Jævndøgn: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 20. mar. 2014, 09:24

Jævndøgn er de to døgn om året hvor nat og dag er (næsten) lige lange overalt på Jorden, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 22. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.

Jævndøgnspunkterne opstår når ekliptika og himlens ækvator skærer hinanden. Det er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn – og modsat på den sydlige halvkugle. De to "halvår" er efter denne definition ikke lige lange, idet sommerhalvåret (på den nordlige halvkugle) – hvis man tæller dage – er næsten en uge længere. Det skyldes, at Jordens bane om solen er elliptisk, og at vi er i en periode, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer), mens Jorden er i den fjerneste del af sin bane. Ifølge Keplers anden lov bevæger Jorden sig langsommere derude.

2014

Tidspunktet for Solens passage af himlens ækvator:

forårsjævndøgn den 20. marts kl. 17:57 (UTC: 16:57)
efterårsjævndøgn den 23. september kl. 4:29 (UTC: 2:29)

Se også

Antarktis, Arktis, breddekreds, datolinjen, lyse nætter, længdekreds, meridian, Nordpolen, polarkreds, solhverv, Skt Hans, Sydpolen, vendekreds, Ækvator

Kilder/henvisninger

DMI (Danmark Meteorologiske Institut) har artikler om jævndøgn
Københavns Universitets Almanak Skriv- og rejsekalender 2014, Nyt Nordisk Forlag, ISBN 978-87-17-04363-3

Spire

Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Solhverv.svg|thumb|right|300px|Årstider]]
-'''Jævndøgn''' er de to [[døgn]] om året hvor [[nat]] og [[dag]] er lige lange overalt på [[Jorden]], '''forårsjævndøgn''' (på den nordlige halvkugle) cirka [[21. marts]] og '''efterårsjævndøgn''' (ligeledes) cirka [[22. september]]. [[Solen]] passerer da [[himlens ækvator]] og har dermed [[deklination (astronomi)|deklinationen]] 0 grader.
+'''Jævndøgn''' er de to [[døgn]] om året hvor [[nat]] og [[dag]] er ([http://natgeo.dk/folk-og-kultur/lokale-skikke/foraarsjaevndoegn-myte-om-den-foerste-foraarsdag-punkteret næsten]) lige lange overalt på [[Jorden]], '''forårsjævndøgn''' (på den nordlige halvkugle) cirka [[21. marts]] og '''efterårsjævndøgn''' (ligeledes) cirka [[22. september]]. [[Solen]] passerer da [[himlens ækvator]] og har dermed [[deklination (astronomi)|deklinationen]] 0 grader.
 Jævndøgnspunkterne opstår når ekliptika og himlens ækvator skærer hinanden. Det er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade '''sommerhalvåret''' starte ved forårsjævndøgn og '''vinterhalvåret''' tilsvarende ved efterårsjævndøgn – og modsat på den sydlige halvkugle. De to "halvår" er efter denne definition ikke lige lange, idet sommerhalvåret (på den nordlige halvkugle) – hvis man tæller dage – er næsten en uge længere. Det skyldes, at Jordens bane om solen er [[Ellipse|elliptisk]], og at vi er i en periode, hvor den nordlige del af [[jordens akse]] hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer), mens Jorden er i den fjerneste del af sin bane. Ifølge [[Keplers love|Keplers anden lov]] bevæger Jorden sig langsommere derude.