Søndergårde (Hadsund)

For alternative betydninger, se Søndergårde. (Se også artikler, som begynder med Søndergårde)

Søndergårde Hadsund
Søndergårde Søndergårdes beliggenhed 56°43′36″N 10°06′58″Ø
Overblik
Bydel:	Søndergårde
Kommune:	Mariagerfjord Kommune
Indbyggertal kommune:	41859 (2023)
Indbyggertal bydel:	1.500 (2010)
Sogn(e):	Hadsund Sogn
Det første man ankommer til når man kommer fra syd. Det første man ankommer til når man kommer fra syd.
Oversigtskort
Søndergårde Søndergårdes beliggenhed 56°43′36″N 10°06′58″Ø

Søndergårde (ˈsœnʌˌgɒːə) er en bydel til Hadsund, beliggende umiddelbart nord for byens centrum. Bydelen har 1.500 indbyggere og omfatter det større kvarter Holterne. Søndergårde var fra starten af 1500-tallet en landsby i Visborg Sogn indtil 1921, da Hadsund blev et selvstændig sogn, selvom Hadsund havde haft egen kirke siden 1898. Søndergårde var en landsby frem til 1970'erne, hvor gårdene i landsbyen afgav jord til det boligkvarter, vi i dag kender som Holterne, nu en del af Søndergårde. Der blev bygget huse mellem Søndergårde og Hadsund i 1974, siden da har landsbyen været en bydel til Hadsund. Den ligger to km fra Hadsund Centrum og tre km fra Visborg. Søndergårde består af 446 parceller hvoraf 411 af dem hører under Holterne, de resterne 30 parceller og fem virksomheder, ligger i den gamle del af Søndergårde. Navnet Søndergårde er ikke almindeligt brugt længere.

Hadsund Dyrehave og Hadsund Egnssamling ligger syd for Søndergårde. Hadsund Kreaturslagteri er bydelens største virksomhed med 50 ansatte.

Bydelen afgrænses mod nord af Bøgelunden, mod vest af Industri Nord mod syd af Hadsund Dyrehave og mod øst af Industri Øst. Gl. Visborgvej og Ringvejen giver adgang til Søndergårde.

Historie

Søndergårde ca. 1900

Bydele og bebyggelser i og ved Hadsund:
A: Hadsund Centrum
B: Munchs eng
C: Rosendal
D: Himmerlandsgade (kvarter)
E: Pip-kvarteret
F: Skov-kvarteret
G: Hadsund Syd
H: Ved Stranden
I: Ø-kvarteret
J: Holterne
K: Søndergårde
L: Hadsund Huse
M: Højmarken
N: Rolighed
O: Bøgelunden
P: Industri Nord
Q: Molhøj
R: Industri Øst

Søndergårde er opstået langs vejen, der i gamle dage gik fra Aalborg-Hobro landevejen videre i gennem Søndergårde til Visborg, og videre til Skelund og Als. Endelsen -gårde afspejler, at der var tale om gårde og husmandssteder på det tidspunkt. Ved en folketællingen i 1787 fremgår det, at der var syv huse og fire gårde i Søndergårde.

Indtil 1937 lå landsbyen i Skelund-Visborg Kommune, men efter sammenlægning af de tidligere Vive og Skelund-Visborg Kommuner den 1. april 1937 indgik kommunerne i den nye Hadsund Kommune (1937-1970). Ved Kommunalreformen (1970) blev kommunen sammenlagt med Als Kommune og blev til Hadsund Kommune. Ved Kommunalreformen 2007 blev kommunen sammenlagt med Hobro, Mariager og Arden Kommuner, og blev tilsammen til Mariagerfjord Kommune.

Navnet Søndergårde kendes ikke med sikkerhed, men en sandsynlig forklaring er da en boel flyttede fra Bjærget ved Helberskov, et plateau ikke langt fra Havnø. Søndergårde fik muligvis navnet, fordi den er beliggende sydvest for Visborg og sydvest for Glargårde. I 1853 blev der bygget en gård, som fik navnet Søndergården efter landsbyen.

Den 20. februar 1970 blev det vedtaget, at der skulle bygges et nyt boligkvarter til Søndergårde Holterne, det blev beliggende øst for Søndergårde. I 1974 kunne man konstaterer at Søndergårde var vokset sammen med Hadsund, da Søndergården solgte sine sidste marker til Hadsund Kommune, og der blev bygget et industrikvarter vest for Søndergårde og et villakvarter nord og syd for byen. I 1973 bestod Søndergårde af ca. 17 huse og en gård. I 1976 blev Søndergården nedlagt som gård og laderne nedrevet. I 2006 blev også stuehuset nedrevet til fordel for rækkehusbyggeri. I 2010 byggedes der nye virksomheder i den nordlige del af bydelen.

Landsbyens navn

Søndergårde blev i 1541 stavet Søndergord, i 1700-tallet Söndergaarde i 1950'erne Søndergaarde, og i 1970'erne Søndergårde (med bolle-å).

Søndergårde Skole

Skolen blev etableret i forbindelse med folkeskolens indførelse i 1814. Da Hadsund i 1870'erne begyndte at vokse, måtte børnene gå helt til Søndergårde for at komme i skole. De børn, der boede i den vestlige del af Hadsund, som dengang hørte til Vive Sogn, måtte gå helt til Vive.

Søndergårde Skole var opført i 1853, og var i 1876 meget forfalden. På et møde i skolekommissionen diskuterede man en flytning af skolen til Hadsund, men sognerådets repræsentant i skolekommissionen var absolut modstander af flytningen, hvorimod de 2 andre medlemmer var tilhængere af flytningen, idet at Søndergårde Skole alligevel skulle ombygges, og Hadsund havde også de fleste børn. Søndergårde Skole delte i en lang årrække fælles lærer med Glerup Skole.

I 1877 blev Søndergårde Skole sat i stand, men diskussionen om flytningen fortsatte. I december 1877 sendte sognerådet et brev til ministeriet med ønske om, at skolen måtte forblive i Søndergårde, men ministeriet afslog og fastslog, at en ny skole skulle opføres i Hadsund.

Den 29. juni 1877 stod en ny skole i Hadsund klar, den lå i Østergade (dengang kaldet Skolegade). Huset eksisterer endnu - det er i dag farvehandelen i Østergade. Det var købmand Chr. Hornbech, der forærede byggegrunden til skolen. I 1911 blev der bygget en meget større skole på Kirkegade.

Den nye skole blev indrettet i skolestue og lærerbolig. Skolen kostede 4.800 kroner, den blev indviet den 29. oktober 1878. Men inden det måtte sognerådet betale 660 kroner til et brændeskur og latriner, idet man regnet med at flytte det gamle fra Søndergårde Skole til den nye skole i Hadsund, men det var i så dårlig stand, at en flytning ikke var mulig. Den første lærer kunne godt flyttes fra Søndergårde og til Hadsund. Han hed Søren Sørensen og var dimitteret fra seminaret i Lyngby i 1862 og var ansat ved skolen i Søndergårde i 1863. Han var anset for at være en flittig og dygtig lærer.

Gårde og huse

I den nordlige del af Søndergårde ligger de to nedlagte gårde Krebs Gård bygget 1847 og den Røde Gård bygget 1880. De blev blev nedlagt som landbrugsgård i 1970'erne, da der blev bygget villakvarter øst for og industrikvarter vest for.

Nedrevne gårde

Søndergården, opført 1853, blev nedrevet i 2006 til fordel for det nye ejerboliger byggeri Lyngholt. I 1853 blev Hadsunds første skole oprettet i bygningen.

I den østlige del af landsbyen blev Mary og Thyge Knudsens gård bygget i 1700-tallet, nedrevet i 2007. Kort tid efter nedrivningen blev der bygget et nyt hus på stedet. Anders Andersens Gård, lå længst mod nord blev nedrevet i 1982 til fordel for det nye ejerbolig-byggeri Hasselholt, der stod færdig i 1990.

Lyngholt

Lyngholt er et nyt ejerboliger byggeri, der er beliggende på den grund, som Søndergården havde ligget på indtil 2006. Byggeriet opfatter 18 ejerboliger bygget i røde tagsten. Øst for skal der laves et fællesareal med træer, borde og bænke.

Galleri

• 
  Krebs Gård opført 1847, ligger på hjørnet af Engholt.
• 
  Den Røde Gård opført 1880, ligger på hjørnet af Mestervænget.
• 
  Det røde hus opført 1900 er et af bydelens flotteste huse.
• 
  Det gule hus oprørt 1916, er beliggende på hjørnet af Ringvejen.
• 
  Søndergårde fra midten af bydelen mod syd.
• 
  Søndergårde set fra nord mod syd.
• 
  Transbjerholt Centralen ligger lige øst for den gamle del af Søndergårde i kvarteret Holterne, den giver varme til hele Søndergårde.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Søndergårde (Hadsund)
• Hadsunds by portal på nettet

Litteratur

• Hadsund – fra ladested til industriby, af Vibeke Foltmann m.fl., udgivet af Sparekassen Hadsund 1983, ISBN 87-982081-2-8
• Lise Andersen, Erling Gammelmark og Heino Wessel Hansen, Hadsund – en by bliver til, Hadsund Egns Museum 2004. ISBN 87-988211-1-3
• Lise Andersen Foreningsliv i Hadsund 1884-1994, udgivet af Hadsund Håndværker og Borgerforening 1994. ISBN 87-984925-0-0
• Arne Lybech, Hadsund Bogen 2011, november 2011. ISBN 978-87-993817-3-9
• Arne Lybech, Hadsund Bogen 2012, november 2012. ISBN 978-87-995524-6-7
• Arne Lybech, Hadsund Bogen 2013, december 2013. ISBN 978-87-996249-7-3
• Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt : Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83, Bygd, 1983
• Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (1928), Landbohistorisk Selskab, København, 1975