Baltikum: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m småret
m mellemrum
Linje 2: Linje 2:
'''Baltikum''' (også kendt som '''De baltiske stater''' eller '''baltiske lande'''), er landene øst for [[Østersøen]], der opnåede uafhængighed fra det [[Russiske Kejserrige]] i kølvandet på [[1. verdenskrig]]. I dag betyder det landene [[Estland]], [[Letland]] og [[Litauen]] men i perioden mellem verdenskrigene betragtedes [[Finland]] også som en del af ''Baltikum''<ref>George Maude: ''Aspects of the Governing of the Finns'', Peter Lang, 2010, s. 114</ref>.
'''Baltikum''' (også kendt som '''De baltiske stater''' eller '''baltiske lande'''), er landene øst for [[Østersøen]], der opnåede uafhængighed fra det [[Russiske Kejserrige]] i kølvandet på [[1. verdenskrig]]. I dag betyder det landene [[Estland]], [[Letland]] og [[Litauen]] men i perioden mellem verdenskrigene betragtedes [[Finland]] også som en del af ''Baltikum''<ref>George Maude: ''Aspects of the Governing of the Finns'', Peter Lang, 2010, s. 114</ref>.


Mens de oprindelige befolkninger i [[Letland]] og [[Litauen]] er kendt som [[baltere]] eller baltiske folk, er befolkningerne i [[Estland]] og [[Finland]] [[finsk-ugriske]]folk. I [[geopolitik|geopolitisk]] betydning betragtes [[Estland]] dog fortsat som et baltisk land. Historisk medregnes ofte det daværende [[Østpreussen]] med hovedstaden [[Königsberg]] (nu ''Kaliningrad'') til Baltikum.
Mens de oprindelige befolkninger i [[Letland]] og [[Litauen]] er kendt som [[baltere]] eller baltiske folk, er befolkningerne i [[Estland]] og [[Finland]] [[finsk-ugriske]] folk. I [[geopolitik|geopolitisk]] betydning betragtes [[Estland]] dog fortsat som et baltisk land. Historisk medregnes ofte det daværende [[Østpreussen]] med hovedstaden [[Königsberg]] (nu ''Kaliningrad'') til Baltikum.


En anden baltisk identitet, [[Tyskbaltere|tyskbalterne]], begyndte at udvikle sig i løbet af [[middelalder]]en efter [[Nordiske korstog#Liviske Korstog|De liviske korstog]]. Omkring 1840 anvendte [[Tyskbaltere|den tyske adel]] i [[Guvernement Livland|guvernementet Livland]] betegnelsen "baltere" om sig selv. De tyske adelige talte en særlig tysk dialekt, baltisk-tysk, som betragtedes som baltisk sprog frem til 1919<ref>Endre Bojtár: Forord til: ''A Cultural History of the Baltic People'' [http://books.google.se/books?id=5aoId7nA4bsC&lpg=PP1&dq=A%20Cultural%20History%20of%20the%20Baltic%20People&hl=da&pg=PA10#v=onepage&q=A%20Cultural%20History%20of%20the%20Baltic%20People&f=false På google bøger], side 10, {{en sprog}}.</ref><ref>{{cite book|title=The New Eastern Europe|first=Ralph|last=Butler|year=1919|pages=3, 21, 22, 23, 24|publisher=Longmans, Green and Co.|location=London}}</ref>.
En anden baltisk identitet, [[Tyskbaltere|tyskbalterne]], begyndte at udvikle sig i løbet af [[middelalder]]en efter [[Nordiske korstog#Liviske Korstog|De liviske korstog]]. Omkring 1840 anvendte [[Tyskbaltere|den tyske adel]] i [[Guvernement Livland|guvernementet Livland]] betegnelsen "baltere" om sig selv. De tyske adelige talte en særlig tysk dialekt, baltisk-tysk, som betragtedes som baltisk sprog frem til 1919<ref>Endre Bojtár: Forord til: ''A Cultural History of the Baltic People'' [http://books.google.se/books?id=5aoId7nA4bsC&lpg=PP1&dq=A%20Cultural%20History%20of%20the%20Baltic%20People&hl=da&pg=PA10#v=onepage&q=A%20Cultural%20History%20of%20the%20Baltic%20People&f=false På google bøger], side 10, {{en sprog}}.</ref><ref>{{cite book|title=The New Eastern Europe|first=Ralph|last=Butler|year=1919|pages=3, 21, 22, 23, 24|publisher=Longmans, Green and Co.|location=London}}</ref>.

Versionen fra 1. mar. 2014, 21:57

Baltikum

Baltikum (også kendt som De baltiske stater eller baltiske lande), er landene øst for Østersøen, der opnåede uafhængighed fra det Russiske Kejserrige i kølvandet på 1. verdenskrig. I dag betyder det landene Estland, Letland og Litauen men i perioden mellem verdenskrigene betragtedes Finland også som en del af Baltikum[1].

Mens de oprindelige befolkninger i Letland og Litauen er kendt som baltere eller baltiske folk, er befolkningerne i Estland og Finland finsk-ugriske folk. I geopolitisk betydning betragtes Estland dog fortsat som et baltisk land. Historisk medregnes ofte det daværende Østpreussen med hovedstaden Königsberg (nu Kaliningrad) til Baltikum.

En anden baltisk identitet, tyskbalterne, begyndte at udvikle sig i løbet af middelalderen efter De liviske korstog. Omkring 1840 anvendte den tyske adel i guvernementet Livland betegnelsen "baltere" om sig selv. De tyske adelige talte en særlig tysk dialekt, baltisk-tysk, som betragtedes som baltisk sprog frem til 1919[2][3].

Kilder

  1. ^ George Maude: Aspects of the Governing of the Finns, Peter Lang, 2010, s. 114
  2. ^ Endre Bojtár: Forord til: A Cultural History of the Baltic People På google bøger, side 10, (engelsk).
  3. ^ Butler, Ralph (1919). The New Eastern Europe. London: Longmans, Green and Co. s. 3, 21, 22, 23, 24.

Se også

Estlands geografiSpire
Denne artikel om Estlands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi
Litauens geografiSpire
Denne artikel om Litauens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi
Lettisk geografiSpire
Denne artikel om lettisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi