Als: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Lotje (diskussion | bidrag)
→‎Berømte alsinger: tilføjet e. Tilføjet en del links
Linje 23: Linje 23:


== Geografi ==
== Geografi ==
Øen afgrænses af [[Als Sund]], [[Als Fjord]], [[Lillebælt]] og [[Flensborg Fjord]]. Øen opdeles i ''[[Als Nørre Herred]]'' bestående af sognene Egen, Havnbjerg, [[Nordborg]], Oksbøl og Svenstrup. ''[[Als Sønder Herred]]'' med [[Augustenborg]] og [[Sydals]] med halvøen [[Kegnæs]]. Dertil kommer [[Sønderborg]], som er kommunebyen. Sønderborg Kommune ligger i [[Region Syddanmark]]. Als har naturlig områdetilknytning på Jyllandssiden til [[Sundeved]], [[Broagerland]] og [[Gråsten]].
Øen afgrænses af [[Als Sund]], [[Als Fjord]], [[Lillebælt]] og [[Flensborg Fjord]]. Øen opdeles i ''[[Als Nørre Herred]]'' bestående af sognene [[Egen]], [[Havnbjerg]], [[Nordborg]], [[Oksbøl (Als)|Oksbøl]] og [[Svenstrup (Als)|Svenstrup]]. ''[[Als Sønder Herred]]'' med [[Augustenborg]] og [[Sydals]] med halvøen [[Kegnæs]]. Dertil kommer [[Sønderborg]], som er kommunebyen. Sønderborg Kommune ligger i [[Region Syddanmark]]. Als har naturlig områdetilknytning på Jyllandssiden til [[Sundeved]], [[Broagerland]] og [[Gråsten]].


Øen er forbundet med Jylland med [[Kong Christian den X's Bro]] i [[Sønderborg]] ([[1930]]) og [[Alssundbroen]] ([[1981]]). Der er færge fra [[Ballebro]] til [[Hardeshøj]], fra [[Søby (Ærø)|Søby]] på [[Ærø]] til [[Fynshav]] og fra [[Bøjden]] til Fynshav.
Øen er forbundet med Jylland med [[Kong Christian den X's Bro]] i [[Sønderborg]] ([[1930]]) og [[Alssundbroen]] ([[1981]]). Der er færge fra [[Ballebro]] til [[Hardeshøj]], fra [[Søby (Ærø)|Søby]] på [[Ærø]] til [[Fynshav]] og fra [[Bøjden]] til Fynshav.
Linje 32: Linje 32:


== Befolkning ==
== Befolkning ==
Øen er tæt befolket med 51.892 indbyggere (pr. 1. januar 2009), svarende til 161 indb. pr. km². Den tidligere [[Nordborg Kommune]] med ca. 14.000 indbyggere er sæde for en række store virksomheder med Danmarks største industrivirksomhed [[Danfoss]] i spidsen. Danfoss har ca. 5.500 ansatte, Sauer-Danfoss ca. 1.300 ansatte, Linak knap 1.000 ansatte og Siemens Flow ca. 400.
Øen er tæt befolket med 51.892 indbyggere (pr. 1. januar 2009), svarende til 161 indb. pr. km². Den tidligere [[Nordborg Kommune]] med ca. 14.000 indbyggere er sæde for en række store virksomheder med Danmarks største industrivirksomhed [[Danfoss]] i spidsen. Danfoss har ca. 5.500 ansatte, Sauer-Danfoss ca. 1.300 ansatte, [[Linak]] knap 1.000 ansatte og Siemens Flow ca. 400.


Sproget på Als er et [[ømål]] og udtalen er uden stød i lighed med sydfynsk, langelandsk og bornholmsk. Det alsiske sprog har stadig stor prestige i befolkningen. Derfor er alsisk et af de sønderjyske mål som stadig tales af almindelige mennesker til trods for, at Nordals oplevede en stor tilflytning fra resten af Danmark mellem 1950 og 1960 på grund af muligheden for at få arbejde på [[Danfoss]].
Sproget på Als er et [[ømål]] og udtalen er uden stød i lighed med sydfynsk, langelandsk og bornholmsk. Det alsiske sprog har stadig stor prestige i befolkningen. Derfor er alsisk et af de sønderjyske mål som stadig tales af almindelige mennesker til trods for, at Nordals oplevede en stor tilflytning fra resten af Danmark mellem 1950 og 1960 på grund af muligheden for at få arbejde på [[Danfoss]].
Linje 45: Linje 45:


