Mineralrige: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Lidt mere opdateret forklaring om nuværende tingenes tilstand
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Quartz_Brésil.jpg|thumb|150px|right|En bjergkrystal.]]
[[Fil:Quartz_Brésil.jpg|thumb|150px|right|En bjergkrystal.]]


'''Mineralriget''' (''Regnum Minerale'') består af det uorganiske, knyttet til sten og jord. Begrebet svarer til to andre: [[dyreriget]] og [[planteriget]]. I ældre tid inddeltes verden i [[mineral]]sk, [[animalsk]], [[vegetabilsk]] og [[Elverfolk|æterisk]].
'''Mineralriget''' (''Regnum Minerale'') består af det uorganiske, knyttet til sten og jord. Begrebet svarede tidligere til to andre: [[dyreriget]] og [[planteriget]]. I ældre tid inddeltes verden i [[mineral]]sk, [[animalsk]], [[vegetabilsk]] og [[Elverfolk|æterisk]].

I moderne videnskab bruges dette begreb ikke. Og de to riger dyreriget og planteriget er blevet udvidet med flere andre, f.eks. [[svamperiget|Svampe]] da det har vist sig at svampe hverken er planter eller dyr, men faktisk nærmere beslægtede med dyr end med planter. Ud over de 5 eller flere riger opdeles det levende nu også i domæner, se [[Eukaryoter]] og [[Domæne (biologi)|Domæne]].


'''Mineralia''':
'''Mineralia''':

Versionen fra 23. jan. 2014, 14:23

En bjergkrystal.

Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord. Begrebet svarede tidligere til to andre: dyreriget og planteriget. I ældre tid inddeltes verden i mineralsk, animalsk, vegetabilsk og æterisk.

I moderne videnskab bruges dette begreb ikke. Og de to riger dyreriget og planteriget er blevet udvidet med flere andre, f.eks. Svampe da det har vist sig at svampe hverken er planter eller dyr, men faktisk nærmere beslægtede med dyr end med planter. Ud over de 5 eller flere riger opdeles det levende nu også i domæner, se Eukaryoter og Domæne.

Mineralia:

  • Mineralernaturligt forekommende kemiske forbindelser, der er faste ved 25 °C..
    • Grundstoffermineraler, bestående af ét grundstof.
      • Metaller – f.eks. guld.
      • Metalloider – f.eks. antimon.
      • Ikke-metaller – f.eks. diamant.
    • SulfaterSO4 m.fl. indgår i mineralet.
      • Sulfater – f.eks. gips.
      • Chromater – f.eks. crocoit.
      • Molybdater – f.eks. wulfenit.
      • Wolframater – f.eks. scheelit.
    • Sulfidersvovlforbindelser m.fl., ikke dækket af ovenstående.
      • Sulfider – f,eks. narreguld.
      • Tellurider – f.eks. sylvanit.
      • Arsenider – f.eks. skutterudit.
    • KarbonaterCO3 m.fl. indgår i mineralet.
      • Karbonater – f.eks. kalcit.
      • Nitrater.
      • Borater – f.eks. boraks.
    • FosfaterPO4 m.fl. indgår i mineralet.
      • Fosfater – f.eks. apatit.
      • Arsenater – f.eks. annabergit.
      • Vanadater – f.eks. olivenit.
    • Halider – halogenider, udfældet i vand.
      • Kloriderf.eks. køkkensalt.
      • Flouorider – f.eks. flusspat.
    • SilikaterSiO2 indgår i mineralet, 80% af jordskorpen.
      • Nesosilikater – f.eks. olivin.
      • Sorosilikater – f.eks. epidot.
      • Cyclosilikater – f.eks. beryl.
      • Inosilikater – f.eks. amfibol.
      • Phyllosilikater – f.eks. glimmer.
      • Tectosilikater – f.eks. kvarts.
    • Oxider og hydroxider – restgruppe.
      • Oxider – f.eks. hæmatit.
      • Hydroxider – f.eks. goethit.
  • Bjergarter – fysisk samling af mineraler.
    • Magmatiske – dannet ved størkning af magma/lava.
      • Sure – f.eks. granit.
      • Intermediære – f.eks. andesit.
      • Basiske – f.eks. basalt.
      • Ultrabasiske – peridotit.
    • Metamorfe – bjergarter omdannet ved højt tryk og eller temperatur, uden opsmeltning.
      • Regional metamorfe – stort, ikke-retningsbestemt tryk, f.eks. gnejs.
      • Dynamisk metamorfe – stort, retningsbestemt tryk, f.eks. skifer.
      • Kontaktmetamorfe – lokal opvarmning, mindre tryk, f.eks. hornfels.
      • Hydrotermalt metamorfe – metasomatose – fluider tilfører og fjerner stoffer.
    • Sedimentære – bjergarter dannet ved sammenkitning ved relativ lav temperatur/tryk.
      • Klastiske – f.eks. sandsten.
      • Kemiske – f.eks. stensalt.
      • Biogene – f.eks. stenkul.
    • Meteoritter
      • Stenmeteoritter.
        • Kulchondritter.
      • Jernmeteoritter.


NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.