Forskel mellem versioner af "Stenografi"

Spring til navigation Spring til søgning
226 bytes fjernet ,  for 6 år siden
{{uencyklopædisk}}
{{wikify}}
'''Stenografi''' (af [[græsk]] στενός, snæver, sammentrængt, og γράφειν, skrive) er en kunstskrift, der er flere gange kortere end den almindelige skrift, og som ved anvendelse af tilstrækkelig mange dels vedtagne, dels frit valgte forkortelser og vilkårlige tegn kan skrives så hurtig, at den kan benyttes til ordret gengivelse af det mundtlige foredrag.
 
Det system, Gabelsberger udgav, var genialt; det indeholdt en mangfoldighed af måder at betegne vokalerne på, snart ved forandring i konsonanternes form, snart ved forskydning af deres Stilling til hinanden, snart i forlyden, snart i baglyden, undertiden på et helt andet sted, end hvor vokalen lyder, eller den udelades fuldstændig, ligesom adskillige konsonanter udelades i nogle ord, medens de skrives i andre. [[1857]] revideredes Gabelsbergers system første gang (ved Dresdenbeslutningerne), [[1895]] ændredes den anden gang (ved Wienbeslutningerne). [[1902]] spaltedes den gabelsbergerske stenografi i to systemer, idet et flertal af systemets tilhængere i Berlin vedtog nye, gennemgribende forandringer, medens et mindretal — hvoriblandt særlig østrigerne — holdt på den ældre form. [[1921]] fandt dog atter en sammensmeltning sted.
 
[[1841]] udgav [[Wilhelm Stolzes|Stolze]] en stenografi, særlig med det Maalmål for Øjeøje, at den skulde kunne blive alm.almindelig Brugsskriftbrugsskrift. Dette System vandt stor udbredelse, særlig i [[Nordtyskland]], indtil det [[1897]] gik op i ''Einigungssystem Stolze—Schrey''. Det benyttedes dog længe i den preussiske Landdag og den tyske Rigsdag i en af [[Gustav Steinbrink|Steinbrink]] ændret form, samt i flere andre parlamenter. Af andre systemer, der følger de af Gabelsberger og Stolze angivne principper, må nævnes [[Carl Faulmann|Faulmanns]] ''Phonographie'' (1875) i Østrig, [[August Lehmann|Lehmanns]] ''Stenotachygraphie'' (1875), og frem for alt [[Ferdinand Schrey|Schreys]] [[1887]]. Sidstnævnte stenografis tilhængere enedes 1897 med største delen af stolzeanerne om et fællessystem, ''Vereinfaehte deutsche Stenographie'', der blev enerådende i det tysktalende [[Schweiz]] og det mest udbredte i Nordtyskland; det er overført på mange andre sprog og anvendes dels udelukkende, dels ved siden af andre systemer i en række parlamentariske forsamlinger.
 
[[1850]] udgav [[Leopold Arends|Arends]] en stenografi, der gik en ny vej, idet han skriver vokalerne udtrykkelig. Andre vokalskrivende systemer er udgivne blandt andet af [[Heinrich Roller|Roller]] [[1875]], [[Julius Brauns|Brauns]] 1888, [[August von Kunowski|brødrene]] [[Felix von Kunowski|Kunowski]] [[1893]], [[Karl Scheithauer|Scheithauer]] [[1896]]. [[1898]] sluttede en del af de vokalskrivende systemer sig sammen om Kunowskis ''Nationalstenographie'', der er yderst simpel og let at lære; den har den ejendommelighed, at vokalerne betegnes ved nedstreger, der alle ender lige, medens konsonanterne betegnes ved opstreger, der til dels begynder med buer, som da sammensmeltes med den forudgående vokals slutningstræk. Fra [[1906]]—[[1924|24]] blev der ført forhandlinger mellem repræsentanter for de forskellige (i alt 11) tyske stenografiskoler, i de senere år under forsæde af en repræsentant for rigsregeringen.
 
Fra [[1906]]—[[1924|241918]] blev der ført forhandlinger mellem repræsentanter for de forskellige (i alt 11) tyske stenografiskoler, i de senere år under forsæde af en repræsentant for rigsregeringen. [[19189] enedes vedkommende udvalg om to systemudkast, et flertalsudkast med Stolze-Schreysk ''r'' og væsentlig Stolze-Schreysk konsonantbetegnelse, og et mindretalsudkast med Gabelsbergersk ''r'' og deraf følgende væsentlig Gabelbergersk konsonantbetegnelse, begge udkast dog med nærmest Stolze-Schreysk vokalisation. Efter at disse udkast [[1922]] var blevet yderligere gennemarbejdet, vedtog det tyske rigsdagsflertal maj 1925 — under protest fra samtlige stenografiskoler med undtagelse af den Gabelsbergerske — at det sidstnævnte udkast skulle indføres som enhedssystem i alle tyske stater, og der måtte derefter kun undervises i dette system i skolerne. Gabelsbergerforbundet vedtog på sin kongres i [[München]] august 1925 med overvældende flertal herefter at arbejde for udbredelsen af dette nye system. Samtlige øvrige stenografiskoler med Stolze-Schreys og ''Nationalstenographie'' i spidsen afviste derimod rigsenhedssystemet, der i steden for at burde betyde et fremskridt ifølge dem stod langt tilbage for flere af de andre systemer både i tydelighed og i enkelhed.
skolerne. Gabelsbergerforbundet vedtog på sin kongres i [[München]] august 1925 med overvældende flertal herefter at arbejde for udbredelsen af dette nye system. Samtlige øvrige stenografiskoler med Stolze-Schreys og ''Nationalstenographie'' i spidsen afviste derimod rigsenhedssystemet, der i steden for at burde betyde et fremskridt ifølge dem stod langt tilbage for flere af de andre systemer både i tydelighed og i enkelhed.
 
I [[Holland]] bruges både geometriske og skriftsystemer. [[Sommerhausen]]-[[Cornelis Steger|Stegers]] geometriske system på Aimé Paris' grundlag var fra [[1852]]—[[1907]] det eneste, der brugtes i det hollandske parlaments stenografbureau; [[de Haan]]s overførelse af Pitman ([[1886]]) og andre geometriske systemer fik kun ringe udbredelse. De nyere skriftsystemer (overførelser af Stolzes ved [[Wéry]] [[1889]], af Scheithauers ved [[Riënts Balf]] 1897 og [[Pont]] [[1904]] samt særlig [[A.W. Groote]]s originale system fra [[1899]]) blev senere de mest anvendte. I andre — her ikke nævnte — lande uden for Skandinavien har der indtil nyere tid ikke været noget udpræget stenografisk liv. I 1900-tallets begyndelse var der dog også i de [[Slaviske sprog|slaviske lande]] fremvokset en levende interesse for stenografi gennem forskellige der offentliggjorte systemer. Den kraftigste fremgang havde [[Herout Mikulik]]s tchekkoslovakiske skriftsystem fået, der 1921 blev prisbelønnet i en konkurrence om det bedste stenografisystem, som regeringen [[1920]] udskrev.
[[Sverige]] er det land, i hvilket stenografi allerførst anvendtes til rigsdagsprotokoller, idet [[Johan Swan]] fra [[1671]]—[[1688|88]] stenograferede rigsrådsforhandlingerne. I [[1825]] udkom [[Fredrik Otto Silfverstolpe||Silfverstolpes]] og [[Lars Johan Hierta|Hiertas]] stenografi, [[1847]] [[Pehr Götrek|Götreks]]; alle disse var geometriske ligesom [[Gustaf Taube|Taubes]] 1852. Senere overførtes Gabelsbergers og [[1880]] Arends' stenografi på [[Svensk (sprog)|svensk]]. 1889 fremkom Wilhelm Brauns med sit til broderen Julius Brauns' tyske svarende system. [[1892]] udgav [[O.W. Melin]] en stenografi, som simpelt hen sammenføjer bogstaverne uden særlige regler og således er det letteste af de svenske systemer. Det vandt meget hurtigt stor udbredelse der, og var navnlig undervisningsfag i praktisk taget alle svenske handelsskoler. I Rigsdagen er saavel Arends', Gabelsbergers som Melins system anvendt, desuden også [[Hugo Reuter]]s højst originale, men kun lidet udbredte, vokalskrivende svenske system.
 