I [[middelalderen]] var øen præget af en række herremænd, der beherskede hver deres egn fra lokale borge. [[Christian 3.]]'s søn, hertug [[Hans den yngre af Sønderborg|Hans]], fik øen som slesvigsk del-hertugdømme, og han købte adelen ud. Senere blev øen delt op i flere mindre del-hertugdømmer, der dog ikke i længden var levedygtige og derfor gik fallit.
I [[middelalderen]] var øen præget af en række herremænd, der beherskede hver deres egn fra lokale borge. [[Christian 3.]]'s søn, hertug [[Hans den yngre af Sønderborg|Hans]], fik øen som slesvigsk del-hertugdømme, og han købte adelen ud. Senere blev øen delt op i flere mindre del-hertugdømmer, der dog ikke i længden var levedygtige og derfor gik fallit.
Als var frem til 1819 en del af Fyns stift. Præsterne var derfor uddannet i Danmark, hvilket fik afgørende betydning for Als' danske sindelag. I 1819 opstod stiftet Als-Ærø. Bispesædet lå i Ketting, og hovedkirken lå i Egen. I 1864 blev Als underlagt biskoppen i Slesvig.
Als var frem til 1819 en del af Fyns stift. Præsterne var derfor uddannet i Danmark, hvilket fik afgørende betydning for Als' danske sindelag. I 1819 opstod [[Als-Ærø Stift|stiftet Als-Ærø.]] Bispesædet lå i [[Ketting]], og hovedkirken lå i Egen. I [[1864]] blev Als underlagt biskoppen i Slesvig.


I 1700-tallet blev hertugen af [[Augustenborg]] øens dominerende person. Hertugdømmet blev inddraget af kronen efter augustenborgernes landsforræderi i 1848. Under nationalitetskampen fra 1848 til 1920 var øens befolkning afgjort dansk, og det gav sig også til kende ved afstemningen i 1920, hvor Als stemte sig hjem til Danmark med et stort flertal. Dog var byerne mere tyskprægede; Sønderborg havde således tysk flertal i 1920. Det tyske flertal i Sønderborg var imidlertid først blevet en realitet i 1890'erne, hvor man byggede Flådestationen hvortil der kom mange rigstyskere.{{Kilde mangler|dato=Uge 27, 2012}}
I 1700-tallet blev hertugen af [[Augustenborg]] øens dominerende person. Hertugdømmet blev inddraget af kronen efter augustenborgernes landsforræderi i [[1848]]. Under nationalitetskampen fra 1848 til 1920 var øens befolkning afgjort dansk, og det gav sig også til kende ved afstemningen i [[1920]], hvor Als stemte sig hjem til Danmark med et stort flertal. Dog var byerne mere tyskprægede; Sønderborg havde således tysk flertal i 1920. Det tyske flertal i Sønderborg var imidlertid først blevet en realitet i 1890'erne, hvor man byggede artelleriskole i Sønderborg og [[Torpedostation Hørup Klint|torpedostation i Hørup]], hvortil der kom mange rigstyskere.<ref group="Fodnote">http://www.emu.dk/sites/default/files/Intro%20til%20lokalhistorie%20-%20Artilleriskolen%20i%20S%C3%B8nderborg.pdf</ref>{{Kilde mangler|dato=Uge 27, 2012}}


Efter 1920 har øen været præget af voksende industri. Især efter 1945, hvor Danfoss voksede til en international koncern. I dag ligger den nyåbnede oplevelsespark [[Danfoss Universe]] på øen.
Efter 1920 har øen været præget af voksende industri. Især efter 1945, hvor Danfoss voksede til en international koncern. I dag ligger oplevelsesparken [[Danfoss Universe]] på øen.


=== Berømte alsinger ===
=== Berømte alsingere ===
*[[Herman Bang]], (1857–1912) forfatter
*[[Herman Bang]], (1857–1912) forfatter
*[[Christian Skov]], forfatter
*[[Christian Skov]], forfatter
Linje 58: Linje 58:
*[[Jørgen Carlsen]], (1949) højskoleforstander, forfatter, debattør
*[[Jørgen Carlsen]], (1949) højskoleforstander, forfatter, debattør
*[[Ralf Pittelkow]], (1949) debattør, avisredaktør
*[[Ralf Pittelkow]], (1949) debattør, avisredaktør
*Jørgen Mads Clausen, (1948) administrerende direktør for Danfoss
*[[Jørgen Mads Clausen]], (1948) administrerende direktør for Danfoss


