Glycoconjugat

Skematisk tegning af en cellemembran. 1. Glycolipid. 2. Glycopeptid. 3. Oligosakkarid. 4. Fosfolipid. 5. Membranprotein. 6. Transmembran alfa-helix. 7. Kolesterol. Både 1, 2, 5 og 6 er glycoconjugater

Glycoconjugater er den kemiske benævnelse for forbindelser hvori kulhydrater indgår. Den biokemiske syntese af glycoconjugater betegnes som glycosylering. En defekt i et enzymi glycosyleringen optræder som en arvelig sygdom.

Glycoconjugater er kemiske forbindelser med vigtige funktioner i biologien og biokemien. Glycoconjugater tilhører en del forskellige kategorier glycoproteiner, glycopeptider, peptidoglycaner, glycolipider, glycosider og lipopolysaccharider. De indgår i mange vigtige biologiske/biokemiske reaktioner som celle-celle-reaktioner, celle-matrix-reaktioner og i afgiftningsreaktioner.

Generelt spiller kulhydrat-delen en væsentlig rolle i et glycoconjugats funktion. Prominente eksempler herpå er Neuronal cell adhesion molecule, nCAM og serumproteiner hvor fine strukturelle detaljer I kulhydratdelen bestemmer hhv. celle-binding og levetiden I cirkulation.

Skønt de vigtige bio-molekyler DNA, RNA, ATP, cAMP, cGMP, NAD⁺, NADPH og coenzyme A alle indeholder en kulhydratdel, regnes de normalt ikke som glycoconjugater.

Eksempler på glycoconjugater

Prominente eksempler på glykokonjugater er

• Glykoproteiner
  • blodproteinerne, som f.eks. immunglobulinerne
  • membranproteiner, som f.eks. receptorer og NCAM
• Glykolipider som blodtypemolekyler og bakteriernes lipopolysakkarid, LPS
• Glykosider
  • Steviolglykosiderne (naturligt sødestof)
  • Anthocyaninerne (planternes røde og blå farvestoffer)
  • Alkaloider som solanin

Se også

• Sialinsyre
• Amygdalin, naturligt forekommende i bitre mandler
• Anthocyanin, de blå-røde plantefarvestoffer
• Blodtypeantigener
• Plasmaproteiner som Immunglobulinerne
• Membranproteiner som Receptorer
• Steviol-glycosider, naturligt sødt smagende forbindelser i Stevia