Bakkehusmuseet: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Linje 51: Linje 51:
|2007||-||2012||[[Morten Søndergaard]] og [[Merete Pryds Helle]]
|2007||-||2012||[[Morten Søndergaard]] og [[Merete Pryds Helle]]
|-
|-
||2012||- [[Pia Juul]]
||2012||-| [[Pia Juul]]


|}
|}

Versionen fra 6. mar. 2014, 13:11

Bakkehusmuseet
Bakkehuset
Generelle informationer
Type Kulturhistorie
Adresse Rahbeks Allé 23, 1801 Frederiksberg C
Grundlagt 1925
Direktør Gertrud With
Eksterne henvisninger
Bakkehusmuseet
P-nummer 1018410059 Rediger på Wikidata

Bakkehusmuseet ligger på Rahbeks Allé på Frederiksberg. Det litterære, kulturhistoriske Bakkehusmuseum er indrettet i den lejlighed, hvor ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek boede fra 1802 til de døde i henholdsvis 1829 og 1830. Museet giver et levende indtryk af det privathjem, som mange af guldaldertidens store forfattere, kunstnere og videnskabsmænd færdedes i, og som kombinerede strømninger fra Oplysningstiden og Romantikken. Hjemmets stemning er bevaret i det nuværende museum.

Museet er indrettet i Frederiksbergs ældste bygning, Bakkehuset, som stammer fra 1620'erne. Det var en firlænget gård, som igennem tiden fik mange funktioner: landevejskro, åndssvageanstalt (åndssvageanstalten Gamle Bakkehus, hvis beboerne i 1890 blev flyttet til den nyindkøbte Ebberødgård),[1] børneasyl og funktionærbolig. Husets navn refererer til beliggenheden på Valby Bakke.

Museet kaldtes tidligere de Rahbekske Mindestuer efter Knud Lyne Rahbek, der boede som fast gæst på kroen i perioden 1787 indtil 1802, hvorefter han købte stedet og havde det til sin død i 1830. I Bakkehuset holdt hans hustru, Kamma Rahbek, salon i den danske guldalder. Siden har bl.a. Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg, Troels Lund og N.F.S. Grundtvig boet derude om sommeren.

I det 19. århundrede blev den vestlige og nordlige af husets oprindelige fire fløje revet ned på grund af dets forfaldne tilstand, men de bygninger, der var centrum for Knud Lyne Rahbeks og Kamma Rahbeks salon, står endnu.

Museet blev åbnet i 1925 og er indrettet som en række mindestuer for de kendte personer, der i tidens løb har boet i huset; især Kamma og Knud Lyne Rahbek.

Bakkehusets gæstebolig

I Bakkehuset indgår også en gæstebolig på 1. sal, som tildeles en forfatter eller videnskabelig skribent for to år. Gæsteboligen har siden 1953 været fribolig.

Beboere

1925 - 1951 Louis Bobé, kgl. ordenshistoriograf.
1952     ingen
1953 - 1957 Bjørn Kornerup, historiker
1958 - 1986 Hans Hartvig Seedorff
1986 - 1989 ingen
1990 - 1992 Leif Ludwig Albertsen, professor
1992 - 1994 Søren Ulrik Thomsen
1994 - 1997 Solvej Balle
1997 - 2002 Peter Poulsen
2006 - 2007 Charlotte Weitze
2007 - 2012 Morten Søndergaard og Merete Pryds Helle
2012 Pia Juul

Billedgalleri

Henvisninger

  1. ^ E.V. Rolsted, Aandsvageanstalten paa Gamle Bakkehus 1855-1905 – Et tilbageblik, Nielsen & Lydiche, 1905.

Litteratur

  • Hans Kyrre, Knud Lyne Rahbek, Kamma Rahbek og Livet paa Bakkehuset, H. Hagerups Forlag, 1929.

Ekstern henvisning

Bakkehuset

55°40′6″N 12°31′54.5″Ø / 55.66833°N 12.531806°Ø / 55.66833; 12.531806