Forskel mellem versioner af "Carl Paul Caspari"

Spring til navigation Spring til søgning
292 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
småret
m (WPCleaner v1.27 - Dobbeltkategori (Fixed using WP:WPCW))
m (småret)
{{wikify}}
[[Fil:Carl Paul Caspari.jpg|thumb|Carl Paul Caspari.]]
'''Carl Paul Caspari''' ([[8. februar]] [[1814]] i [[Dessau]] - [[11. april]] [[1892]] i [[Oslo|Kristiania]]) var en [[Tysk (sprog)|tyskfødt]] [[teolog]] og [[orientalist]], far til [[Theodor Caspari]].
 
== Liv og virke ==
Den første undervisning fik Caspari, der var født af [[jødisk]]e forældre, i hjembyens jødiske barneskole, hvor han
 
navnlig lærte [[hebraisk]]. 1834 kom han som [[student]] til [[Leipzig]], hvor han studerede orientalske
Den første undervisning fik Caspari, der var født af [[jødisk]]e forældre, i hjembyens jødiske barneskole, hvor han navnlig lærte [[hebraisk]]. I 1834 kom han som [[student]] til [[Leipzig]], hvor han studerede orientalske sprog under [[Heinrich Leberecht Fleischer|Fleischer]]. I 1838 lod han sig døbe, under påvirkning blandt andet af sin studiefælle [[Franz Delitzsch]]. I 2 år studerede han nu i [[Berlin]] under den meget ortodokse [[Hengstenberg]], hvis opfattelse af det [[Gamle Testamente]] blev bestemmende for ham. I 1842 blev han [[Dr.phil.]], i 1844 Lic.theol. hon. c. ved Königsberg Universitet; en kaldelse som extraordinær professor til dette universitet afslog han 1845, da han som streng [[lutheraner]] ikke anerkendte den preussiske unerede Kirke.
sprog under [[Heinrich Leberecht Fleischer|Fleischer]]. 1838 lod han sig døbe, under påvirkning blandt andet af sin studiefælle
 
[[Franz Delitzsch]]. I 2 år studerede han nu i [[Berlin]] under den meget ortodokse
I 1847 konstitueredes han som lektor i teologi ved universitetet i [[Oslo|Kristiania]], en stilling, han havde søgt efter [[Gisle Johnson]]s opfordring. Han blev professor i 1857 og blev trods flere kaldelser til Tyskland i Norge til sin Død. I 1860 blev han [[Dr.theol.]] hon. c. i Erlangen.
[[Hengstenberg]], hvis opfattelse af det [[Gamle Testamente]] blev bestemmende for ham. 1842 blev han [[Dr. phil.]], 1844
 
Lic. theol. hon. c. ved Königsberg Univ.; en Kaldelse som Prof. extraord. til dette Univ.
== ''Grammatica Arabica'' ==
afslog han 1845, da han som streng [[lutheraner]] ikke anerkendte den preussiske unerede Kirke. 1847
 
konstitueredes han som Lektor i Teologi ved Univ. i Kria, en Stilling, han havde søgt efter [[Gisle Johnson]]s
Casparis første arbejde var udgivelsen af en arabisk tekst i 1838, og han skrev en større ''Grammatica Arabica'' 1844-48, der senere kom på tysk (1859, 1866, 1876 ved Aug. Müller), fransk og engelsk og navnlig i den engelske bearbejdelse ved Wright blev et hovedværk.
Opfordring. Han blev Prof. 1857 og blev trods flere Kaldelser til Tyskland i Norge til sin Død. 1860 blev han
 
Dr. theol. hon. c. i Erlangen. C.’s første Arbejde var Udgivelsen af en arab. Tekst i 1838, og han skrev en større
== Studier om Gamle Testamente ==
Grammatica Arabica 1844-48, der senere kom paa Tysk (1859, 1866, 1876 ved Aug. Müller),
 
Fransk og Engelsk og navnlig i den eng. Bearbejdelse ved Wright er blevet et Hovedværk.
Hans universitetsvirksomhed bestod mest i behandling af Gamle Testamente. I 1842 udgav han en kommentar til [[Obadias' Bog]] og skrev endvidere "''Beiträge zur Einleitung in das Buch Jesaja''" (1848), "''Über den syrisch-ephraimitischen Krieg unter Jotham und Ahaz''" (1849), "''Über Micha den Morashtiten''" (1852). Han begyndte en fortolkning af Jesaia 1-12, hvoraf kun halvdelen udkom (1867), og skrev "''Zur Einführung in das Buch Daniel''" (1869). Ved siden heraf skrev han populære skrifter på dansk-norsk, således om "''Abrahams Prøvelse og Jakobs Kamp med Gud''", "''Populære Foredrag over Bogen Daniel''", "''Bibelske Afhandlinger''" (1884).
Hans Universitetsvirksomhed bestod mest i Behandling af Gl. Test. 1842 udgav han en
 
Kommentar til Obadja og skrev endvidere »Beiträge zur Einleitung in das Buch Jesaja« (1848), »Über
Hans standpunkt var stærkt apologetisk i Hengstenberg’s ånd med afvisning af al kritik.
den syrisch-ephraimitischen Krieg unter Jotham und Ahaz« (1849), »Über Micha den Morashtiten«
 
