Esbjerg Vandtårn: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved 194.255.148.174, fjerner ændringer fra 188.178.119.146 (diskussion | bidrag)
Linje 37: Linje 37:
[[Kategori:Fredede industribygninger og tekniske anlæg i Danmark]]
[[Kategori:Fredede industribygninger og tekniske anlæg i Danmark]]
[[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Esbjerg|Vandtårn]]
[[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Esbjerg|Vandtårn]]
[[Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Esbjerg Kommune]]

Versionen fra 25. maj 2014, 08:25

Esbjerg Vandtårn
Esbjerg Vandtårn
Generelle informationer
Sted Esbjerg, Danmark
Type vandtårn Rediger på Wikidata
Opført 1896-1897
Højde 33 meter
Kapacitet 130
Arkitekt C.H. Clausen
Eksterne henvisninger
Fredningsstatus Fredet i 1983[1]

Esbjerg Vandtårn er et vandtårn beliggende i Esbjerg opført i 1896-97 på en gravhøj fra bronzealderen og har kapacitet til 130 kubikmeter. Tårnet ligger ved havnen og er et vartegn for byen. Det fik i 1983 status af fredet og ejes i dag af Esbjerg Museum.

Historie

I slutningen af 1800-tallet var vandforsyningen i Esbjerg, der med sine 9000 indbyggere var ved at udvikle sig til en storby, stadig på ingen måder optimal, idet den klaredes med brønde og vandposte. Der kom et stigende pres for oprettelsen af et vandværk, som i midten af 1890'erne blev tilgodeset. Man byggede således et vandtårn for at sørge for det rette tryk ud til beboerne, men eftersom efterspørgslen på vand allerede i bygningsåret oversteg tårnets kapacitet, blev der allerede i 1904 bygget et nyt vandtårn på Nygårdsvej.[2]

Tårnet blev i slutningen af det 20. århundrede istandsat af private kræfter, der opererede under navnet Foreningen Vandtårnet.

Arkitektur

Nassauer Haus i Nürnberg gav inspiration til vandtårnets udformning. Foto fra omkring århundredeskiftet 1900.

Esbjerg Vandtårn er tegnet af arkitekt C.H. Clausen, der angiveligt er blevet inspireret af Nassauer Haus i Nürnberg.[3] Tårnet er ulig mange andre vandtårne firkantet, men vandbeholderen er cylindrisk, og øverst er der i hvert hjørne et tourelle (lille tårn). Det er opført i røde teglsten og bygget med en udsigtsplatform øverst.[4]

Kulturelle tiltag

På grund af dets status som byens vartegn har vandtårnet flere gange været brugt som logo for virksomheder.[5]

Tårnet er hjemsted for en permanent udstilling om det specifikke vandtårn samt vandtårne generelt i Europa. Om sommeren findes desuden diverse udstillinger med forskellige typer kunst.

Referencer

  1. ^ "Sag: Esbjerg Vandtårn". Hentet 2009-03-14.
  2. ^ "Esbjerg Vandtårn". Esbjerg Museum.
  3. ^ "Cirkulation 1/2002" (svensk). Skånska vattentornssällskapet. Hentet 2009-03-14.
  4. ^ "Esbjerg Vandtårn". Cofman.com FeriehusPortalen. Hentet 2009-03-14.
  5. ^ Michael Ottosen, Museumsinspektør. "Vandtårn, vartegn, varemærke".

Eksterne henvisninger

55°27′52.23″N 8°26′59.87″Ø / 55.4645083°N 8.4499639°Ø / 55.4645083; 8.4499639