*Karsten Skovbo Jensen, (1959) forfatter
*Karsten Skovbo Jensen, (1959) forfatter
Linje 64: Linje 64:
*Hans Hartwig Møller, (1873–1953) rektor, skaber af det Det Danske Spejderkorps
*Hans Hartwig Møller, (1873–1953) rektor, skaber af det Det Danske Spejderkorps
*Curt Sørensen, (1938)politolog og professor emeritus
*Curt Sørensen, (1938)politolog og professor emeritus
*Lars Christiansen, (1972) tidligere håndboldspiller
*[[Lars Christiansen (håndboldspiller)|Lars Christiansen]], (1972) tidligere håndboldspiller
*Sebastian, (1949) sanger, musiker og komponist
*[[Sebastian (musiker)|Sebastian]], (1949) sanger, musiker og komponist
*Thomas Biehl, (1971) skuespiller
*Thomas Biehl, (1971) skuespiller
*Peter Christensen, (1975) politiker fra Venstre
*Peter Christensen, (1975) politiker fra Venstre
*Clemens, (1979) rapper
*[[Clemens (rapper)|Clemens]], (1979) rapper
*Anders Hansen, (1970) golfspiller
*Anders Hansen, (1970) golfspiller
*Jørn Mikkelsen, (1956) chefredaktør for Morgenavisen Jyllands-Posten
*Jørn Mikkelsen, (1956) chefredaktør for Morgenavisen Jyllands-Posten
*Karl Christian Lammers, (1943) professor
*Karl Christian Lammers, (1943) professor
*Bjørn Svensson, (1910–2010) forfatter, redaktør
*[[Bjørn Svensson]], (1910–2010) forfatter, redaktør
*Bent Martin, fodboldspiller
*Bent Martin, fodboldspiller
*Claus Carstensen, (f. 1957) kunstner, tidl. professor på Kunstakademiet
*Claus Carstensen, (f. 1957) kunstner, tidl. professor på Kunstakademiet

Versionen fra 13. feb. 2014, 23:35

For alternative betydninger, se Als (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Als)
Als
Drejet til halvøen Kegnæs
Geografi
Sted Mellem Jylland og Fyn
Koordinater 55°0′N 9°53′Ø / 55.000°N 9.883°Ø / 55.000; 9.883Koordinater: 55°0′N 9°53′Ø / 55.000°N 9.883°Ø / 55.000; 9.883
Areal 321 km²
Administration
Land Danmark
Kommune Sønderborg Kommune.
Største by Sønderborg (27.391 indb.)
Demografi
Folketal 51.892 – (2009)
Befolknings­tæthed 161/km²

Als (tysk: Alsen) er en ø beliggende øst for Jylland med et areal på 321 km², 165 km i omkreds.

Geografi

Øen afgrænses af Als Sund, Als Fjord, Lillebælt og Flensborg Fjord. Øen opdeles i Als Nørre Herred bestående af sognene Egen, Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl og Svenstrup. Als Sønder Herred med Augustenborg og Sydals med halvøen Kegnæs. Dertil kommer Sønderborg, som er kommunebyen. Sønderborg Kommune ligger i Region Syddanmark. Als har naturlig områdetilknytning på Jyllandssiden til Sundeved, Broagerland og Gråsten.

Øen er forbundet med Jylland med Kong Christian den X's Bro i Sønderborg (1930) og Alssundbroen (1981). Der er færge fra Ballebro til Hardeshøj, fra SøbyÆrø til Fynshav og fra Bøjden til Fynshav.

Als er en frugtbar ø, i dag med intensiv svineavl. Øen var tidligere kendt for sine frugtplantager, hvoraf der endnu er nogle få i drift.

Vestkysten af Als har mange indskæringer, Hørup Hav, Augustenborg Fjord (med øen Katholm) og Dyvig. På østkysten ligger langs med Lillebælt den 700 ha store Nørreskov. Nørreskoven ligger tæt på landsbyen Elstrup som indtil 1940'erne var en vigtigt by, da byen besad en af de store møller, hvor bønderne fik malet deres mel. Møllen er siden blevet indrettet til Café og museum.

Befolkning

Øen er tæt befolket med 51.892 indbyggere (pr. 1. januar 2009), svarende til 161 indb. pr. km². Den tidligere Nordborg Kommune med ca. 14.000 indbyggere er sæde for en række store virksomheder med Danmarks største industrivirksomhed Danfoss i spidsen. Danfoss har ca. 5.500 ansatte, Sauer-Danfoss ca. 1.300 ansatte, Linak knap 1.000 ansatte og Siemens Flow ca. 400.

