Forskel mellem versioner af "Produktivitet"

Spring til navigation Spring til søgning
3.225 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
udvidet opslaget
m ({{ingen kilder}})
(udvidet opslaget)
'''Produktivitet''' er afledt af [[latin]]: ''productum'' (= "frembragt") og beslægtet med [[produktion]]. Produktivitet kan opgøres på mange måder, der hver især har sine fordele og ulemper.<ref>[http://produktivitetskommissionen.dk/media/135897/rapport.pdf Danmarks produktivitet - hvor er problemerne? Analyserapport 1 fra Produktivitetskommissionen, april 2013. S. 21.]</ref>
'''Produktivitet''' er afledt af [[latin]]: ''productum'' (= "frembragt"). Man siger, at produktiviteten er produktionen pr. beskæftiget eller evnen til at frembringe noget nyt, udtrykt ved forholdet mellem værdien af det producerede og forbruget af [[produktionsfaktor]]er. En væsentlig faktor kan f.eks. være antallet af betalte [[arbejdstime]]r pr. produceret enhed. Produktivitet måles oftest ved en beregning af forskellen mellem salgspris og de samlede omkostninger ([[profit]]).
Ofte tænker man på produktivitet som '''timeproduktivitet''', dvs. [[bruttoværditilvækst]]en pr. arbejdstime.
 
'''Totalfaktorproduktiviteten''' er et beslægtet begreb. Det angiver i stedet, hvor meget værditilvækst der kommer ud af en sammenvejet ressourceindsats. Økonomer beregner denne sammenvejning som en [[produktionsfunktion]]. Det er imidlertid svært at fastslå, hvordan totalfaktorproduktiviteten skal beregnes, hvorfor dette begreb er mindre anvendeligt i praksis.
Produktiviteten kan øges ved [[arbejdsdeling]], [[mekanisering]], [[rationalisering]] og [[stordrift]], som er tiltag, der har det fælles, at de formindsker forbruget af arbejdskraft pr. produceret enhed.
 
Et tredje alternativ er '''mandeproduktiviteten''', der beregner bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget uden at tage hensyn til, hvor mange timer de enkelte beskæftigede arbejder. Dette begreb kan være praktisk, hvis man har dårlige oplysninger om det reelle timetal blandt de beskæftigede.
{{ingen kilder}}
 
== Forøgelser af produktiviteten ==
 
Produktiviteten kan øges ved mange forskellige tiltag. [[arbejdsdelingArbejdsdeling]], [[mekanisering]], [[rationalisering]] og [[stordrift]], somer er tiltag, der har det fælles, at de formindsker forbruget af arbejdskraft pr. produceret enhed. Et højere [[uddannelse]]sniveau og generelt alle tiltag, der forøger kompetencen hos de [[beskæftigede]], vil forøge produktiviteten.
 
I den vestlige verden har der været en vedvarende produktivitetsvækst på i størrelsesordenen et par procent om året siden den industrielle revolution i 1700-/1800-tallet. Denne stadig højere produktivitet har været kernen i den [[økonomisk vækst|økonomiske vækst]] og tilsvarende materielle velstandsstigning, som Danmark og den øvrige vestlige verden har oplevet i perioden.
 
== Danmarks produktivitetsproblem ==
 
Siden midt i 1990'erne har Danmark ifølge en række opgørelser haft en ret lav produktivitetsvækst, både i forhold til tidligere år og i forhold til en række sammenlignelige lande. Som følge heraf er en stigning i produktivitetsvæksten blevet et vigtigt emne på den politiske dagsorden. I 2012 nedsatte regeringen en [[produktivitetskommissionen|Produktivitetskommission]], der skulle kulegrave problemstillingen og komme med en række forslag til at højne produktiviteten. 31. marts 2014 barslede kommissionen med sin slutrapport med over 100 specifikke forslag mht. [[konkurrence]], [[uddannelse]] og [[den offentlige sektor]], der skulle fremme produktiviteten.<ref>[http://produktivitetskommissionen.dk/media/164482/Slutrapport.pdf Det handler om velstand og velfærd. Produktivitetskommissionens slutrapport. 2014.]</ref>
 
 
== Produktivitetsvækst og øget velstand ==
 
Stigninger i produktiviteten er en af de vigtigste, omend ikke den eneste, årsag til, at den materielle velstand stiger i Danmark. Produktivitetskommissionen viste i en [[analyse]], at i perioden 1995-2011 var der en årlig vækst i timeproduktiviteten på 0,8 %. Den samlede velstand pr. indbygger, målt som den købekraftskorrigerede [[bruttonationalindkomst]] (BNI) pr. capita, steg med 1,7 % om året i samme periode. Ud over timeproduktivitetsvæksten skyldtes denne stigning en forøget arbejdsindsats (0,2 procentpoint), stigende renteindtægter fra udlandet (0,5 procentpoint) og danske bytteforholdsgevinster (0,2 procentpoint). Selve produktivitetsvæksten var altså ansvarlig for ca. halvdelen af den samlede materielle velstandsstigning.<ref>[http://produktivitetskommissionen.dk/media/135897/rapport.pdf Danmarks produktivitet - hvor er problemerne? Analyserapport 1 fra Produktivitetskommissionen, april 2013. S. 36.]</ref>
 
== Se også ==
 
* [[Økonomisk vækst]]
* [[Produktivitetskommissionen]]
 
== Kilder ==
 
{{Reflist}}
 
[[Kategori:Makroøkonomi]]
[[Kategori:Arbejdsmarkedet]]
9.737

redigeringer

Navigationsmenu