Bog: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra Derprøv (diskussion | bidrag)
Linje 3: Linje 3:
En '''bog''' er typisk en samling af flere end 48 papirsider{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} påtrykt én eller flere [[tekst]]er og/eller billeder eller andet [[kognition|kognitivt]] stimulerende materiale. Siderne i bogen er beskyttet i et omslag (for- og bagside), og som helhed repræsenterer bogen en bestemt, traditionel måde at organisere [[indhold]] på. Mindre bøger, [[pjece (tryksag)|pjecer]] eller [[småtryk]] består af færre end 48 sider.
En '''bog''' er typisk en samling af flere end 48 papirsider{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} påtrykt én eller flere [[tekst]]er og/eller billeder eller andet [[kognition|kognitivt]] stimulerende materiale. Siderne i bogen er beskyttet i et omslag (for- og bagside), og som helhed repræsenterer bogen en bestemt, traditionel måde at organisere [[indhold]] på. Mindre bøger, [[pjece (tryksag)|pjecer]] eller [[småtryk]] består af færre end 48 sider.


Bøger opdeles i forskellige formater afhængigt af det antal John hitler arkene er foldet. A4 (kvart) er foldet fire gange osv. Af praktiske årsager er en bog med en højde på under 25 cm er en ''oktav'', en højde på mellem 26 og 35 cm er en ''kvart'', og bøger derover er ''folio''<nowiki>'</nowiki>er. Når bogens bredde er større end højden, tales der om oblong eller tværoktav, -kvart og -folio.
Bøger opdeles i forskellige formater afhængigt af det antal gange arkene er foldet. A4 (kvart) er foldet fire gange osv. Af praktiske årsager er en bog med en højde på under 25 cm er en ''oktav'', en højde på mellem 26 og 35 cm er en ''kvart'', og bøger derover er ''folio''<nowiki>'</nowiki>er. Når bogens bredde er større end højden, tales der om oblong eller tværoktav, -kvart og -folio.


Inden for [[biblioteks- og informationsvidenskab]] kaldes en bog for en [[monografi]] til forskel fra periodiske publikationer som [[tidsskrift]]er, [[avis]]er, [[ugeblad]]e mv.
Inden for [[biblioteks- og informationsvidenskab]] kaldes en bog for en [[monografi]] til forskel fra periodiske publikationer som [[tidsskrift]]er, [[avis]]er, [[ugeblad]]e mv.

Versionen fra 21. feb. 2014, 02:43

For alternative betydninger, se Bog (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bog)
Bøger

En bog er typisk en samling af flere end 48 papirsider[kilde mangler] påtrykt én eller flere tekster og/eller billeder eller andet kognitivt stimulerende materiale. Siderne i bogen er beskyttet i et omslag (for- og bagside), og som helhed repræsenterer bogen en bestemt, traditionel måde at organisere indhold på. Mindre bøger, pjecer eller småtryk består af færre end 48 sider.

Bøger opdeles i forskellige formater afhængigt af det antal gange arkene er foldet. A4 (kvart) er foldet fire gange osv. Af praktiske årsager er en bog med en højde på under 25 cm er en oktav, en højde på mellem 26 og 35 cm er en kvart, og bøger derover er folio'er. Når bogens bredde er større end højden, tales der om oblong eller tværoktav, -kvart og -folio.

Inden for biblioteks- og informationsvidenskab kaldes en bog for en monografi til forskel fra periodiske publikationer som tidsskrifter, aviser, ugeblade mv.

Før trykpressens opfindelse blev stort set alle bøger møjsommeligt kopieret ved håndkraft. Det gjorde en bog sjælden og meget værdifuld. I den tidlige middelalder var det kun kirken, universiteterne og rige, der havde midler til at eje bøger eller få dem fremstillet. De første bøger blev skrevet på ark af pergament af kalveskind. Senere blev de skrevet eller trykt på papir.

En hel side kunne skæres ud i relief på en træplade, som kunne anvendes til at producere mange eksemplarer af denne ene side. At producere en hel bog på den måde var en meget omstændelig affære.

Reliefteknikken er brugt til at fremstille verdens ældste trykte bog. Den er fundet i Kina og dateret til 868 e. kr., dvs. 587 år før Gutenbergs bibel. Ligeledes i Kina blev der omkring 1045 eksperimenteret med et trykkesystem af lertyper fastgjort med voks i smalle træskinner, men der er ikke bevaret nogen eksemplarer af bøger trykt med denne teknik.

Gutenbergs bibel blev udgivet i 1455 i et oplag på ca. 200 og var den første maskinelt masseproducerede bog i verden. Det revolutionerende ved Gutenbergs teknik var, at den byggede på genanvendelige, løse blytyper.

I Danmark var det den tyske bogtrykker Johan Snell, der indførte bogtrykkerkunsten, da han i 1482 åbnede sit trykkeri i Odense. Der gik 13 år, inden Gotfred af Ghemen trykte den første bog i Danmark og på dansk: Den danske Rimkrønike.

Kirken havde ikke længere monopol på bogfremstilling.

Bogtrykkerkunstens hurtige udbredelse førte store omvæltninger med sig. Mediet skulle finde sin form. Sidenummerering, som forekommer os så naturligt, dukkede først op omkring 1470.


Folkebiblioteker skaffede alle adgang til bøger. Senere har bogklubber, billigbøger, It-hæfter mv. gjort det muligt for alle at eje en bog.

Bogbindere og forfattere solgte de første bøger. Senere overtog boghandlere; de havde længe monopol på salget i Danmark. Et Internationalt Standard Bognummer (ISBN) anvendes til entydig identifikation af bogen på tværs af landegrænser.

Udviklingen i informationsteknologien medfører eksperimenter med forskellige former for elektroniske bøger, og Peter Poulsens "Rulletekster" er den første danske E-bog (elektronisk bog).

Se også

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link FA