Frugt: Forskelle mellem versioner
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 90.185.12.219, fjerner ændringer fra 89.239.239.88 (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
== Botanisk set == |
== Botanisk set == |
||
Botanisk set er en frugt en struktur hos [[Dækfrøede|dækfrøede planter]], udviklet fra [[frugtanlæg]]get, der indeholder [[Frø (plantedel)|frø]] udviklet fra ''frøanlæg''. Hos mange planter er det, man almindeligvis opfatter som "frø", i virkeligheden små uåbnede frugter, idet de er udviklet fra ét [[frugtanlæg]]. Det gælder for eksempel [[mælkebøtte|mælkebøtte (''Taraxacum'')]] og alle [[Græs-familien|græsser]]. |
|||
fuck jonas bileberg som kan lide æbel|- |
|||
<center> |
|||
{| class="wikitable" border="1" |
|||
|+ Frugter kan som tommelfingerregel inddeles i nogle hovedgrupper, på grundlag af kødethed og antallet af frø |
|||
! |
|||
! Tør frugt |
|||
! Kødet frugt |
|||
|- |
|||
| '''Få frø''' |
| '''Få frø''' |
||
| '''[[Nød]]''', fx ''agern'' hos [[Eg|eg (''Quercus'')]] |
| '''[[Nød]]''', fx ''agern'' hos [[Eg|eg (''Quercus'')]] |
||
| Linje 54: | Linje 62: | ||
== Litteratur == |
== Litteratur == |
||
* Ulla Wicksell: ''Skovens bær og frugter'', 2000, ISBN 87-12-03143-7 (beskrivelser af bærrene og mange madopskrifter) |
* Ulla Wicksell: ''Skovens bær og frugter'', 2000, ISBN 87-12-03143-7 (beskrivelser af bærrene og mange madopskrifter) |
||
== Se også == |
== Se også == |
||
Versionen fra 18. mar. 2014, 10:22
Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene. Dette kan for eksempel foregå ved hjælp af frugtkød, der har en tiltrækkende funktion/effekt på dyr. De kan spise frugten, og sprede frøene gennem deres ekskrementer. Tørre kapsler der ryster frø som fra en peberbøsse når vinden rusker i dem, er en anden type frø i planteriget.
Botanisk set
Botanisk set er en frugt en struktur hos dækfrøede planter, udviklet fra frugtanlægget, der indeholder frø udviklet fra frøanlæg. Hos mange planter er det, man almindeligvis opfatter som "frø", i virkeligheden små uåbnede frugter, idet de er udviklet fra ét frugtanlæg. Det gælder for eksempel mælkebøtte (Taraxacum) og alle græsser.
| Tør frugt | Kødet frugt | |
|---|---|---|
| Få frø | Nød, fx agern hos eg (Quercus) | Stenfrugt, fx kirsebær og blomme (Prunus) |
| Mange frø | Kapsel, fx valmue (Papaver) | Bær, fx ribs ('Ribes) og agurk (Cucumis) |
Kulinarisk set
I dagligsproget anvendes ordet frugt normalt om strukturer fra planter der bruges i det søde køkken, i modsætning til grøntsager. Botanisk set er mange grøntsager dog frugter, f.eks. agurk og græskar. Ordet anvendes dog også om andre produkter der høstes, f.eks. "havets frugter", og billedligt om et resultat der "høstes" ("frugten af ens anstregelser"). Folk diskuterer ofte, om en vare er en frugt eller en grøntsag. For eksempel bliver tomaten anset for at være en frugt hos forskere, men derimod betragtet som en grøntsag hos dyrkerne. De fleste kunder mener dog, at en tomat er en grøntsag.
Frugter der er almindeligt kendt i Danmark
- Abrikos
- Ananas
- Ananaskirsebær
- Appelsiner
- Aubergine
- Avocado
- Banan
- Blomme
- Brombær
- Chili
- Citron
- Fersken
- Figner
- Grapefrugt
- Hindbær
- Jordbær
- Kirsebær
- Kiwi
- Klementin
- Krægeblomme
- Kvæde
- Lime
- Litchi
- Mandariner
- Multebær
- Melon
- Nektarin – egentlig en slags fersken
- Oliven
- Papaya
- Paprika
- Pære
- Tomat
- Æble
Litteratur
- Ulla Wicksell: Skovens bær og frugter, 2000, ISBN 87-12-03143-7 (beskrivelser af bærrene og mange madopskrifter)
Se også
| Botanikkens underemner |  | |
|---|---|---|
| Planter | ||
| Planteorganer | ||
| Planteceller | ||
| Planters livscyklus | ||
| Planters taxonomi | ||
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |