betydninger, se BIF.
| Brøndby IF | ||||
|---|---|---|---|---|
 | ||||
| Klubdetaljer | ||||
| Fulde navn | Brøndbyernes Idrætsforening | |||
| Kaldenavn(e) | Drengene Fra Vestegnen | |||
| Grundlagt | 3. december 1964 | |||
| Forbund | DBU (lokalunion: DBU Sjælland) | |||
| Hjemmebane |
Brøndby Stadion  Brøndbyvester, Danmark | |||
| Kapacitet | 29000 tilskuere (23400 sæder) | |||
| Bestyrelsesformand | Aldo Petersen | |||
| Cheftræner | Thomas Frank | |||
| Assistenttrænere |
Ledig (1' Assistenttræner) Claus Nørgaard (2' Assistenttræner) Jan Hoffmann (Målmandstræner) Ahron Thode (Fysisk træner) | |||
| Liga 2012-13 | Superligaen | |||
| Liga 2011-12 | Superligaen (9. plads) | |||
| Andet | ||||
| CVR-nummer | 83933410 | |||
| Websted | brondby.com | |||
| ||||
|
Infoboks opdateret: 12. Januar 2013 | ||||
Brøndby IF er en af Danmarks og Skandinaviens største fodboldklubber. Klubben hører hjemme i den københavnske forstad, Brøndbyvester og blev stiftet den 3. december 1964 ved en sammenslutning af fodboldklubberne Brøndbyøster Idrætsforening (stiftet den 10. oktober 1928) og Brøndbyvester Idrætsforening (stiftet den 1. februar 1909). Klubbens førstehold afvikler sine hjemmebanekampe på Brøndby Stadion, hvor dets hold spiller i blå bukser og sokker samt gule trøjer.
Foreningen havde fra begyndelsen adskillige idrætsgrene på programmet, men omkring 1970 blev klubben opdelt efter de enkelte idrætsgrene. Fodboldklubben beholdt navnet og borgmester Kjeld Rasmussen blev dens første formand.
Brøndbyernes IF Fodbold A/S, som er selskabet bag ligaholdet og talentholdene, blev stiftet den 15. maj 1978 i forbindelse med indførelsen af professionel fodbold i Danmark. I 1987 blev Brøndby IF som blot den anden fodboldklub i verden børsnoteret.
Klubben har udmærket sig både nationalt og internationalt bl.a. ved at kvalificere sig til Champions League i 1998/99 som blot anden danske klub, samt at kvalificere sig til UEFA Cuppens gruppespil som første danske hold i 2005/06.
Op gennem 1980'erne blev Brøndby IFs rolle i dansk fodbold mere og mere fremtrædende med bl.a. mesterskaber i 1985 (det første), 1987 og 1988 og igen i 1990 og 1991. I perioden 1996-1998 vandt Brøndby IF tre danske mesterskaber i træk. I 1998 vandt klubben også pokaltitlen, og hjemførte dermed "The Double". Siden hen har Brøndby IF vundet det danske mesterskab i 2002 og i 2005, hvor Brøndby IF igen vandt pokalturneringen og dermed "The Double".
Brøndbys største rival er i dag FC København og opgørene er det største rivalopgør i Norden og kaldes Slaget om København eller The New Firm.
Spillere
A-Truppen
Liste over Brøndby IF's A-trup [1]
|
|
Historie
Brøndby IF startede som amatørklub i 1964 i den sjette af de elleve danske ligaer, Serie 1,[2] hvor man sluttede de første to sæsoner på fjerdepladsen. Blandt spillerne i de første år var holdkaptajn Per Bjerregaard, en læge der var flyttet til København fra Jylland, og som senere skulle spille en væsentlig rolle i Brøndbys succes.[kilde mangler] I 1967 ansatte klubben træner Leif Andersen, hvis fokus på disciplin og fysisk spil med det samme sikrede en oprykning til Sjællandsserien.[kilde mangler] Efter et par middelmådige sæsoner skiftede man Andersen ud med John Sinding, hvorefter klubben rykkede op i Danmarksserien.[2]
I 1973 stoppede Per Bjerregaard sin aktive karriere som 27-årig og blev formand i Brøndby IF.[kilde mangler] Hans første handling som formand var at fyre træner Sinding.[kilde mangler] I hans sted ansatte Brøndby den tidligere professionelle landsholdsspiller Finn Laudrup som for nylig sammen med sin familie var flyttet til kommunen.[kilde mangler] Finn Laudrup overtog stillingen som træner mens han stadig deltog aktivt i kampene som spiller. Med på holdet var også Laudrups svoger Ebbe Skovdahl, ligesom Laudrup tog sine to unge sønner, Brian og Michael Laudrup med til klubben.[kilde mangler] Under Finn Laudrups styring ændredes spillestilen til en mere offensiv strategi, men Finn Laudrup valgte dog allerede efter et år at afgive trænerposten for at kunne koncentrere sig om at være spiller.[kilde mangler] Efter oprykningen i 1975 forlod Finn Laudrup Brøndby som nu spillede i 3. division, for at spille for KB i den højeste danske liga, dengang kendt som 1. division. Et år senere fulgte Michael Laudrup efter.[3][4]
Professionel fodbold
