Cannabis (rusmiddel): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 193.162.48.180 (diskussion | bidrag)
Linje 5: Linje 5:
'''''Cannabis''''' bruges som en betegnelse for [[rusmiddel|rusmidler]] fremstillet af [[hamp]]-planten (Cannabis sativa eller indica). Forskellige dele af planten kan spises, ryges eller indtages på anden vis. Planten indeholder flere [[Psykoaktivt stof|psykoaktive]] substanser, hvoraf de mest kendte nok er [[tetrahydrocannabinol]] (THC) og cannabidiol (CBD).
'''''Cannabis''''' bruges som en betegnelse for [[rusmiddel|rusmidler]] fremstillet af [[hamp]]-planten (Cannabis sativa eller indica). Forskellige dele af planten kan spises, ryges eller indtages på anden vis. Planten indeholder flere [[Psykoaktivt stof|psykoaktive]] substanser, hvoraf de mest kendte nok er [[tetrahydrocannabinol]] (THC) og cannabidiol (CBD).


== Planten == er lavet af pik og spærm
== Planten ==
Cannabis er et af verdens mest benyttede [[rusmiddel|rusmidler]], og kun [[Etanol|alkohol]], [[nikotin]] og [[koffein]] er mere udbredte{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}}. Cannabis bliver sædvanligvis fremstillet af plantesorterne [[Hamp#"Cannabis indica"|Cannabis indica]], [[Hamp#"Cannabis sativa"|Cannabis sativa]] eller af forskellige [[hybrid]]er af de to sorter. De almindeligste former af cannabis er [[hash]], som er et [[sekret]], og marihuana eller skunk, som er topskud eller blade. Det er også muligt at fremstille cannabis-olie. Fremstilling og omsætning af cannabis er forbudt i de fleste lande.{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}}
Cannabis er et af verdens mest benyttede [[rusmiddel|rusmidler]], og kun [[Etanol|alkohol]], [[nikotin]] og [[koffein]] er mere udbredte{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}}. Cannabis bliver sædvanligvis fremstillet af plantesorterne [[Hamp#"Cannabis indica"|Cannabis indica]], [[Hamp#"Cannabis sativa"|Cannabis sativa]] eller af forskellige [[hybrid]]er af de to sorter. De almindeligste former af cannabis er [[hash]], som er et [[sekret]], og marihuana eller skunk, som er topskud eller blade. Det er også muligt at fremstille cannabis-olie. Fremstilling og omsætning af cannabis er forbudt i de fleste lande.{{kilde mangler|dato=Uge 1, 2014}}



Versionen fra 20. mar. 2014, 13:57

For alternative betydninger, se pot.
For at læse om planterne i Cannabis-slægten, se artiklen om hamp.
For det digitale fingeraftryk, se hashfunktion.
Cannabis.

Cannabis bruges som en betegnelse for rusmidler fremstillet af hamp-planten (Cannabis sativa eller indica). Forskellige dele af planten kan spises, ryges eller indtages på anden vis. Planten indeholder flere psykoaktive substanser, hvoraf de mest kendte nok er tetrahydrocannabinol (THC) og cannabidiol (CBD).

Planten

Cannabis er et af verdens mest benyttede rusmidler, og kun alkohol, nikotin og koffein er mere udbredte[kilde mangler]. Cannabis bliver sædvanligvis fremstillet af plantesorterne Cannabis indica, Cannabis sativa eller af forskellige hybrider af de to sorter. De almindeligste former af cannabis er hash, som er et sekret, og marihuana eller skunk, som er topskud eller blade. Det er også muligt at fremstille cannabis-olie. Fremstilling og omsætning af cannabis er forbudt i de fleste lande.[kilde mangler]

Familien Cannabis indeholder kun én art, men med flere identificerede varianter. Cannabis sativa kan have høje koncentrationer af THC. Cannabis indica har plejet[forklar yderligere] at have et lavere indhold af THC end Cannabis sativa, men har til gengæld også et højere indhold af cannabidiol, som er en isomer af THC. Cannabidiol er et ikke-psykoaktivt stof, som forsinker nedbrydelsen af THC i kroppen, samtidig med at det modvirker den euforiske ruseffekt. Cannabis ruderalis, også kaldet Cannabis sativa var. spontanea, har et lavt indhold af psykoaktive stoffer i forhold til de andre planter i gruppen. Den tåler et meget hårdere klima og bliver i rusmiljøer krydset med sorter af Cannabis sativa. De fleste cannabis-arter er dog krydset og indenholder både indica- og sativa-gener.

