Møns Klint

Møns Klint, 31 Juli 2013

Møns Klint – Dronningestolen (april 2011)

Møns Klint er Danmarks højeste klint, der samtidig er en enestående biotop eller måske rettere: samling af biotoper. Kombinationen af kalksten i undergrunden med et tørt lokalklima og en landbrugsmæssig udnyttelse, der har bestået i kreaturgræsning, har skabt nogle af Danmarks rigeste overdrev med en biodiversitet, der giver anelser om, hvordan landet kan have set ud, før industrialiseringen af landbruget satte ind.

Møns Klints udseende ændres stadigt som følge af nedbrydning. Man kan normalt følge klinten til fods i hele dens udstrækning langs kysten, selv om skred lejlighedsvis skaber naturlige forhindringer. I 1994 omkom en fransk turist imidlertid under en større sammenstyrtning foran den 100 meter høje klint.

Kort fra omkring 1900

Store Taler efter styrt. Billede fra april 2007

Møns Klint: Kik ved Store Taler (2006)

På den nordlige side af Østmøn ligger en sti til foden af klinten ved Lilleklint, længere mod syd en sti ved Jydeleje Fald og Store Taler (100m over havet), igen ved Sandskredsfald (p.t. (2006) dog lukket), ved Store Klint og den centrale parkeringsplads nær Dronningestolen (128m), ved Gråryg (108m) og også ved Møns Fyr på øens sydøstligste hjørne.

Natten til lørdag den 27. januar 2007 skred Store Taler ud for Jydelejet i havet, da fremspringet på klinten kollapsede; sandsynligvis på grund af de store regnmængder, der i de foregående måneder var faldet over Danmark. Kollapset skabte en ca. 300 meter lang halvø ud i havet foran klinten; ingen mennesker kom til skade ved sammenstyrtningen.

I maj 2007 åbnede formidlingscentret Geocenter Møns Klint ved Store klint i Klinteskoven.

Geologi

Møns Klint består af op til hundrede meter høje kridtaflejringer, der blev dannet i slutningen af kridttiden for ca. 75 millioner år siden. Kridtet kaldes også skrivekridt pga. dets anvendelsesmuligheder, og det består af skallerne, de såkaldte kokkolitter fra kalkflagellater, en mikroskopisk encellet gulalge, fytoplankton eller nanoplankton, der holdt til i kridttidens tropisk varme havmasser. Kokkolitterne er kalkplader i størrelsen 2-25 mikrometer. Kridtet er altså skabt af biologiske organismer.

I løbet af de istider der har præget det danske landskab de sidste 100.000 år har gletsjere skubbet disse kridtlag op af havet, så de til sidst dannede de høje klinter ved Møn.

I kridtlaget, hovedsageligt det hårde frem for skrivekridtet, er det muligt at finde utroligt mange efterladenskaber fra forhistoriske mindre havdyr. Man kan overalt på stranden finde forstenede rygskjold fra blæksprutte og pigge fra søpindsvin. Det er også ret let at finde forsteninger af muslinger, østers og andre skaldyr.

Møns Klint nov. 2007

Møns Klint 2005

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Møns Klint

54°58′N 12°33′Ø

Spire Denne artikel om et dansk naturområde er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.