I 1977 rykkede Brøndby op i 2. division og var en af de klubber, der hurtigst tilpassede sig de nye tilstande med professionel fodbold i de bedste danske ligaer.[kilde mangler] Det lykkedes Per Bjerregaard at overtale Finn Laudrup til at vende tilbage til Brøndby IF på en professionel kontrakt i 1981,[4] og efter en sæson med 85 mål i 30 kampe rykkede Brøndby op i den højeste liga, 1. division, under træner Tom Køhlert.[4] Finn Laudrup trak sig derefter tilbage, 36 år gammel, men i hans sted vendte Michael Laudrup tilbage før 1982-sæsonen som en af ti spillere, der forlod KB det år.[4]
Brøndby IF vandt sin 1. divisions-debutkamp 7-1 over de ligeledes nyoprykkede B 1909, i en kamp hvor Michael Laudrup scorede to mål.[4] Han blev efterfølgende kaldt op til landsholdet, og 15. juni 1982 blev han den første Brøndbyspiller til at vinde en landskamp for Danmark. Brøndby sluttede sin første sæson i 1. division på fjerdepladsen med Michael Laudrup på tredjepladsen på ligaens topscorerliste med 15 mål.[kilde mangler] Han blev senere kåret som Årets danske spiller[5]. I 1983 blev Michael Laudrup solgt til Juventus F.C. i den dengang største transferhandel i Danmark nogensinde,[kilde mangler] hvormed Brøndby fik et økonomisk råderum til at udvide yderligere.
Efter fire år i den øverste danske liga vandt Brøndby sit første danske mesterskab i 1985.[6] Dette medførte at Brøndby ligeledes kom til at spille sin første europæiske kamp, da klubben slog de ungarske mestre Budapest Honvéd FC 4-1 i Europacuppen 1986. I 1986 blev Brøndby den første fuldt professionelle danske klub da ti spillere fik en fuldtidskontrakt. Klubben blev ligeledes introduceret på Københavns Fondsbørs i 1987, og var blot den anden klub på verdensplan til at blive et aktieselskab[7].
Europæisk succes
Gennem den anden halvdel af firserne dominerede holdet den hjemlige liga og sluttede ikke lavere end en andenplads indtil 1992.[8] Holdet var bygget op omkring danske talenter, noget som lige siden har været et kendetegn for klubben. Fra 1987 til 1991 vandt Brøndby titlen som Årets danske spiller hvert år. Modtagerne udgjorde kernen på det danske landshold, der senere vandt Europamesterskabet i fodbold 1992 (Euro 1992): den første målscorer i 2-0-sejren i finalen John "Faxe" Jensen (1987), landsholdskaptajn Lars Olsen (1988), verdens bedste målmand i 1992 og 1993 Peter Schmeichel (1989), den firefoldige vinder af prisen som Årets danske spiller Brian Laudrup (1990) samt den anden målscorer i Euro 1992-finalen Kim Vilfort (1991). Klubben vænnede sig til at vinde det nationale mesterskab og vendte sin opmærksomhed mod europæisk succes.[kilde mangler]
I 1990 hyrede Brøndby den tidligere landsholdskaptajn Morten Olsen som træner,[9] og under hans styre blev UEFA-cuppen 1990-91 et hidtidigt højdepunkt i klubbens korte historie. Specielt sejrerne over Eintracht Frankfurt og Bayer 04 Leverkusen fra Tyskland og den russiske klub Torpedo Moskva indeholdte mange store præstationer af de danske spillere, og klubben var minutter fra at kvalificere sig til finalen. I det 88. minut af semifinalen scorede Rudi Völler dog et mål, der fratog Brøndby finalepladsen, der i stedet gik til AS Roma.[kilde mangler] Efter den imponerende optræden af den relativt lille danske klub blev verdens øjne rettet mod klubben fra Vestegnen og vigtige spillere som Lars Olsen, topscorerangriberen Bent "Turbo" Christensen og den absolutte stjerne Peter Schmeichel forlod klubben til fordel for større europæiske klubber.
Højt at flyve, dybt at falde
Det følgende år, 1992, var det hidtidige værste år i klubbens historie set med økonomiske briller. Den planlagte overtagelse af den danske bank Interbank gik galt.[kilde mangler] Det var forventet at kommende succes i Europacuppen ville give klubbens aktier et skub opad, noget der skulle finansiere købet, men da klubben blev slået ud af Dynamo Kiev i kvalifikationen til Europacuppen 1991-92 nåede aktierne aldrig op på den nødvendige værdi for at kunne gennemføre handelen. Det var blevet arrangeret at de finansielle støtter i Hafnia skulle overtage købet, hvis Brøndby ikke kunne finansiere det, men da Hafnia gik konkurs var Brøndby nødt til at gennemføre handelen.[kilde mangler] Et økonomisk kollaps var nært forestående, da klubbens gæld nærmede sig 400 millioner kroner.[10] En langsigtet redningsplan iværksattes for at redde klubben,[kilde mangler] men disse begivenheder fik indflydelse på holdets præstationer, og mesterskabet, der nu hed Superligaen, blev ikke vundet igen før 1996.
Genopbygning i 90'erne
Genopbygningen af holdet skete under ledelse af cheftræner Ebbe Skovdahl.[kilde mangler] Lars Olsens og John "Faxe" Jensens tilbagevenden til holdet, kombineret med målmand Mogens Krogh og angriberen Ebbe Sands fremkomst, fik holdet tilbage på rette fode. Genopbygningen kulminerede med sejren over engelske Liverpool F.C. i UEFA-cuppen 1995-96, selvom AS Roma igen senere slog Brøndby ud.[11] Efter genopbygningens start vandt Brøndby tre danske mesterskaber i træk, og i UEFA Cuppen året efter kom en af de største bedrifter i klubbens historie, da de hjemme tabte 3-1 til Karlsruher SC, hvorefter de formåede at slå Karlsruher SC med 5-0 i Tyskland.[kilde mangler] Denne kamp er stadig et stort mindesmærke for dansk fodbold, og især Brøndby IF.
Laudrup-årene
Op til 2003-2004 superligasæsonen annoncerede Brøndby sensationelt af den tidligere spiller og danske fodboldikon Michael Laudrup skulle være cheftræner i sin barndomsklub med John "Faxe" Jensen som assistent, ligeledes en tidligere Brøndbyspiller og legende i klubben.I deres første sæson blev der skåret kraftigt i den på det tidspunkt store spillertrup, 33 mand blev således barberet ned til 23 i A-truppen og der oprettedes ligeledes en talent-trup.[kilde mangler] Der blev satset kraftigt på spillere af "egen avl", altså unge spillere som var opfostret i klubben. I denne proces lod Michael Laudrup mange spillere finde andre klubber, idet han ikke mente de passede med den spillestil han havde tænkt sig. Under Michael Laudrup vandt Brøndby IF The Double i 2005, det vil sige både Superligaen og Landspokalen.[12] Dette er det senest mesterskab klubben har vundet. Derudover opnåede man ligeledes international succes, da det tyske hold Schalke 04 blev slået i 2003-2004 UEFA Cupen. Senere røg klubben dog ud til Michael Laudrups anden tidligere klub, spanske FC Barcelona. I maj 2006 blev det annonceret at Michael Laudrup og John "Faxe" Jensen ikke kunne blive enige med ledelsen i Brøndby IF om en kontraktforlængelse, og trænerduoen forlod derfor klubben[13].
Kaoset starter
De to tidligere trænere blev erstattet af den hollandske træner René Meulensteen som tidligere havde været assistenttræner i Manchester United F.C.[14]. Sammen med den nyansatte sportsdirektør Anders Bjerregaard, Per Bjerregaards søn, foretog han en masse indkøb af spillere som aldrig slog igennem på banen.[15] Det nye hold kunne ikke leve op til den offensive og spændende fodbold som var blevet praktiseret i klubben under træner Michael Laudrup. Angiveligt grundet interne stridigheder med bestyrelsesformanden Per Bjerregaard, forlod Rene Meulensteen efter blot seks måneder klubben[15][16].
Udtalelsen "Brøndby is a very sick patient requiring immediate attention" fra Rene Meulensten[16] et par måneder efter hans exit fra klubben, er sidenhen blevet brugt igen og igen af kritikere af klubbens infrastruktur og ledelsesstil, primært centreret omkring personen Per Bjerregaard. Meulensteen nævnte blandt andet infrastrukturelle problemer som årsagen til klubbens nedtur samt hvad han anså som "klikedannelser" i spillertruppen[17].
Dette fik Meulensteen til at kræve tre daværende spillere fyret i klubben, Marcus Lantz, Thomas Rytter og klublegenden Per Nielsen.[18] Meulensteen mente at fyringen af de tre spillere ville komme klikedannelsen i truppen til livs, da i hans optik var blandt de største årsager til opsplitningen i truppen. Dette træk fra Meulensteens side er sidenhen af danske fodboldeksperter blevet nævnt som den hurtigste måde man kan komme ud i kulden i en klub som Brøndby IF.[kilde mangler]
Efter Meulensteens tidlige exit fra klubben blev den tidligere Brøndbytræner Tom Køhlert igen kaldt ind som redningsmand.[19] Denne gang skulle Køhlert fungere som en permanent erstatning og fik en kontrakt på 2½ år som træner for klubbens førstehold.[19] Efter at have tabt 2-4 til Horsens den 26. august, den 23. udekamp i træk Brøndby havde tabt, blev klubbens sportslige krise for meget for en gruppe hardcore fans på omkring 200 mand der hilste spillerne velkommen med rasende tilråb, truende adfærd og råb som Dø lejesvende! og "Vi er Brøndby, hvem er i?" ved spillerbussens ankomst til Brøndbyvester.[20]
Den 31. august 2007 meddelte klubbens daværende direktør, Per Bjerregaard, at han ville træde tilbage som administrerende direktør, for i stedet at påtage sig rollen som bestyrelsesformand i klubben.[21] Kort efter Bjerregaards rolleflytning annoncerede den tidligere Brøndbyspiller Peter Schmeichel, at han var interesseret i at købe Brøndby IF og blive indsat som den nye administrerende direktør. Denne meddelelse delte klubbens fans, da Peter Schmeichel tilsyneladende blot var en "stråmand" for en række store danske investorer, blandt andre Aldo Petersen som blandt andet var en af F.C. Københavns største investorer.[22] Schmeichels tilbud endte med at blive afvist af Brøndbys bestyrelse.[23] Den 1. april 2008 blev Hermann Haraldsson indsat som ny administrerende direktør i Brøndby IF[24].
2007-08 sæsonen startede sløjt ud, og Brøndby opnåede kun fem point i de syv første kampe. Dette fik træner Tom Køhlert til at udmelde at Brøndbys avancement i DBU Pokalen nu havde en højere prioritet for klubben end Superligaen.[kilde mangler] Dette viste sig at være succesfuldt, da Brøndby vandt deres første titel i tre år ved den 1. maj 2008 at slå Esbjerg fB 3-2 i pokalfinalen og derved kunne kalde sig pokalmestre.[25][26].
Efter denne sæsons bedrift erklærede Tom Køhlert sit job fuldført og klubben begyndte at lede efter en ny træner til førsteholdet. Den 16. juni 2008 annoncerede Brøndby IF at de havde fundet en ny cheftræner i Kent Nielsen, en tidligere Brøndbyspiller. Kent Nielsen tog over fra den 1. januar 2009, midt i sæsonen 2008-09 [27]. I denne sin fjerde omgang som træner for Brøndbys førstehold afleverede Tom Køhlert holdet på en førsteplads i Superligaen ved vinterpausen hvor Kent Nielsen overtog trænersædet[28].
Kasi-konflikten
Den 1. juli 2008 erstattede KasiGroup Brøndbys mangeårige hovedsponsor Codan Forsikring[29]. KasiGroups sponsorat involverede et samarbejde med UNICEF[29] som gjorde at Brøndby som den kun anden klub i hele Europa efter FC Barcelona kom til at bære UNICEFs logo på spillertrøjen.[kilde mangler] Ydermere indgik KasiGroup et sponsorat af Brøndby Stadion samt et løfte om en pengeindsprøjtning af betydelig størrelse til at løfte spillertruppen.[kilde mangler] Dette betød at Brøndby i sommerpausen 2008 kunne præsentere fem nye spillere til at styrke førsteholdstruppen[30].
Den 30. december 2009 opstod der en konflikt mellem KasiGroups ejer, Jesper Nielsen, og bestyrelsen i Brøndby IF,[kilde mangler] primært centreret ved bestyrelsesformand Per Bjerregaard, hvilket resulterede i at KasiGroup med Jesper Nielsen i front ville trække sig ud af det økonomiske samarbejde med Brøndby før tid.[kilde mangler] Dette resulterede i en ophørsaftale mellem KasiGroup og Brøndby IF.[kilde mangler] Det var en fordelagtig aftale for Brøndby, der blev garanteret "en økonomisk kompensation, som begge parter er enige om har en sådan størrelse, at Brøndby ikke stilles økonomisk dårligere, end hvis Kasis aftaler med Brøndby IF var fortsat til udløb den 1. juli 2013[31].
Aftalen betød at KasiGroup betalte Brøndby IF for hele det indeværende år 2009 plus en forudbetaling for 2010.[kilde mangler] Derefter skulle Jesper Nielsen betale Brøndby IF tre millioner kroner pr. måned som en økonomisk kompensation, frem til at Brøndby IF fandt en ny hovedsponsor.[kilde mangler] Dette forpligtede klubben sig på kontrakt til aktivt at søge efter[32].
Derouten tager om sig
Med cheftræner Kent Nielsen ved roret, kom Brøndby nu igen ind i en sportslig krise. På trods af at træner Tom Køhlert havde afleveret holdet på en førsteplads i den danske Superliga ved sin fratrædelse i vinterpausen 2009 formåede Kent Nielsen ikke at holde holdet på denne placering, og klubben måtte i stedet nøjes med bronzemedaljer i sæsonen 2008-2009[33]. Den sportslige krise tog om sig i løbet af sæsonen 2009-2010, og efter et nederlag til Superligaens daværende bundhold HB Køge på 3-1, udmeldte bestyrelsesformand Per Bjerregaard d. 25 marts 2010, et par timer efter det pågældende HB Køge-nederlag, at cheftræner Kent Nielsen var blevet fyret grundet førsteholdets dårlige resultater[34]. Dagen efter Kent Nielsens fyring, den 26. marts 2010, præsenterede Brøndby IF Henrik Jensen som førteholdstruppens nye cheftræner[35]. Derved fortsatte klubben sin tradition med at prioritere forhenværende Brøndbyspillere på de betydningsfulde stillinger i klubben, en tradition som videreførte den ”familiefølelse” som Brøndby IF af mange er blevet kædet sammen med.[kilde mangler]
Under cheftræner Henrik Jensen opfyldte klubben ej heller de sportslige ambitioner[36]. En enkelt kamp i starten af sæsonen 2010-11 står dog stadig som et lyspunkt i Brøndbys europæiske historie, da klubben overraskende den 19. august 2010 besejrede det portugisiske storhold Sporting Lissabon 0-2 på udebane i Lissabon i en kvalifikationskamp til Europa League[37]. Begejstringen over denne sejr blev dog hurtigt omdannet til frustration da klubben i returopgøret på Brøndby Stadion en uge efter måtte se sig slået 0-3 og dermed missede chancen for at kvalificere sig til Europa League-gruppespillet[38]. Da klubben i den 13. spillerunde i 2011-12-sæsonen befandt sig på en 10. plads i tabellen, så bestyrelsen sig nødsaget til igen af fyre cheftræneren. Den 24. oktober 2011 blev det Henrik Jensen fyret.[39]
Denne gang blev det igen en tidligere Brøndbyspiller som skulle overtage den varme stol som cheftræner i klubben. I den samme fondsbørsmeddelelse hvor bestyrelsen meddelte Henrik Jensens fyring, blev det bekendtgjort at cheftrænerstillingen skulle overtages af Auri Skarbalius[39], igen en tidligere spiller. Skarbalius skulle efter planen være rykket til klubben som assistenttræner for Henrik Jensen i januar 2012, men denne plan blev fremskyndet og ændret grundet Jensens fyring.[39]
Den 21. juli 2012 valgte Per Bjerregaard, den mest ombejlede skikkelse i Brøndby IF gennem en årrække, at gå af som bestyrelsesformand og samtidig trække sig helt ud af bestyrelsen. Sten Lerche overtog formandsposten[40].
Kampen om overlevelse
Da Skarbalius kom til, var klubbens førstehold ej i nogen god forfatning[41]. Grundet den manglende sportslige succes, kom klubben i løbet af sæsonen 2012-13 tættere og tættere på en mulig nedrykning. Oven i dette tog klubbens økonomiske krise om sig, og klubben blev af flere omgange spået konkurs af diverse tabloidmedier og ”eksperter”[42][43][44]. For at redde sig økonomisk foretog Brøndby IF mellem den 12. og 25. april 2013 en stor aktieemission. Samtid lavede klubben en stor omstrukturering af aktiestrukturen i klubben, der blandt andet medførte at de to forhenværende aktietyper, A og B, blev slået sammen til én, som medførte at mulige investorer kunne få indflydelse i klubben[45]. Den 3. maj blev aktiemisionen formelt opgjort og gennemført af Erhvervsstyrelsen. Denne indbragte Brøndby 108,4 millioner kroner, en sum som var et godt stykke over forventningerne[46]. Dette sikrede klubbens fremtidige økonomiske situation, og reddede Brøndby IF fra den truende konkurs.[46]
Det sportslige område var ikke præget af samme succes, og en nedrykning til 1. division kom tættere og tættere på, jo tættere sæsonafslutningen nærmede sig. Det kom så vidt, at det i allersidste spillerunde skulle afgøres om det var Brøndby IF eller AC Horsens som skulle have den sidste nedrykningsplads foruden Silkeborg, der allerede nogle runder forinden havde mistet chancen for at blive i Superligaen.[kilde mangler] Brøndby og Horsens mødtes i den sidste spillerunde, i et opgør som med sikkerhed ville sende et af holdene ud af Superligaen. Kampen endte 0-1 til Brøndby, ved et mål af den unge sydafrikaner Lebogang Phiri kort før dommerens slutfløjt, som derved sikrede klubbens overlevelse i den bedste danske fodboldrække.[47].
En ny chance?
