Judith Butler: Forskelle mellem versioner
Sorenhk (diskussion | bidrag) →Eksterne henvisninger: {{Reflist}} |
Maunus (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Butlers projekt er ligesom Foucaults, et emancipatorisk projekt. Formålet er at skabe plads for en pluralitet af køn og seksualiteter. |
Butlers projekt er ligesom Foucaults, et emancipatorisk projekt. Formålet er at skabe plads for en pluralitet af køn og seksualiteter. |
||
I 2011 modtog hun den fornemme Theodor Adorno pris, hvilket skabte furore i Tyskland på grund af Butler's holdninger til staten Israel. Butler som er jøde, havde udtalt at Hamas og Hizbollah er legitime sociale bevægelser imod den Israelske besættelse af de palæstinensiske territorier. Hun understreger dog at hun går ind for ikke voldelige modstandsformer.<ref>http://forside.kvinfo.dk/node/3734</ref> |
|||
== Værker == |
== Værker == |
||
Versionen fra 10. mar. 2014, 19:10
Judith Butler (født den 24. februar 1956) er en amerikansk post-strukturalistisk filosof, sociolog og queer-feministisk teoretiker. Hun er er ansat ved instituttet for Retorik og Komparativ litteratur på University of California, Berkeley.
Hendes filosofi er påvirket af Simone de Beauvoirs kønspolitiske tænkning, Friedrich Nietzsches som i sin analyse af moralens historie erstattede "væren" med "gøren", og Michel Foucaults fokus på seksualitetens frigørelse fra diskursens bånd.[1]
Hun studereder filosofi ved Yale, hvor hun færdiggjorde sin PhD i 1984. I 1988 i essayet "Performative Acts and Gender Constitution" begyndte hun sin udvikling af en kønsteori baseret på Austins talehandlingsteori og dens begreb om performativitet. Hun modsiger og videre bygger Freud's p[stand at lesbiske kvinder bygger deres kønsroller på at efterligne, Butler argumenterer for at det faktisk er karakteristisk for alle kønsroller at de opstår ved efterligning og performative handlinger. Dette projekt fortsatte hun i sit hovedværk Gender trouble fra 1990 (da. Kønsballade, 2011). Værket er stærkt inspireret af Foucault, som hun bruger til at hævde at køn (både det biologiske og det sociale) er sociale konstruktioner. Butler mener ikke vi kan erkende det biologiske ud over vores kultur, men videre endnu hævder hun også at det biologiske også er et konstrukt. Dvs hun er både epistemologisk og ontologisk konstruktivist.
Butlers projekt er ligesom Foucaults, et emancipatorisk projekt. Formålet er at skabe plads for en pluralitet af køn og seksualiteter.
I 2011 modtog hun den fornemme Theodor Adorno pris, hvilket skabte furore i Tyskland på grund af Butler's holdninger til staten Israel. Butler som er jøde, havde udtalt at Hamas og Hizbollah er legitime sociale bevægelser imod den Israelske besættelse af de palæstinensiske territorier. Hun understreger dog at hun går ind for ikke voldelige modstandsformer.[2]
Værker
- 2013: Dispossession: The Performative in the Political, sammen med Athena Athanasiou
- 2012: Parting Ways: Jewishness and the Critique of Zionism
- 2011: The Power of Religion in the Public Sphere
- 2009: Frames of War: When Is Life Grievable?
- 2009: Is Critique Secular?: Blasphemy, Injury, and Free Speech
- 2007: Who Sings the Nation-State?: Language, Politics, Belonging (med Gayatri Spivak)
- 2005: Giving An Account of Oneself
- 2004: Undoing Gender
- 2004: Precarious Life: The Powers of Mourning and Violence
- 2003: Women and Social Transformation (with Elisabeth Beck-Gernsheim and Lidia Puigvert)
- 2000: Contingency, Hegemony, Universality: Contemporary Dialogues on the Left (with Ernesto Laclau and Slavoj Žižek)
- 2000: Antigone's Claim: Kinship Between Life and Death
- 1997: The Psychic Life of Power: Theories in Subjection
- 1997: Excitable Speech: A Politics of the Performative
- 1993: Bodies That Matter: On the Discursive Limits of "Sex"
- 1990: Gender Trouble: Feminism and the Subversion of Identity (da. Kønsballade, 2011)
- 1987: Subjects of Desire: Hegelian Reflections in Twentieth-Century France
Eksterne henvisninger
- Judith Butler Faculty page @ European Graduate School.