(1852). Han begyndte en Fortolkning af Jes. 1-12, hvoraf kun Halvdelen udkom (1867), og
== Studier om troen ==
skrev »Zur Einführung in das Buch Daniel« (1869). Ved Siden heraf skrev han populære
 
Skr paa Dansk-Norsk, saaledes om »Abrahams Prøvelse og Jakobs Kamp med Gud«, »Populære
I 1857 oprettede han med Gisle Johnson og Tønder Nissen ''Theologisk Tidsskrift for den evangelsk-lutherske Kirke i Norge''. Her offentliggjorde han blandt andet en del af de undersøgelser af dåbssymbolet, som han foretog på foranledning af [[N.F.S. Grundtvig|Grundtvig]]’s optræden, og som optog resten af hans levetid. Hans hovedværker om dette emne var "''Ungedruckte, unbeachtete und wenig beachtete Quellen zur Geschichte des Taufsymbols und der Glaubensregel''", I-III (1866-75), "''Alte und neue Quellen zur Geschichte des Taufsymbols und der Glaubensregel''" (1879) og "''Historiske Oplysninger om Trosspørgsmaalenes Ordlyd ved Daaben''" (1879). Hertil sluttede sig "''Nadverens Indstiftelsesords gudstjenstlige Historie fra 5. Aarh. af indtil vore Dage''" (1868). Det var for ham ikke blot en historisk undersøgelse, men tillige en kamp om den sande Lutherdom. I 1872 skrev han om [[Den augsburgske bekendelse]] og [[Luthers lille Katekismus]]’ stilling til den hellige skrifter, og sammen med Gisle Johnson oversatte han "''Konkordiebogen eller den evangelsk-lutherske Kirkes Bekendelsesskrifter''" (1861-66) og "''Den norsk-lutherske Kirkes Bekendelsesskrifter''".
Foredrag over Bogen Daniel«, »Bibelske Afhandlinger« (1884). Hans Standpunkt er stærkt
 
apologetisk i Hengstenberg’s Aand med Afvisning af al Kritik. 1857 grundede han med Gisle
Under sine symbolstudier kom han ind på studier af den kirkelige latinske litteratur fra overgangen mellem oldtid og middelalder. Deraf fremgik "''Martin von Bracharas Schrift de correctione rusticorum''" (1883), "''Kirchenhistorische Anecdota''" I (1883), "''Homilia de sacrilegiis''" (1886), "''Briefe, Abhandlungen und Predigten aus den zwei letzten Jahrhunderten des Kirchlichen Alterthums und dem Anfang des Mittelalters''" (1890). Under sine håndskriftstudier fandt han i [[St. Gallen]] en latinsk oversættelse af [[Job]] fra tiden før [[Hieronymus]] (udgivet 1893).
Johnson og Tønder Nissen »Theologisk Tidsskrift for den evang.-luth. Kirke i Norge. Her
 
offentliggjorde han bl.a. en Del af de Undersøgelser af Daabssymbolet, som han foretog paa
I 1894 udgaves hans efterladte Værkværk »"''Der Glaube an die Trinität Gottes in der Kirche des ersten christlichen Jahrhunderts''".
Foranledning af Grundtvig’s Optræden, og som optog Resten af hans Levetid. Hans
 
Hovedværker om dette Emne er »Ungedruckte, unbeachtete und wenig beachtete Quellen zur
I en lang årrække arbejdede han med på en revision af den norske bibeloversættelse, der udkom 1891.
Geschichte des Taufsymbols und der Glaubensregel«, I-III (1866-75), »Alte und neue Quellen
zur Geschichte des Taufsymbols und der Glaubensregel« (1879) og »Historiske Oplysninger
om Trosspørgsmaalenes Ordlyd ved Daaben« (1879). Hertil sluttede sig »Nadverens
Indstiftelsesords gudstjenstlige Historie fra 5. Aarh. af indtil vore Dage« (1868). Det var for ham
ikke blot en hist. Undersøgelse, men tillige en Kamp om den sande Lutherdom. 1872 skrev han
om den augsburgske Konfession og Luther’s lille Katekismus’ Stilling til den hellige Skr, og
sammen med Gisle Johnson oversatte han »Konkordiebogen ell. den evang.-luth. Kirkes
Bekendelsesskrifter« (1861-66) og »Den norsk-luth. Kirkes Bekendelsesskrifter«. Under sine
Symbolstudier kom han ind paa Studier af den kirkelige latinske Litteratur fra Overgangen
mellem Oldtid og Middelalder. Deraf fremgik »Martin von Bracharas Schrift de correctione
rusticorum« (1883), »Kirchenhistorische Anecdota« I (1883), Homilia de sacrilegiis (1886),
»Briefe, Abhandlungen und Predigten aus den zwei letzten Jahrhunderten des Kirchlichen
Alterthums und dem Anfang des Mittelalters« (1890). Under sine Haandskriftstudier fandt han
i St. Gallen en latinsk Oversættelse af Job fra Tiden før Hieronymus (udgivet 1893). 1894
udgaves hans efterladte Værk »Der Glaube an die Trinität Gottes in der Kirche des ersten
christlichen Jahrhunderts«. I en lang Aarrække arbejdede han med paa en Revision af den norske
Bibeloversættelse, der udkom 1891.
 
== Kilder ==
95.108

redigeringer

Navigationsmenu