Den 10. juni 2013 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Brøndby IF oven på den veloverståede aktieemision. Som led i omstruktureringen af klubbens aktiestruktur, skulle der fastsættes en ny bestyrelse. Erhversmanden, og den største investorer i den nyligt overståede emision, Aldo Petersen, blev ved generalforsamlingen valgt som ny bestyrelsesformand i Brøndby IF[48]. Et nyt tiltag blev ligeledes taget til generalforsamlingen. Gennem Brøndby Supporters Trust, en forening som kæmper for ledelsesmæssig medindflydelse til Brøndbys fans, blev der således for første gang i Danmarkshistorien, ved Morten Holm, valgt en fanrepræsentant ind i en fodboldklubs øverste beslutningsmæssige organ[49]. Samme dag, den 10. juni 2013, meddelte klubben af man havde ophørt samarbejdet med Brøndby IFs sportschef Ole Bjur og cheftræner Auri Skarbalius. I samme meddelelse meddelte klubben at Thomas Frank, der indtil da var U-19 landsholdtræner for Danmark, med øjeblikkelig virkning ville overtage cheftrænersædet i klubben[50]. En lille måned senere blev Brøndbys nye sportschef, Per Rud, offentliggjort.[51]
Trænere
Uddybende artikel: Brøndby IF's trænerhistorie| Perioder | Navn | Nationalitet |
|---|---|---|
| 1964-1967 | Egon Knudsen |  Danmark
|
| 1967-1969 | Leif Andersen | Danmark
|
| 1969-1970 | Ib Jensen | Danmark
|
| 1970-1972 | John Sinding | Danmark
|
| 1973 | Finn Laudrup | Danmark
|
| 1973 | Mogens Johansen | Danmark
|
| 1974 | Kaj Møller | Danmark
|
| 1975 | John Sinding | Danmark
|
| 1975-1980 | Jørgen Hvidemose | Danmark
|
| 1981-1985 | Tom Køhlert | Danmark
|
| 1986 | Ebbe Skovdahl | Danmark
|
| 1987-1988 | Birger Peitersen | Danmark
|
| 1988-1989 | Ebbe Skovdahl | Danmark
|
| 1990-1992 | Morten Olsen | Danmark
|
| 1992-1999 | Ebbe Skovdahl | Danmark
|
| 1999 | Tom Køhlert | Danmark
|
| 2000-2002 | Åge Hareide |  Norge
|
| 2002 | Tom Køhlert | Danmark
|
| 2002-2006 | Michael Laudrup | Danmark
|
| 2006 | René Meulensteen |  Holland
|
| 2007-2008 | Tom Køhlert | Danmark
|
| 2009-2010 | Kent Nielsen | Danmark
|
| 2010-2011 | Henrik Jensen | Danmark
|
| 2011-2013 | Aurelijus Skarbalius |  Litauen
|
| 2013- | Thomas Frank | Danmark
|
Wall of Honour
Siden Michael Laudrup som den første spiller i Brøndby IF kom på det danske landsholdshold i Juni 1982, har over 50 spillere siden da været inde omkring deres landshold. Udover Danmark har Brøndby også fået spillere fra Nigeria, Norge, Litauen, Burkina Faso, Sverige, Færøerne, Marokko, Island, Zambia, Australien, Gambia og USA på landsholdet.
[52] Spilere som stadigvæk er i klubben er mærket med fed skrift:
- 1980'erne: Michael Laudrup (1982), Ole Madsen (1983), Brian Chrøis (1983), Ole Østergaard (1983), Lars Lunde (1983), Kim Christofte (1984), John Helt (1985), Lars Olsen (1986), John "Faxe" Jensen (1986), Claus Nielsen (1986), Kim Vilfort (1987), Per Steffensen (1987), Brian Laudrup (1987), Kent Nielsen (1987), Peter Schmeichel (1987), Bjarne Jensen (1988), Jan Bartram (1988), Bent Christensen (1989), Per Frimann (1989)
- 1990'erne: Erik Rasmussen (1990), Ushe Okechuckwu (1990), Friday Eliaho (1990), Brian Jensen (1991), Frank Pingel (1991), Mogens Krogh (1992), Marc Rieper (1992), Mark Strudal (1993), Jes Høgh (1993), Dan Eggen (1993), Jesper Kristensen (1994), Jens Risager (1994), Bo Hansen (1995), Allan Nielsen (1995), Peter Møller (1996), Ole Bjur (1996), Søren Colding (1996), Auri Skarbalius (1996), Ebbe Sand (1998), Oumar Barro (1999)
- 2000'erne: Magnus Svensson (2000), Mattias Jonson (2000), Peter Madsen (2001), Mads Jørgensen (2001), Morten Wieghorst (2002), Per Nielsen (2002), Jón Rói Jacobsen (2003), Thomas Kahlenberg (2003), Andreas Jakobsson (2003), Karim Zaza (2004), Asbjørn Sennels (2004), Martin Retov (2004), Morten Skoubo (2004), Johan Elmander (2004), Daniel Agger (2005), Hannes Sigurðsson (2006), Martin Ericsson (2006), Chris Katongo (2007), Stefán Gíslason (2007), Samuel Holmén (2008), Thomas Rasmussen (2008), Anders Randrup (2008), David Williams (2008), Max von Schlebrügge (2008), Stephan Andersen (2008), Ousman Jallow (2008), Michael Krohn-Dehli (2008), Morten "Duncan" Rasmussen (2008), Martin Bernburg (2009), Mikael Nilsson (2009)
- 2010'erne: Mike Jensen (2010), Daniel Wass (2011), Brent McGrath (2011), Clarence Goodson (2011)[53] Dennis Rommedahl (2011), Simon Makienok Christoffersen (2013), Lukas Hradecky (2013)
Titler
Danmarksmesterskabet i fodbold (Ikke kun superligaen)
- Mesterskaber (10) : 1985, 1987, 1988, 1990, 1991, 1996, 1997, 1998, 2002 og 2005.
- Nr. 2 (7) : 1995, 1999, 2000, 2001, 2003, 2004, 2006
- Nr. 3 (5) : 1993, 1994, 2009, 2010, 2011
Landspokalturneringen i fodbold
Royal League
Europæisk deltagelse
| Sæson | Runde | Modstander | Hjemme | Ude | V | U | T | Mål | P |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1996-97 | Kval |  Widzew Lodz |
3-2 | 1-2 | 1 | 0 | 1 | 4-4 | 3 |
| 1997-98 | 2. kval |  Dynamo Kiev |
2-4 | 1-0 | 1 | 0 | 1 | 3-4 | 3 |
| 1998-99 | 2. kval |  1. FC Kosice |
0-1 | 2-0 | 1 | 0 | 1 | 2-1 | 3 |
| - | Gruppespil |  Bayern München |
2-1 | 0-2 | 1 | 0 | 1 | 2-3 | 3 |
| - | - |  FC Barcelona |
0-2 | 0-2 | 0 | 0 | 2 | 0-4 | 0 |
| - | - |  Manchester United |
2-6 | 0-5 | 0 | 0 | 2 | 2-11 | 0 |
| 1999-00 | 2. kval |  FK Sloga Jugomagnat |
1-0 | 1-0 | 2 | 0 | 0 | 2-0 | 6 |
| - | 3. kval |  Boavista |
1-2 | 2-4 | 0 | 0 | 2 | 3-6 | 0 |
| 2000-01 | 2. kval |  KR Reykjavik |
3-1 | 0-0 | 1 | 1 | 0 | 3-1 | 4 |
| - | 3. kval | Hamburger SV |
0-2 | 0-0 | 0 | 1 | 1 | 0-2 | 1 |
| 2002-03 | 2. kval |  KS Dinamo Tirana |
1-0 | 4-0 | 2 | 0 | 0 | 5-0 | 6 |
| - | 3. kval |  Rosenborg BK |
2-3 | 0-1 | 0 | 0 | 2 | 2-4 | 0 |
| 2005-06 | 2. kval |  Dynamo Tbilisi |
3-1 | 2-0 | 2 | 0 | 0 | 5-1 | 6 |
| - | 3. kval |  Ajax Amsterdam |
2-2 | 1-3 | 0 | 1 | 1 | 3-5 | 1 |
| Total | - | - | 22-27 | 14-19 | 11 | 3 | 14 | 36-46 | 36 |
Referencer
- ^ "A-truppen". Brøndby IF. 29. juni 2013. Hentet 29. juni 2013.
- ^ a b "1964-1970". Brøndby IF. 9. juni 2004. Hentet 16. juni 2013.
- ^ "1971-1980". Brøndby IF. 9. juni 2004. Hentet 16. juni 2013.
- ^ a b c d e "1981-1984". Brøndby IF. 9. juni 2004. Hentet 16. juni 2013.
- ^ "Michael Laudrup". Team Danmark. Hentet 16. juni 2013.
- ^ "1985". Brøndby IF. 9. juni 2004. Hentet 16. juni 2013.
- ^ "Om Brøndby IF". Brøndby Business. 9. juni 2004. Hentet 16. juni 2013.
- ^ "Medaljeoversigt". danskfodbold.dk. Hentet 16. juni 2013.
- ^ "1990". Brøndby IF. 9. juni 2004. Hentet 16. juni 2013.
- ^ Brandt, Henrik H. (1. juni 1997). "Brøndby IF: Mirakelkuren". Jyllands-Posten.
- ^ "UEFA Cup 1995/96". ligafodbold. Hentet 16. juni 2013.
- ^ "Brøndby IF". ligafodbold.dk. Hentet 16. juni 2013.
- ^ Panum, Jacob (21. maj 2006). "Michael Laudrup forlader Brøndby". Danmarks Radio. Hentet 16. juni 2013.
- ^ Thomas Færch Kvist (15. februar 2013). "Ferguson advarede Meulensteen mod Brøndby". Tipsbladet. Hentet 16. juni 2013.
- ^ a b "2007 - mod bedre tider". Brøndby IF. 31. december 2007. Hentet 16. juni 2013.
- ^ a b "René Meulensteen: Brøndby er en syg klub". Berlingske Tidende. 10. januar 2007. Hentet 16. juni 2013.
- ^ "Massiv Meulensteen kritik af Brøndby". avisen.dk. 9. januar 2007. Hentet 16. juni 2013.
- ^ "Meulensteen ville fyre Per Nielsen". Tipsbladet. 13. januar 2007. Hentet 16. juni 2013.
- ^ a b "Tom Køhlert permanent Brøndby-træner". Tipsbladet. 5. januar 2007. Hentet 16. juni 2013.
- ^ "Rasende fans belejrede Brøndbys bus". Politiken. 27. august 2007. Hentet 16. juni 2013.
- ^ "Brøndby: Per Bjerregaard går som dir. - bliver formand (opd)". Business. 31. august 2007. Hentet 16. juni 2013.
- ^ "Schmeichel vil skyde mio i Brøndby". TV 2. 31. august 2007. Hentet 16. juni 2013.
- ^ "Brøndby afviser Schmeichels tilbud". Business. 16. juni 2013. Hentet 3. september 2007.
- ^ "Brøndby har fået ny direktør". Jydske Vestkysten. 16. juni 2013. Hentet 13. marts 2008.
- ^ "Brøndby IF pokalmestre 2008". Brøndby IF. 1. maj 2008. Hentet 16. juni 2013.
- ^ brondby.com | Brøndby IF pokalmestre 2008
- ^ "FBM 13/2008: Kent Nielsen ny træner pr. 1.1. 2009". Brøndby IF. 16. juni 2008. Hentet 16 juni 2013.
- ^ Køhlert afleverer nummer et - Fodbold | www.bt.dk
- ^ a b "Historisk hovedsponsoraftale". Brøndby IF. 10. oktober 2007. Hentet 16. juni 2013.
- ^ brondby.com | A-trup transfers 2008/09
- ^ "FBM 17/2009: Brøndby IF og Kasi indgår aftale om at afslutte samarbejdet i 2010". Brøndby IF. 30. december 2009. Hentet 16. juni 2013.
- ^ Da Kasi-Jesper slog op med Brøndby IF - Navne | www.business.dk
- ^ "Superligaen 2008-09". bold.dk. Hentet 16. juni 2013.
- ^ "Kent Nielsen fyret i Brøndby". 25. marts 2010. Hentet 16. juni 2013.
- ^ "FBM 6/2010: Henrik Jensen cheftræner". Brøndby IF. 26. marts 2010. Hentet 16. juni 2013.
- ^ brondby.com | Henrik Jensen: Stadig mange point at kæmpe om
- ^ Ritzaus Bureau (19. august 2010). "Brøndby choksejrer i Portugal". Information. Hentet 16. juni 2013.
- ^ Kamp mod Sporting CP den 26-08-2010 19:00
- ^ a b c Houlind, Søren (24. oktober 2010). "Brøndby har fyret Henerik Jensen". Hentet 16. juni 2013.
- ^ "Per Bjerregaard træder tilbage i Brøndby". Børsen. 21. juli 2012. Hentet 16. juni 2013.
{{cite news}}:|first=mangler|last=(hjælp); Ukendt parameter|Last=ignoreret (|last=foreslået) (hjælp) - ^ jv.dk - Nyheder - Sport - Auri Skarbalius: Jeg er ingen frelser
- ^ "Brøndby". Ekstra Bladet. Hentet 16. juni 2013.
- ^ Niklas Krigslund (25. april 2013). "I dag kan Brøndby gå konkurs - hvad er scenariet?". MetroExpress. Hentet 16. juni 2013.
- ^ "Brøndby tæt på konkurs: Mangler 60 millioner". avisen.dk. 3. april 2013. Hentet 16. juni 2013.
- ^ "FAQ om aktieemissionen". Brøndby IF. 9. april 2013. Hentet 16. juni 2013.
- ^ a b Barkholt Fruelund, Bertil (30. april 2013). "Brøndby sikrer overlevelse via emission - NY". Hentet 16. juni 2013.
- ^ Nielsen, Allan (20. maj 2013). "Farvel Horsens: Brøndby overlever med ti mand". Politiken. Hentet 16. juni 2013.
{{cite news}}: Ukendt parameter|coauthors=ignoreret (|author=foreslået) (hjælp) - ^ Rindahl, Nicholas (10. juni 2013). "Aldo Petersen ny formand i Brøndby IF". Børsen. Hentet 16. juni 2013.
- ^ Thomas Færch Kvist (10. juni 2013). "Officielt: Her er Brøndbys nye magtmænd". TV2 Sporten. Hentet 16. juni 2013.
- ^ "FBM 33/2013: Brøndby IF - Ny sportslig ledelse". Brøndby IF. 10. juni 2013. Hentet 16. juni 2013.
- ^ brondby.com | Per Rud ny sportschef i Brøndby IF
- ^ (dansk) Wall of Honour at Brondby.com
- ^ "Goodson på landholdsvæggen". Brøndby.com. 26-07-11. Hentet 26-07-11.
{{cite web}}: Tjek datoværdier i:|accessdate=og|date=(hjælp)