GABA: Forskelle mellem versioner
{{Commonscat|Gamma-Aminobutyric acid}} |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
{{Commonscat|Gamma-Aminobutyric acid}} |
{{Commonscat|Gamma-Aminobutyric acid}} |
||
{{autoritetsdata}} |
|||
[[Kategori:Fysiologi]] |
[[Kategori:Fysiologi]] |
Versionen fra 3. maj 2014, 22:21
GABA (forkortelse for gamma-aminosmørsyre eller gamma-aminobutansyre) er en hæmmende (inhibitorisk) neurotransmitter, som kan findes i både centrale og perifere nervesystemer i en lang række dyrearter. GABA er den primære hæmmende neurotransmitter i hjernen.
Funktion
I dyr bindes GABA til inhibitoriske synapser i hjernen. Den specifikke virkning er, at GABA binder sig til receptorer i plasmamembranen på både præ- og postsynaptiske neuroner. Denne binding afstedkommer enten en øget strøm af negativt ladede chloridioner ind i cellen eller en øget strøm af positivt ladede kaliumioner ud af cellen. Dette resulterer typisk i en celleladning, der er mere negativ – såkaldt hyperpolarisering – hvilket forhindrer neurotransmission. Når det er kloridioner, GABA-bindingen får til lettere at kunne passere membranen, giver dette oftest ikke nogen ændring i membranspænding, men det bliver alligevel vanskeligere at udløse en nerveimpuls, da cellen så at sige er kortsluttet.