I [[Norge]] udarbejdede [[Hans Paludan|Paludan]] 1852 på grundlag af de i Sverige brugte systemer et geometrisk system, afpasset efter [[det norske sprog]]. I den danske [[grundlovgivende Rigsforsamling]] fungerede den norske stenograf Paludan og nogle af hans elever, af hvilke enkelte var ansatte i Rigsdagen i en lang årrække. Siden 1857 er der leveret stenografiske referater af [[Stortinget]]s forhandlinger. De første Stortingsstenografer var uddannede af Paludan efter det af ham udarbejdede system. Men [[1868]] indførte [[Johan Cappelen|Cappelen]] Gabelsbergers system i en form, der på grundlag af den af [[David Dessau|Dessau]] for [[Dansk (sprog)|dansk]] foretagne bearbejdelse var afpasset efter det norske sprog, og som [[1909]] blev forbedret af [[Olaf Albert Paulsen|Paulsen]].
I Norge udarbejdede Paludan 1852 paa Grundlag af de i Sverige brugte Systemer et geometrisk System, afpasset efter det norske
Sprog. Siden 1857 er der leveret stenografiske Referater af Stortingets Forhandlinger. De første Stortingsstenografer var uddannede af
Paludan efter det af ham udarbejdede System. Men 1868 indførte Cappelen Gabelsberger’s System i en Form, der paa Grundlag af den af
Dessau for Dansk foretagne Bearbejdelse var afpasset efter det norske Sprog, og som 1909 er forbedret af Paulsen. Andre Systemer
spiller ingen nævneværdig Rolle i Norge, hvor S. endnu hovedsagelig kun benyttes som Referentskrift.
 
I [[Danmark]] offentliggjorde [[P.E. Rasmussen]] [[1812]] en ''Dansk Kortskrivning'', der dog nok lige så lidt som sønderjyden [[P.Chr. Koch]]s stenografi (1848) eller [[Alfred Fich]]s overførelse af Bertins system (1850) fik praktisk betydning. [[1849]] indførtes Gabelsbergers system i Danmark og i Rigsdagen af Dessau, og dette system var enerådende indtil 1892—93, i hvilke år der udkom overførelser af Arends' system (af [[Wilhelm de Shàrengrad|Shàrengrad]]) og Duployés system (af [[Brandt]]), som dog ingen udbredelse fandt, hvorimod [[Alfred Worms]]' ''Letfattelig dansk Stenografi'', der blev udgivet samme år på grundlag af Schreys system snart vandt mange tilhængere. [[1908]] gennemførte ''Det danske Gabelsberger-Stenograf-Selskab'' under Ledelse af [[Chr. Christiansen]] og [[P.K. Stibolt]] en gennemgribende ændring af Gabelsbergers system, og denne reviderede form blev siden praktisk talt alle vegne anerkendt.
I Danmark offentliggjorde P. E. Rasmussen 1812 en »Dansk Kortskrivning«, der dog nok lige saa lidt som Sønderjyden P. Chr.
Koch’s S. (1848) ell. A. Fich’s Overførelse af Bertin’s System (1850) fik praktisk Betydning. I den grundlovgivende Rigsforsamling fungerede
den norske Stenograf Paludan og nogle af hans Elever, af hvilke enkelte var ansatte i Rigsdagen i en lang Aarrække. 1849 indførtes
Gabelsberger’s S. i Danmark og i Rigsdagen af D. Dessau, og dette System var eneraadende indtil 1892—93, i hvilke Aar der udkom
Overførelser af Arends’ S. (af Shårengrad) og Duployé’s S. (af Brandt), som dog ingen Udbredelse fandt, hvorimod A. Worms’
»Letfattelig dansk S.«, der blev udg. s. A. paa Grundlag af Schrey’s System (se ovf.) snart vandt mange Tilhængere.
 
1908 gennemførte »Det danske Gabelsberger-Stenograf-Selskab« under Ledelse af Chr. Christiansen og P. K. Stibolt en gennemgribende Ændring af Gabelsberger’s
System, og denne reviderede Form er nu praktisk talt alle Vegne anerkendt, idet der kun faa Steder fremdeles undervises efter det (næsten)
uforandrede Gabelsberger-Dessau’ske System. Gabelsberger’s og Worms’ Systemer tæller omtrent lige mange Dyrkere i Danmark; dog blev
det først 1922 blevet tilladt at anvende sidstnævnte i Rigsdagen.
 
== Kilder ==
50.788

redigeringer

Navigationsmenu