Jævndøgn

Årstider

Forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 22. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.

Jævndøgnspunkterne opstår når ekliptika og himlens ækvator skærer hinanden. Det e

r almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn – og modsat på den sydlige halvkugle. De to "halvår" er efter denne definition ikke lige lange, idet sommerhalvåret (på den nordlige halvkugle) – hvis man tæller dage – er næsten en uge længere. Det skyldes, at Jordens bane om solen er elliptisk, og at vi er i en periode, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer), mens Jorden er i den fjerneste del af sin bane. Ifølge Keplers anden lov bevæger Jorden sig langsommere derude.

2014

Tidspunktet for Solens passage af himlens ækvator:

• forårsjævndøgn den 20. marts kl. 17:57 (UTC: 16:57)
• efterårsjævndøgn den 23. september kl. 4:29 (UTC: 2:29)

Se også

• Antarktis, Arktis, breddekreds, datolinjen, lyse nætter, længdekreds, meridian, Nordpolen, polarkreds, solhverv, Skt Hans, Sydpolen, vendekreds, Ækvator

Kilder/henvisninger

• DMI (Danmark Meteorologiske Institut) har artikler om jævndøgn
• Københavns Universitets Almanak Skriv- og rejsekalender 2014, Nyt Nordisk Forlag, ISBN 978-87-17-04363-3

Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.