Se og Hør: Forskelle mellem versioner
Pugilist (diskussion | bidrag) Fjerner version 7578734 af Toxophilus (diskussion) - netop "en bog, film, tv-serie". Det er Se og Hør ikke. Aviser er heller ikke med kursiv |
→Beskyldninger om lovovertrædelser: Aktuelt afsnit |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
== Beskyldninger om lovovertrædelser == |
== Beskyldninger om lovovertrædelser == |
||
{{Aktuelt afsnit}} |
|||
Den [[29. april]] [[2014]] udgav forlaget [[Bogkompagniet]] romanen ''[[Livet, det forbandede]]'' skrevet af den tidligere Se og Hør journalist Ken B. Rasmussen. I romanen beskrives et ugeblad "Set og Hørt", der minder en del om Se og Hør, ligesom det beskrives, hvorledes "Set og Hørt" benytter sig af ulovligt indkøbte oplysninger om kendtes brug af kreditkort. Dagbladet [[B.T.]] skrev i en række artikler, at oplysningerne om indkøb af sådanne kreditkortoplysninger også foregik på Se og Hør i en flereårig periode, hvorfor udgivelsen af romanen rejste en mediestorm. Aller Press og Se og Hør har benægtet at være bekendt med en sådan praksis i Se og Hør.<ref>[http://www.bt.dk/danmark/ny-se-og-hoer-ansat-bekraefter-ja-vi-havde-tys-tys-kilde Ny Se og Hør-ansat bekræfter: Ja, vi havde tys-tys-kilde", bt.dk, 29. april 2014]</ref> |
Den [[29. april]] [[2014]] udgav forlaget [[Bogkompagniet]] romanen ''[[Livet, det forbandede]]'' skrevet af den tidligere Se og Hør journalist Ken B. Rasmussen. I romanen beskrives et ugeblad "Set og Hørt", der minder en del om Se og Hør, ligesom det beskrives, hvorledes "Set og Hørt" benytter sig af ulovligt indkøbte oplysninger om kendtes brug af kreditkort. Dagbladet [[B.T.]] skrev i en række artikler, at oplysningerne om indkøb af sådanne kreditkortoplysninger også foregik på Se og Hør i en flereårig periode, hvorfor udgivelsen af romanen rejste en mediestorm. Aller Press og Se og Hør har benægtet at være bekendt med en sådan praksis i Se og Hør.<ref>[http://www.bt.dk/danmark/ny-se-og-hoer-ansat-bekraefter-ja-vi-havde-tys-tys-kilde Ny Se og Hør-ansat bekræfter: Ja, vi havde tys-tys-kilde", bt.dk, 29. april 2014]</ref> |
||
Versionen fra 1. maj 2014, 12:55
Se og Hør er et dansk billedugeblad, der udgives af Aller Press A/S.
Se og Hør udkom første gang i 1939, hvor det hed Det Ny Radioblad. Første gang navnet Se og Hør blev brugt var i 1953. Bladet begyndte nemlig at bringe udsendelsesoversigter fra det nystartede store medie – fjernsynet. I slutningen af 1953 hed bladet så Se og Hør med undertitlen Det Ny Radioblad.
Se og Hør er i dag det største billedugeblad på det danske marked, og sælger omkring 190.000 eksemplarer hver uge. I sin storhedsperiode op igennem 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne solgte Se og Hør op mod 350.000 eksemplarer hver uge under ledelse af daværende chefredaktør Mogens E. Pedersen, kaldet mep. Oplaget er dog siden mere end halveret til 148.406 i 2011[1].
Bladets primære konkurrenter er Ude og Hjemme, Her & Nu og Billed-Bladet. I stigende grad har bladet også fået konkurrence fra aviserne. Især formiddagsbladene B.T. og Ekstra Bladet har i dag mere ugebladsstof end tidligere. Ligeledes er både de etablerede tv-stationer samt de nye mindre tv-kanaler begyndt at bruge en større del af deres sendeflade på gossipstof.
Bladet findes også i Sverige og Norge.
Chefredaktører
Kim Henningsen tiltrådte i juni 2009 som chefredaktør for Se og Hør. Han overtog posten efter Henrik Qvortrup, som i november 2008 forlod jobbet for at blive politisk redaktør på TV2 [2].
Beskyldninger om lovovertrædelser
 | Dette afsnit beskriver en aktuel begivenhed Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem. |
Den 29. april 2014 udgav forlaget Bogkompagniet romanen Livet, det forbandede skrevet af den tidligere Se og Hør journalist Ken B. Rasmussen. I romanen beskrives et ugeblad "Set og Hørt", der minder en del om Se og Hør, ligesom det beskrives, hvorledes "Set og Hørt" benytter sig af ulovligt indkøbte oplysninger om kendtes brug af kreditkort. Dagbladet B.T. skrev i en række artikler, at oplysningerne om indkøb af sådanne kreditkortoplysninger også foregik på Se og Hør i en flereårig periode, hvorfor udgivelsen af romanen rejste en mediestorm. Aller Press og Se og Hør har benægtet at være bekendt med en sådan praksis i Se og Hør.[3]