Drukspil: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Linje 100: Linje 100:
Legen kan ofte få deltagere til at indrømme ting, som de ikke før har nævnt overfor nogen.
Legen kan ofte få deltagere til at indrømme ting, som de ikke før har nævnt overfor nogen.


I kraft af, at legen kræver en del opfindsomhed fra deltagernes side, er der opstået en del muligheder for at få legen til at køre mere glat (i form af lister over udsagn). Disse lister findes både som hjemmesider og fysiske bøger. Meget brugt de seneste år er dog også de mange apps.<ref>{{cite web|url=https://itunes.apple.com/dk/app/jeg-har-aldrig/id600135306?l=da&mt=8|title=Jeg har aldrig-app}}</ref> <ref>{{cite web|url=https://itunes.apple.com/dk/app/jeg-har-aldrig/id524737778?l=da&mt=8|title=Endnu en Jeg har aldrig-app}}</ref>
I kraft af, at legen kræver en del opfindsomhed fra deltagernes side, er der opstået en del muligheder for at få legen til at køre mere glat (i form af lister over udsagn). Disse lister findes både som hjemmesider og fysiske bøger. Meget brugt de seneste år er dog også de mange apps.<ref>[https://itunes.apple.com/dk/app/jeg-har-aldrig/id600135306?l=da&mt=8 Jeg har aldrig-app]</ref> <ref>{{cite web|url=https://itunes.apple.com/dk/app/jeg-har-aldrig/id524737778?l=da&mt=8|title=Endnu en Jeg har aldrig-app}}</ref>


=== DrukUNO ===
=== DrukUNO ===

Versionen fra 29. apr. 2014, 01:00

Et drukspil, også kaldet drukleg, ølspil og andet, er et spil, der spilles med det formål at indtage alkohol med henblik på at blive beruset. Der findes mange varianter af drukspil, og mange er direkte udledt af spil, der normalt spilles uden alkohol. Blandt andet kan poker spilles med indbygget drikke-mulighed. For de fleste drukspil gælder det at mængden der skal der skal drikkes beregnes i tåre. Normalt fastsættes hvor mange tåre, der er i en øl inden spillet påbegyndes.

Blandt de mest populære drukspil findes ølstafet og rundt om flasken.

Forskellige drukspil

Spræng blæren

Spræng blæren, alternativt træmand eller rundt om flasken, er et gængst drukspil. Det spilles ved at brede et kortspil ud i en cirkel rundt om en tom ølflaske. Deltagerne skiftes herefter til at trække et kort ud fra bunken, og hvert kort har forskellige egenskaber. Da reglerne varierer meget både fra område til område og fra spil til spil kan der ikke beskrives faste værdier for de forskellige kort. Eksempelvis kan der være følgende egenskaber for kortene:

  • Giv/tag tårer (nogle af de laveste kort, dvs. bl.a. 2'ere, 3'ere, 4'ere og evt. esser og 5'ere. Hvorvidt der skal gives eller tages tårer afhænger af kortfarven),
  • 7-tabel/Bom-leg (typisk kort 7. På skift siges ét tal i 7-tabellen. Der må ikke siges et tal som 7 går op i eller et tal som indeholder tallet '7' – i stedet skal der siges 'bom'),
  • Bunde (typisk en bonde. Dvs. bonde = bunde),
  • Vandfald (alle starter med at drikke, og der må tidligst stoppes med at drikke, når personen foran en stopper),
  • Tisse-kort (der må på et selvvalgt tidspunkt aflægges et toilet-besøg),
  • 21 (startende fra 1 og op til 21 skal der på skift siges enten ét eller to tal. Ét tal gør at der fortsættes rundt, mens to tal vender retningen. Taberen er den der siger tallet '21'),
  • Suge-kort (sug på et kort og aflever det med munden videre til en person),
  • Finger-kort (på et selvvalgt tidspunkt sættes tommelfingeren på bordkanten og holdes der indtil alle har gjort det),
  • Næse-kort (på et selvvalgt tidspunkt sættes en finger på næsen og holdes der indtil alle har gjort det),
  • Elefantsnabel (på et selvvalgt tidspunkt laves en elefantsnabel med hænderne. Snablen fastholdes indtil alle har lavet den),
  • Kategori/emne/tema (fx bilmærker, engelske fodboldklubber, Gasolin-numre),
  • Regel (fx må ikke bande),
  • Konsekvens (giv en person en mindre udfordring),
  • Fællesskål (alle tager en tår),
  • Træmand/Beermeister (hver gang andre skal drikke, skal man også drikke, og det er samme antal tåre),
  • Fyld, fyld, fyld & drik (den første som trækker det pågældende kort, fx en konge, skal fylde 1/3 af et glas op som står midt på bordet. Den næste der trækker kortet skal fylde 1/3 mere i glasset, og den sidste der trækker kortet skal drikke hele glassets indhold).

Efter at have trukket et kort fra cirklen og udført det, kortet befaler, lægges kortet oven på flasken i midten.

Den, der vælter de stablede kort på flasken, eller bryder cirklen, har tabt, og skal udføre en straf.

Den gæve jyde

Den gæve jyde er et action-præget drukspil, der baserer sig både på hurtighed og held. Spillet udføres ved at udstyre alle spillere med en lap papir, og der skaffes en kuglepen, en terning, et glas og en række øl.

Spillet går på tur mellem spillerne, der skiftes til at slå med terningen. Den, der slår en sekser, tager glasset og drikker indholdet, hvorefter han tager kuglepenne og begynder at skrive tal fra et til 100 i rækkefølge. Spillet går i mellemtiden videre, og den næste, der slår en sekser drikker ligeledes det nu genopfyldte glas' indhold og tager kuglepennen fra den spiller, der har den, og begynder at skrive videre på de tal, han har skrevet. Man starter således ikke forfra, hvis man mister kuglepennen.

Vinderen er den, der først når til 100.

Cykel Meyer

Uddybende Uddybende artikel: Cykel Meyer

Cykel Meyer er et dansk øl spil , der ikke kræver andet end to terninger og et glas. Spillet findes desuden også som webapp.

Reglerne er som følger:

  • 0. Et glas bringes til bordet. Størrelsen kan variere, men jo større, desto mere kan der vindes.
  • 1. Der bruges to terninger.
  • 2. Spillet starter ved at spillerne fordeler sig i en cirkel eller rundt om et bord, hvor ruten går med urets retning.
  • 3. Glasset opfyldes med en valgfri mængde.
  • 4. Den startende spiller bestemmer det maksimale antal kast for alle spillere. Det kan være mellem 1 og 3 kast.
  • 5. Det er altid det sidste slag for en spiller, der er det gældende.
  • 6. Hvis den startende spiller bruger 3 slag har de efterfølgende spillere også 3 slag, men der kan bruges færre. Dog anses det som mest gentleman-agtigt at bruge alle sine kast.
  • 7. Når alle spillere har kastet, er det spilleren med det laveste slag (se forklaring under), der vinder og skal vinderen derfor drikke glasset.


Slag sorteret efter rang

Meyer

  • 1+2 * Meyer. Du må vælge en, der skal tømme glasset, og derefter opfylde det igen. Mængden er valgfri.
  • 1+3 * Lille Meyer. Du skal selv tømme glasset, og derefter opfylde det igen. Mængden er valgfri.
  • Disse kast tæller ikke som et kast. Dvs. kastede du fx 1+2 i første kast ud af tre, har du stadig tre kast igen.

Par

  • 6+6 Der må fyldes mere i glasset, da det er et par.
  • 5+5 Der må fyldes mere i glasset, da det er et par.
  • 4+4 Der må fyldes mere i glasset, da det er et par.
  • 3+3 Der må fyldes mere i glasset, da det er et par.
  • 2+2 Der må fyldes mere i glasset, da det er et par.
  • 1+1 Der må fyldes mere i glasset, da det er et par.

Andre kast

  • 6+5 svarer til 65.
  • 6+4 svarer til 64.
  • 6+3 svarer til 63.
  • 6+2
  • 6+1
  • 5+4
  • 5+3
  • 5+2
  • 5+1
  • 4+3
  • 4+2
  • 4+1
  • 3+2 Er fællesskål. Tæller stadig som slag. Det absolut bedste slag, hvis du vil vinde!

Ølstafet

Uddybende Uddybende artikel: Ølstafet

I Ølstafet skal man deles op i to hold, som skal konkurrere mod hinanden. Der er ingen faste regler for holdenes størrelse, man kan sågar spille det 1 mod 1 (omend der ikke er så meget stafet over det mere).

Man gennemfører sin tur ved at løbe omkring 10-20 meter frem til en ølflaske, hvorefter man bunder den. Med fingeren i flasken skal man derefter løbe 10 gange rundt om den, mens den står på jorden, hvorefter man løber tilbage til startpositionen. Den næste deltager fra holdet løber derefter ud og gennemfører sin tur med en ny øl. Når alle på holdet har gennemført sin tur er man færdig.

Det hold som først får alle deltagere igennem vinder. Der uddeles evt. strafpoint (strafslurke) til deltagere der ikke bunder deres øl, eller forsøger at distrahere eller beskadige modstanderen.

En frø...

En frø... spilles af flere personer helst over 3, og op til uendelig. I spillet siger man sætningen "En frø, hoppede, i søen, plob" Eks. med 4 spillere Først spiller siger "En frø". Anden spiller siger "hoppede" Tredje spiller sige: "I søen" og fjerde siger så "Plob" Anden runde siger første spiller: "En frø". Anden spiller siger: "En frø" Tredje spiller siger: "hoppede". Fjerde spiller siger: "Hoppede" 1. spiller siger: "i søen" 2. spiller siger: "i søen" 3 spiller siger: "Plob" 4 spiller siger: "Plob" Sådan fortsættes spillet indtil en siger forkert. Straffen er selvfølgelig en slurk.

Jeg har aldrig...

Jeg har aldrig... er en populær festleg, der typisk involverer alkohol. Deltagerne siger på skift "Jeg har aldrig..." efterfulgt af et simpelt udsagn. De deltagere der måtte have gjort det, der bliver sagt i udsagnet, skal tage en tår.

Legen kan ofte få deltagere til at indrømme ting, som de ikke før har nævnt overfor nogen.

I kraft af, at legen kræver en del opfindsomhed fra deltagernes side, er der opstået en del muligheder for at få legen til at køre mere glat (i form af lister over udsagn). Disse lister findes både som hjemmesider og fysiske bøger. Meget brugt de seneste år er dog også de mange apps.[1] [2]

DrukUNO

DrukUNO er et drukspil som bygger på det klassiske UNO. I DrukUNO skal man drikke en tår for hvert kort man trække op og en tår for at blive sprunget over, desuden skal man ved spillets afslutning drikke tåre svarende til de evt. kort man sider med på hånden.[3]

Fuldemand

Fuldmand, også kendt som Valdemar, spilles af tre til uendeligt mange spillere. Spillet varer typisk 3-4 sekunder, og starter ved at én spiller rækker hånden i vejret, og råber "FULDEEEE". Resten af spillerne følger trop, og når alle hænder er i vejret, afslutter alle i kor: "MAND"! Idet der råbes "MAND!" peger alle spillere på én selvvalgt modspiller. Den spiller som flest deltagere peger på taber, og bunder sin drink eller øl. Et shot kan erstatte en "bunder". Ved uafgjort er der omkamp, hvor deltagerne kun kan pege på en af dem, der stod uafgjort imellem.

Spillet kan startes når som helst, hvor som helst, af hvem som helst. Det har sin oprindelse fra Skanderborg Festivalen 2010, hvor en flok unge fra Århus startede spillet. I løbet af ugen blev spillet hurtigt en dille, som spredte sig til hele festivalpladsen. Spillet blev for alvor kendt på festivalens næstsidste dag, hvor et flertal af koncertgængerne ved bøgescenen deltog i det hidtil største spil fuldemand der kendes til.

Apps

Danmark har de seneste år oplevet en massiv vækst i antallet af smartphones.[4] Med det øgede antal smartphones, kommer også efterspørgslen på apps til alle slags behov. Her har mange (i særdeleshed teenagere) fundet det nødvendigt med applikationer, der kan erstatte kortspil og terninger, som ofte er påkrævede for at spille mange af de mere "gammeldags" drukspil. Mange apps imødekommer dette ved at tilbyde muligheden for et virtuelt sæt kort eller terninger. Med andre apps forholder det sig omvendt; her tilbyder man ikke en virtuel version af noget fra virkeligheden, men derimod et spil af en art, som det kun kan laves i f.eks. en app.[5]

Referencer

  1. ^ Jeg har aldrig-app
  2. ^ "Endnu en Jeg har aldrig-app".
  3. ^ DrukUNO regler "DrukUNO". {{cite web}}: Tjek |url= (hjælp)
  4. ^ "Danskemedier.dk – Stor udvikling i antal smartphones og tablets".
  5. ^ "Drukspil "Knappen"".