Ionbinding: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
l
m Gendannelse til seneste version ved Simeondahl, fjerner ændringer fra 91.144.193.52 (diskussion | bidrag)
Linje 3: Linje 3:
I [[atom]]er er de [[elektron]]er der omkredser [[atomkerne]]n ordnet i såkaldte ''skaller'', der hver har plads til et bestemt antal elektroner. Da atomerne ifølge [[oktetreglen]] "foretrækker" at have den yderste skal (der har indflydelse på atomets kemiske reaktionsevne) fyldt til det maksimale antal elektroner, ses det ofte at atomer (især af reaktionsivrige stoffer) optager eller afgiver elektroner for at opnå at den yderste (tilbageværende) skal indeholder det størst mulige antal elektroner. Derved bliver atomerne elektrisk ladede, dvs. ioner, og to sådanne ioner med [[elektrisk ladning]] af forskellige fortegn vil tiltrækkes af og knytte sig hinanden på grund af den elektriske tiltrækning mellem dem.
I [[atom]]er er de [[elektron]]er der omkredser [[atomkerne]]n ordnet i såkaldte ''skaller'', der hver har plads til et bestemt antal elektroner. Da atomerne ifølge [[oktetreglen]] "foretrækker" at have den yderste skal (der har indflydelse på atomets kemiske reaktionsevne) fyldt til det maksimale antal elektroner, ses det ofte at atomer (især af reaktionsivrige stoffer) optager eller afgiver elektroner for at opnå at den yderste (tilbageværende) skal indeholder det størst mulige antal elektroner. Derved bliver atomerne elektrisk ladede, dvs. ioner, og to sådanne ioner med [[elektrisk ladning]] af forskellige fortegn vil tiltrækkes af og knytte sig hinanden på grund af den elektriske tiltrækning mellem dem.


For eksempel er køkkensalt ([[NaCl|natriumchlorid]]) en sammensætning af Na<sup>+</sup>- og Cl<sup>-</sup>-ioner i forholdet 1:1. Da det neutlrale [[natrium]][[atom]] har en [[elektron]] "i overskud" i forhold til oktetreglen, kan den "overskydende" elektron med fordel afgives til [[chlor]][[atom]]et, som tilsvarende "mangler" en. En sådan [[kemisk forbindelse]] af ioner, bundet sammen af ionbindinger, kaldes for et [[salt]].
For eksempel er køkkensalt ([[NaCl|natriumchlorid]]) en sammensætning af Na<sup>+</sup>- og Cl<sup>-</sup>-ioner i forholdet 1:1. Da det neutrale [[natrium]][[atom]] har en [[elektron]] "i overskud" i forhold til oktetreglen, kan den "overskydende" elektron med fordel afgives til [[chlor]][[atom]]et, som tilsvarende "mangler" en. En sådan [[kemisk forbindelse]] af ioner, bundet sammen af ionbindinger, kaldes for et [[salt]].


[[Kategori:Kemisk binding]]
[[Kategori:Kemisk binding]]

Versionen fra 23. feb. 2014, 19:18

En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.

I atomer er de elektroner der omkredser atomkernen ordnet i såkaldte skaller, der hver har plads til et bestemt antal elektroner. Da atomerne ifølge oktetreglen "foretrækker" at have den yderste skal (der har indflydelse på atomets kemiske reaktionsevne) fyldt til det maksimale antal elektroner, ses det ofte at atomer (især af reaktionsivrige stoffer) optager eller afgiver elektroner for at opnå at den yderste (tilbageværende) skal indeholder det størst mulige antal elektroner. Derved bliver atomerne elektrisk ladede, dvs. ioner, og to sådanne ioner med elektrisk ladning af forskellige fortegn vil tiltrækkes af og knytte sig hinanden på grund af den elektriske tiltrækning mellem dem.

For eksempel er køkkensalt (natriumchlorid) en sammensætning af Na+- og Cl--ioner i forholdet 1:1. Da det neutrale natriumatom har en elektron "i overskud" i forhold til oktetreglen, kan den "overskydende" elektron med fordel afgives til chloratomet, som tilsvarende "mangler" en. En sådan kemisk forbindelse af ioner, bundet sammen af ionbindinger, kaldes for et salt.