Þingvellir: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
→‎Intro: udtale
m dødt link
Linje 23: Linje 23:
{{Commonscat|Þingvellir National Park}}
{{Commonscat|Þingvellir National Park}}
* [http://www.thingvellir.is/english/ Officiel web-site (engelsk)]
* [http://www.thingvellir.is/english/ Officiel web-site (engelsk)]
* [http://www.islandsmyndir.is/html_skjol/sudurland/thingvellir/forsida_thingvellir_01.htm Fotos]
* [http://wayback.vefsafn.is/wayback/20041027181133/www.islandsmyndir.is/html_skjol/sudurland/thingvellir/forsida_thingvellir_01.htm Fotos]


{{DEFAULTSORT:Thingvellir}}
{{DEFAULTSORT:Thingvellir}}

Versionen fra 23. jan. 2014, 16:32

Þingvellir
Blik over søen

Koordinater: 64°15′29″N 21°07′30″V / 64.25806°N 21.12500°V / 64.25806; -21.12500 Þingvellir (islandsk: [ˈθiŋgˌvɛdlɪr]), på dansk også Thingvellir eller (især tidligere) T(h)ingvalla, er et område og en nationalpark i det sydvestlige Island 40 km øst for Reykjavík. Stedet er Altingets historiske mødested. Det ligger også ved brudlinjen mellem den nordamerikanske og den europæiske tektoniske plade. Navnet betyder "tingslette".

Historisk betydning

Her samledes islændingene for første gang i år 930 for at løse stridigheder og vedtage nye love. Þingvellir var nationens mødested frem til 1798, altså i alt i 868 år, indtil den danske øvrighed opløste tinget. Den øverste ledelse i den islandske fristat, indtil 1262, var Altinget, der mødtes på Þingvellir. Altinget var en lovgivende og dømmende forsamling. Der udarbejdedes løsningsforslag til konflikter fra landets forskellige egne. Oprindeligt samledes Altinget i de sidste 14 dage i juni måned hvert år, men senere var det i en uges tid i begyndelsen af juli måned.

På dette historiske sted blev den islandske republik udråbt den 17. juni 1944.

I 2004 blev stedet optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Þingvellir

Seværdigheder

Ud over sin historiske betydning er Þingvellir også kendt for sit interessante geologiske landskab. Tingstedet er omgivet af stejle vægge af sten og vulkansk lava, fra den tid Tingvallavatn opstod gennem en sprække mellem kontinenterne for tusind år siden. I området er der mange jordskælv. Området blev nationalpark i 1928.

Vandfaldet Öxaráfoss

Stedet er sammen med vandfaldet Gullfoss og gejserne i Haukadalur landets mest berømte seværdigheder, som kan besøges på den såkaldte gyldne cirkel, en meget brugt rute for endagesture fra Reykjavik.

Det er muligt at dykke mellem de to kontinentalplader. Vandet er krystalklart ferskvand med meget lang sigtbarhed. Flere firmaer i Reykjavik arrangerer dykkerture til området. Stedet regnes for et af de bedste dykkersteder i verden.

Eksterne henvisninger