Medicinsk cannabis.
En Volcano-fordamper.

Som medicin har cannabis været til hjælp for patienter med multipel sklerose, idet rygningen afhjælper kramper. Imidlertid menes cannabis at være tyve gange mere kræftfremkaldende end tobaksrygning (gælder dog kun hash)[kilde mangler]. Risikoen for at få kræft anslås til at være omkring 400 gange større for en person, der ryger hash, end for én, der slet ikke ryger[kilde mangler]. Dette er dog kun tilfældet hvis man ryger hash (hash er et bearbejdet produkt af cannabis-planten), som normalt blandes med tobak. At ryge cannabis-planten rent ser derimod ikke ud til at være skadeligt for lungerne. [1]

Det er ikke bevist at skunk/marihuana er direkte kræftfremkaldende [2] (Webside ikke længere tilgængelig).

Historie

De tidligste historiske referencer til cannabis som rusmiddel findes i Kina. Kejser Shên-Nung omtaler plantens psykiske virkninger i sin berømte farmakopé fra 2000 f.Kr. I oldtidens Grækenland fremgår det i Homers Iliaden, at Helena gav Telemakos cannabis som gave, mens historikeren Herodot detaljeret fortæller om de nomadiske skyteres brug af cannabis i begravelsesceremonier.

Rituel brug af cannabis kendes i hinduismen og i zoroastrisk religion, samt blandt asiatiske shamaner.

Inden for islam brugte visse sufisekter cannabis som et rusmiddel omkring år 1000, og i løbet af kort tid blev hash udbredt blandt hele den muslimske befolkning.

Araberne brugte først og fremmest cannabis i form af hash. I Afrika syd for Sahara i perioden frem til den europæiske kolonisering i 19. århundrede, indtog man cannabis i form af tørrede blade.

Cannabis blev indført til Vesten i 16. århundrede. Portugiserne tog cannabis-planten med til sine kolonier i Brasilien, mens spaniolerne dyrkede planten i Chile.[3]

Fra det nordøstlige Brasilien har brugen af cannabis spredt sig nordover til Venezuela, Panama og Mexico, hvor navnet "marihuana" oprindeligt opstod.

Indiske kontraktarbejdere var de første, som brugte hamp som rusmiddel i de britiske kolonier på de caribiske øer i løbet af 1800'erne. Både i Caribien og i Indien sørgede briterne for at regulere og afgiftsbelægge omsætningen af cannabis. Fra Trinidad og Jamaica er cannabis blevet indført til Sydstaterne i USA, og omkring år 1900 var cannabis et almindeligt rusmiddel i de miljøer i New Orleans, hvor jazzmusikken så småt var ved at opstå.[4]

Mexicanske landarbejdere bragte både cannabis og navnet marihuana med sig til Sydstaterne. Formidlingen blev senere nært knyttet til jazzmusikken. Jazzmiljøene formidlede også cannabisbrugen videre til Europa.[5]

I Frankrig blev brugen af hash for alvor kendt efter Napoleons invasion af Egypten. I Paris etablerede en gruppe kunstnere i 1845 Le Club des Hachichins (Hashrygernes klub). Som medlemmer var forfatterne Alexandre Dumas, som har leveret en livlig skildring af hashrusen i romanen Greven af Monte Cristo, og Charles Baudelaire, som skildrer forskellige rusmidler i bogen De kunstige paradiser. (En tilsvarende norsk litterær skildring findes i Asbjørnsen og Moes folkeeventyr Giske, som er fortællingen om en kone, der falder i søvn i hampmarken og dermed ender i en sindstilstand, som til forveksling ligner en psykedelisk rus.)

Fra midten af det nittende århundrede var Grækenland et vigtigt producentland for hash, med betydelig eksport til blandt andet Egypten. Brugen af hash var især udbredt i kystbyerne, og knyttet til den populære rembetika-musik.[6]

Også i England dukkede brugen af cannabisprodukter op i det nittende århundrede, og derudover bragte indvandrere fra kolonierne i det tyvende århundrede deres cannabistraditioner med sig.

Fra 1960 har brugen af cannabis været knyttet til nye kulturelle og politiske strømninger, og forskellige cannabispræparater bruges i dag over hele verden. Cannabispræparaternes popularitet som rusmiddel overgås kun af alkohol.[kilde mangler]

I religiøs sammenhæng er cannabis et vigtigt sakrament inden for Rastafarireligionen.

Brug

Medlemmer af hadza-stammen i Tanzania ryger cannabis.
Smal pibe ("one-hitter"), sebsi (Marokko).

Den almindeligste måde at indtage cannabis på, er ved at ryge eller spise det. Den hurtigste virkning kommer ved at ryge det. Midler til at indtage det, omfatter bl.a bong, chillum eller andre former for pibe, eller en såkaldt "joint" (cigaret af cannabis, ofte iblandet tobak). Ved fordøjelse tager det længere mellem indtag og til rusen indtræffer, men rusen varer til gengæld længere.

Det er i de seneste årtier også blevet almindeligt at bruge såkaldte fordampere (vaporizers), hvor basisindholdet THC fordamper ved ca. 200 °C, og dampen inhaleres. Fordampere er lovligt i salg[hvor?], og det oprindelige formål med dem var kun at ryge urter. Med fordampere opstår en hurtig virkning uden lungeskadende rygning. Da fordampere ikke overfører stoffer med et højere kogepunkt end 200 °C, bliver virkningen ikke den samme som ved forbrænding; ændringen (forstærkningen) af sensoriske indtryk udebliver. Man kan meget let inhalere for meget, idet det-er-nok-refleksen[forklar yderligere] ikke påvirkes af THC alene.

Cannabis i Danmark

På trods af en generel offentlig tolerance over for hash til eget forbrug er cannabis ulovligt. Besiddelse af mindre end 10 gram cannabis kan udløse en bøde på 2000 kroner første gang, 3000 kroner for anden forseelse, og 4000 kroner for tredje forseelse. Men besiddelse af selv små mængder cannabis, eller offentlig brug af det, tolereres ofte af politiet og de involverede personer nøjes med en mundtlig advarsel.

Danmark's hovedstad, København er hjemsted for et selverklæret autonomt kvarter kaldet Christiania, hvor både cannabis og hashish bliver solgt åbenlyst. Dette salg har i høj grad næret kulturen i Christiania, og kørte stort set uhindret indtil 2004, hvor staten pålagde flere sanktioner med henblik på at moderere salget.[7] Siden 2004, har dette ført til en række razziaer fra det dansk myndigheder hvilket også har ført til uro og spændinger mellem Christianias beboere og den danske regering.[8][9]

I de senere år, har Københavns Kommune kæmpet fordel for legalisering af cannabis via statsdrevne coffee-shops, med henblik på at overtage kontrollen over stoffet, der i øjeblikket hovedsageligt leveres af kriminelle bander.[10] Dette forslag ville gøre det til verdens første by som fuldt ud legaliserer brug af marihuana, men er dog endnu ikke blevet godkendt af Folketinget.

Folketingets partier har følgende holdninger til legalisering af hash:

Parti Holdning Note
Enhedslisten Legalisering[11]
SF Ingen holdning[12] Støtter forsøg med fri hash i København.[13] Socialistisk Folkepartis Ungdom støtter legalisering.[14]
Socialdemokraterne Imod[15]
Radikale Venstre Imod[16] Var tidligere for forsøg med fri hash.[17] Radikal Ungdom støtter legalisering.[14]
Venstre Imod[18] Med Venstre's slogan "Danmarks Liberale Parti" har der været kritik af denne grundlæggende uliberale holdning. Venstres Ungdom er for legalisering, med henvisning til at det er en liberal grundide at staten ikke skal gribe ind i menneskers frie valg.[19]
Konservative Imod[20]
Liberal Alliance Legalisering[21] Henviser til at det er en liberal grundide at staten ikke skal gribe ind i menneskers frie valg.
Dansk Folkeparti Imod[22]

Litteratur

  • Fred Gardner: Marijuana Smoking Does Not Cause Lung Cancer, Anderson Valley Advertiser, Wed, 06 Jul 2005, US CA: Column: Marijuana Smoking Does Not Cause Lung Cancer
  • D.P. Tashkin m.fl: Home (thoracic) Heavy habitual marijuana smoking does not cause an accelerated decline in FEV1 with age], Am. J. Respir. Crit. Care Med., Vol 155, No. 1, 141-148, Jan 1997
  • D.L. Sherrill; M. Krzyzanowski; J.W. Bloom; M.D. Leibowitz: Respiratory effects of non-tobacco cigarettes: A longitudinal study in general population, International Journal of Epidemiology 20, 132-137, 1991
  • S.E.G. Fligiel m.fl: Bronchial pathology in chronic marijuana smokers: A light electron microscope study, Journal of Psychoactive Drugs 20, 33-42, 1988
  • S.E.G. Fligiel m.fl: Pulmonary pathology in marijuana smokers, 43-47, in G. Chesher m.fl. (red.), Marijuana: An International Research Report, Canberra, Australian Government Publishing Service, 1988.
  • Høeg, Ove Arbo; Våre medisinske planter, Oslo 1984, ISBN 82-7010-156-7
  • Samuelsson, Gunnar: Drugs of Natural Orgin, A Textbook of Pharmacognosy, Södertälje, 1992, ISBN 91-86274-42-2
  • Prenatal Marijuana Exposure and Neonatal Outcomes in Jamaica: An Ethnographic Study, Pediatrics, February 1994, Volume 93, Number 2, pp. 254-260
  • Vindheim, Jan B. Inn i hampen. Oslo 2000, Futurum Forlag, ISBN 82-90367-11-2 Vindheimgarnets hampesider

Se også

Kilder

  1. ^ Rupert Shepherd: Smoking Marijuana Not Bad For The Lungs, Medical News Today, 10. januar 2012.
  2. ^ Cannabis and MS – A Warning
  3. ^ Daly, Robert C. (26. oktober, 2004). "Cannabis Compound Abuse". emedicine from WebMD. Hentet 2012-07-15. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  4. ^ Abel, Ernest L. (1980): Marihuana – the First Twelve Thousand Years. New York; The Plenum Press. 214 ff.
  5. ^ Vindheim, Jan B. (2000): Inn i Hampen. Oslo, Futurum Forlag. ISBN 82-90367-11-2. s. 135
  6. ^ Stefanis et al: «Sociocultural and Epidemiological Aspects of Hashish Use in Greece», i Rubin (red.): Cannabis and Culture. Hague 1975, Mouton Press.
  7. ^ "Make it a mad Monday for Christiania's Big 4-0". Copenhagen Post. Copenhagen. september 22, 2011. Arkiveret fra originalen 2010-02-08.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  8. ^ Linton, Leyla (marts 17, 2004). "Danish police arrest 53 in drugs raid on Christiania". The Independent. London.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  9. ^ "Massive haul at Christiania police raid". Copenhagen Post. april 12, 2011.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) (Webside ikke længere tilgængelig)
  10. ^ Orange, Richard (2011-11-18). "Copenhagen votes to legalise marijuana". London: The Telegraph. Hentet 21 november 2011.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  11. ^ Enhedslisten foreslår fri hash
  12. ^ SF løber fra løfter om fri hash
  13. ^ SF: Fri hash nu - i København
  14. ^ a b Fri hash splitter også ungdomspartier
  15. ^ S: Glem alt om fri hash i Danmark
  16. ^ DET RADIKALE VENSTRE GÅR IKKE IND FOR LEGALISERING AF HASH
  17. ^ Radikale går ind for fri hash
  18. ^ Venstre - Danmarks liberale parti: Det glade vanvid at lade folk ryge hash
  19. ^ VU STØTTER FRI HASH
  20. ^ Sille Beck-Hansen (K): Fri Hash, nej tak!
  21. ^ Liberal Alliance: Ja til fri hash
  22. ^ Skal københavnerne ruse sig i fri hash?

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Videoer

Skabelon:Link AA