Sonar: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Tilføjet historie om den tidlige udvikling af Sonar (ASDIC).
mNo edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Sonar Principle EN.svg|thumb|Princippet i afstandsmåling med sonar og [[radar]].]]
[[Fil:Sonar Principle EN.svg|thumb|Princippet i afstandsmåling med sonar og [[radar]].]]
'''Sonar''' (forkortelse af ''SOund NAvigation and Ranging'') er en teknik, der bruger lyd under vand til at navigere med eller afsløre [[Sværm|fiskestimer]], [[undervandsbåd]]e, [[Vrag|skibsvrag]] m.m. Der er to typer sonarer, aktive og passive.
'''Sonar''' (forkortelse af ''SOund NAvigation and Ranging'') er en akustisk teknik, der bruger til at opspore og bestemme afstand og retning til genstande under vand, fx [[Sværm|fiskestimer]], [[undervandsbåd]]e, [[Vrag|skibsvrag]] eller andre lydreflekterende genstande.

En sonar agerer ligesom en flagermus, nemlig ved at udsende korte ultralydsimpulser, fx med en frekvens på 30kHz og en varighed på 2 sekunder. De lydimpulser der reflekteres fra genstande i vandet i form af et ekko, opfanges og bearbejdes til oplysninger om afstand og retning til genstanden.


== Historie ==
== Historie ==

Versionen fra 9. maj 2014, 11:05

Princippet i afstandsmåling med sonar og radar.

Sonar (forkortelse af SOund NAvigation and Ranging) er en akustisk teknik, der bruger til at opspore og bestemme afstand og retning til genstande under vand, fx fiskestimer, undervandsbåde, skibsvrag eller andre lydreflekterende genstande.

En sonar agerer ligesom en flagermus, nemlig ved at udsende korte ultralydsimpulser, fx med en frekvens på 30kHz og en varighed på 2 sekunder. De lydimpulser der reflekteres fra genstande i vandet i form af et ekko, opfanges og bearbejdes til oplysninger om afstand og retning til genstanden.

Historie

Sonaren var et teknologisk modsvar til en ny trussel, ubåden. Før 1. verdenskrig havde man i England og Frankrig arbejdet lidt med sonar, men det var ikke noget stort. Ved udbruddet af 1. verdenskrig indså man at det var nødvendigt med at anti-ubåds våben. Hydrofoner blev i forvejen brugt, men det kræver at det man leder efter (som f.eks. en ubåd) udsender lyde, så forskningen blev genoptaget i at opfinde den aktive sonar. I England kaldtes denne forskningsenhed for Anti-Submarine Division of the British Naval Staff, og al forskning foregik i dyb hemmelighed for at fjenden (primært Tyskland) ikke kunne udvikle et forsvarssystem mod sonaren. Fordi man ville holde forskningen så hemmelig som muligt, kaldte man det man var nået frem til for ASD'ics. og de materialer man brugte for ASD'ivite, som i Anti-Submarine Division. Som arbejdet skød endte man med at kalde det ASDIC, der egentlig ikke står for noget (bortset fra Anti-Submarine Division), men bare er en omskrivning af det tidlige arbejde man havde lavet (ASD'ics).

ASDIC'en gjorde at man nu aktivt kunne søge efter ubådene og sammen med Dybdebomber var denne opfindelse med til at vende krigens gang.

Aktiv sonar

Lyden af sonar-ping

Aktiv sonar registrerer ekkoer af egen udsendt lyd.

Sonaren virker efter samme princip som radaren (ekkoprincippet), det vil sige, at den udsender en kort lydbølge (ofte kaldet et ping) og registrerer ekkoerne på en skærm. Det tager længere tid at få ekkoerne hjem, da lydens hastighed i vand er ca. 1500 m/s.

Ekkoloddet er et eksempel på en sonar, der kun kigger nedad for at måle dybden.

Passiv sonar

Passiv sonar eller hydrofonen, registrerer udelukkende lyd fra andre skibe/ubåde (eller lyde fra havdyr).

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til: