Fjodor Dostojevskij: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
m tilføjet henvisningsskabelon
Linje 73: Linje 73:
{{Commonscat|Fyodor Dostoyevsky}}
{{Commonscat|Fyodor Dostoyevsky}}
* [http://www.litteratursiden.dk/analyser/dostojevskij-fjodor-m Fjodor Dostojevskij] på Litteratursiden.dk
* [http://www.litteratursiden.dk/analyser/dostojevskij-fjodor-m Fjodor Dostojevskij] på Litteratursiden.dk
* [http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=10923 Fjodor Dostojevskij] på Bibliografi.dk
* {{bibliografi.dk id|10923}}


{{autoritetsdata}}
{{FD|1821|1881|Dostojevskij, Fjodor}}
{{FD|1821|1881|Dostojevskij, Fjodor}}

{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij| ]]
[[Kategori:Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij| ]]
[[Kategori:Skønlitterære forfattere fra Rusland]]
[[Kategori:Skønlitterære forfattere fra Rusland]]

Versionen fra 26. maj 2014, 05:15

Fjodor M. Dostojevskij
Russisk litteratur
19. århundrede
Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij, 1876
Personlig information
Født 11. november 1821
Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
Død 9. februar 1881
Sankt Petersborg, Rusland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Litterær bevægelse symbolisme, kristen eksistentialisme
Påvirket af Nikolaj Gogol, Edgar Allan Poe, Friedrich Schiller, Charles Dickens, Michail J. Lermontov, Victor Hugo, Aleksandr Pushkin, Hegel,
Har påvirket Knut Hamsun, Albert Camus, Sigmund Freud, Orhan Pamuk, Franz Kafka, James Joyce, Jack Kerouac, Friedrich Nietzsche, Jean-Paul Sartre, Marcel Proust, Ludwig Wittgenstein
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (russisk: Фёдор Миха́йлович Достое́вский) (11. november 18219. februar 1881) var en russisk forfatter, bedst kendt for sine hovedværker Forbrydelse og straf', Idioten og Brødrene Karamazov.

Dostojevskij har bidraget væsentligt til verdenslitteraturen, og som inspirationskilde til blandt andre Nietzsche og Sartre[kilde mangler] anses han af mange som en af forgængerne for den moderne, filosofiske retning eksistentialismen[kilde mangler]. Dostojevskij er anerkendt for sine skildringer af den menneskelige psykologi, ikke mindst i det 19. århundredes Rusland[kilde mangler].

Biografi

De unge år

Dostojevskij var den anden i en børneflok på syv af forældrende Mikhail og Maria Dostojevskij. Dostojevskijs far var en pensioneret militærkirurg og en voldelig alkoholiker[1], som arbejdede som doktor ved Mariinskijhospitalet for fattige i Moskva. Hospitalet lå i et af de værste områder i Moskva, hvor det var omgivet af kirkegårde for kriminelle, et psykiatrisk hospital og et børnehjem for efterladte spædbørn. Disse omgivelser gjorde et stort indtryk på den unge Dostojevskij, som i sit forfatterskab senere beskrev de fattige og udstødtes skæbner og liv. Selv om hans forældre forbød det, tilbragte den unge Dostojevskij meget tid i Hospitalets have sammen med patienter og lyttede på deres ofte barske historier.

Der er mange historier om Dostojevskijs fars voldelige behandling af sine børn. Det er dog ifølge Joseph Frank, som har skrevet en biografi om Dostojevskij, ikke Dostojevskijs egen far der optræder i Brødrene Karamazov. Alt tyder på, at Dostojevskij og hans egen far igennem brevveksling havde et nogenlunde kærligt forhold.

I 1837 døde hans mor af tuberkulose, og Dostojevskij og hans bror blev sendt til et militærakademi for ingeniører i Sankt Petersborg. Hans far døde i 1839 midt i en ophidset diskussion med en flok af sine livegne bønder. Der opstod mistanke om, at bønderne havde myrdet faderen. Sagen blev nøje undersøgt af de offentlige myndigheder, men det endte med, at bønderne blev pure frikendt. Myndighederne konkluderede, at faderens ophidselse var årsag til et dødeligt slagtilfælde. Alligevel lever historien om, at det var bønderne, der myrdede faderen, den dag i dag.

Sandsynligvis var det naboer, der skabte mistanken om de livegnes bønders forbrydelse, idet en domfældelse af bønderne kunne skabe muligheder for, at nabogodsejerne kunne erhverve faderens ejendom billigt. Den norske forfatter Geir Kjetsaa har i sin biografi Fjordor Dostojevskij – et digterliv meget omhyggeligt redegjort for hele forløbet om faderens død, og for ham er der ingen tivl om, at bønderne var fuldstændig uskyldige.

Eksil i Sibirien

Dostojevskij blev i 1849 dømt til døden for revolutionær aktivitet, hvilket bestod i et medlemskab af den intellektuelle gruppe, Petrashevskycirklen. Formålet med gruppen var at diskutere litteratur og vestlig filosofi[2], hvilket ifølge zar Nikolaj 1. af Rusland udgjorde en trussel imod enevældet og det Russiske Imperium. Dødsdommen blev midlertidigt ændret til fængsel. Dostojevskij afsonede 4 år i arbejdslejr i Sibirien, hvor han efterfølgende gjorde tjeneste som soldat i 6 år. Denne fængselsstraf præger hans forfatterskab, og Dødens hus er inspireret af hans tid i Sibirien.

Bibliografi

Romaner


Noveller

Henvisninger

Litteratur

  • Geir Kjetsaa, Fjodor Dostojevskij – et digterliv, Erichsen, 1986.

Eksterne henvisninger

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link GA