Sproget på Als er et ømål og udtalen er uden stød i lighed med sydfynsk, langelandsk og bornholmsk. Det alsiske sprog har stadig stor prestige i befolkningen. Derfor er alsisk et af de sønderjyske mål som stadig tales af almindelige mennesker til trods for, at Nordals oplevede en stor tilflytning fra resten af Danmark mellem 1950 og 1960 på grund af muligheden for at få arbejde på Danfoss.

Historie

Få steder i Danmark har man gjort så mange bopladsfund og fundet så mange stendysser på så lille et areal som på Als. De mange fund vidner om, at øen har været beboet fra ældre stenalder. Mange af stendysserne er fundet i skovene og flere kan stadig ses i Nørreskoven, bl.a. ved Blommeskobbel, hvor to landdysser og en runddysse står samlet på ét sted.

Af fund fra bronze- og jernalderen er mest kendt Hjortspringsbåden, som i dag befinder sig på Nationalmuseet. En fuld kopi af båden er af lokale blevet fremstillet med originale metoder fra den tid. Man har også blandt andet på Nordals fundet resterne af en et lig i en egekiste fra bronzealderen, samt nogle bronzeskåle, der også i dag kan findes på Nationalmuseet.

Fra Vikingetiden har man blandt andet ved Ketting fundet en mand, begravet med sin stridshest og sværd. Ved Augustenborg er fundet et befæstningsanlæg, kaldet Svenskeskanse, det er et voldanlæg, der i sin struktur minder om anlægget ved Hedeby. Man har i volden fundet forskellige brugsgenstande fra den tid.


I middelalderen var øen præget af en række herremænd, der beherskede hver deres egn fra lokale borge. Christian 3.'s søn, hertug Hans, fik øen som slesvigsk del-hertugdømme, og han købte adelen ud. Senere blev øen delt op i flere mindre del-hertugdømmer, der dog ikke i længden var levedygtige og derfor gik fallit. Als var frem til 1819 en del af Fyns stift. Præsterne var derfor uddannet i Danmark, hvilket fik afgørende betydning for Als' danske sindelag. I 1819 opstod stiftet Als-Ærø. Bispesædet lå i Ketting, og hovedkirken lå i Egen. I 1864 blev Als underlagt biskoppen i Slesvig.

I 1700-tallet blev hertugen af Augustenborg øens dominerende person. Hertugdømmet blev inddraget af kronen efter augustenborgernes landsforræderi i 1848. Under nationalitetskampen fra 1848 til 1920 var øens befolkning afgjort dansk, og det gav sig også til kende ved afstemningen i 1920, hvor Als stemte sig hjem til Danmark med et stort flertal. Dog var byerne mere tyskprægede; Sønderborg havde således tysk flertal i 1920. Det tyske flertal i Sønderborg var imidlertid først blevet en realitet i 1890'erne, hvor man byggede artelleriskole i Sønderborg og torpedostation i Hørup, hvortil der kom mange rigstyskere.[Fodnote 1][kilde mangler]

Efter 1920 har øen været præget af voksende industri. Især efter 1945, hvor Danfoss voksede til en international koncern. I dag ligger oplevelsesparken Danfoss Universe på øen.

Berømte alsingere

  • Karsten Skovbo Jensen, (1959) forfatter
  • Mogens Volden, (1960) forfatter
  • Hans Hartwig Møller, (1873–1953) rektor, skaber af det Det Danske Spejderkorps
  • Curt Sørensen, (1938)politolog og professor emeritus
  • Lars Christiansen, (1972) tidligere håndboldspiller
  • Sebastian, (1949) sanger, musiker og komponist
  • Thomas Biehl, (1971) skuespiller
  • Peter Christensen, (1975) politiker fra Venstre
  • Clemens, (1979) rapper
  • Anders Hansen, (1970) golfspiller
  • Jørn Mikkelsen, (1956) chefredaktør for Morgenavisen Jyllands-Posten
  • Karl Christian Lammers, (1943) professor
  • Bjørn Svensson, (1910–2010) forfatter, redaktør
  • Bent Martin, fodboldspiller
  • Claus Carstensen, (f. 1957) kunstner, tidl. professor på Kunstakademiet
  • Peter Dyvig, tidl. ambassadør i USA
  • Hans Georg Møller (Gorm), journalist

Galleri

Se også

Eksterne henvisninger


Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "Fodnote", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="Fodnote"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler