Marstal: Forskelle mellem versioner
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Oleryhlolsson, fjerner ændringer fra 78.156.96.158 (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 53: | Linje 53: | ||
== Historie == |
== Historie == |
||
* 1634 I læ af Ærøs Hale boede en ikke ubetydelig |
* 1634 I læ af Ærøs Hale boede en ikke ubetydelig fiskerbefolkning. [[Hertug]]en, der havde fået denne del af øen, lod forpagteren af sin gård "Gudsgave" sælge landbrugsprodukter til Marstals fiskere. Handelen foregik i begyndelsen med stedets egne produkter, som man afhændede dels i Kongeriget, dels i Hertugdømmerne, hvortil man havde let adgang gennem et løb ud til [[Østersøen]]. På den tid skulle al handel gå over de privilegerede købstæder. Marstalskipperne og oplandets bønder drev derfor smughandel, og Marstals flåde voksede eksplosivt. Smughandelen var nødvendig, fordi ærøskibene blev anset som tilhørende Kongeriget, når de kom til Hertugdømmerne, og omvendt i Kongeriget blev de anset for Hertugdømmets skibe, og blev derfor ramt af ekstra told og havneafgift. Smughandelen var en anerkendt og accepteret levevej i Marstal i den periode. |
||
* 1729 overgik [[Søbygård (Ærø)|Søbygårds]] og [[Gudsgave Len]] til kongen, medens den midterste del af øen først kom med i 1750. Marstallernes skibe fik en fortrinsstilling ved at være anerkendt som fartøjer under Kongeriget (en snes år før købstaden [[Ærøskøbing]]s skibe) og kunne derfor sejle under de samme betingelser. |
* 1729 overgik [[Søbygård (Ærø)|Søbygårds]] og [[Gudsgave Len]] til kongen, medens den midterste del af øen først kom med i 1750. Marstallernes skibe fik en fortrinsstilling ved at være anerkendt som fartøjer under Kongeriget (en snes år før købstaden [[Ærøskøbing]]s skibe) og kunne derfor sejle under de samme betingelser. |
||
* 1825 byggede man med frivillig arbejdskraft en lang stenmole, der senere udbyggedes med havnepladser og kajanlæg på landsiden. Husene i Marstal blev anlagt langs gangstierne, der førte op fra havnens anløbsbroer. Efterhånden som byen voksede, blev der anlagt tværgående ringveje som afsluttende ring omkring byen. |
* 1825 byggede man med frivillig arbejdskraft en lang stenmole, der senere udbyggedes med havnepladser og kajanlæg på landsiden. Husene i Marstal blev anlagt langs gangstierne, der førte op fra havnens anløbsbroer. Efterhånden som byen voksede, blev der anlagt tværgående ringveje som afsluttende ring omkring byen. |
||
Versionen fra 26. maj 2014, 10:25
| Marstal | |
|---|---|
 Stræde i Marstal | |
| Overblik | |
| Land |
 Danmark |
| Region | Region Syddanmark |
| Kommune | Ærø Kommune |
| Sogn | Marstal Sogn |
| Postnr. | 5960 Marstal |
| Demografi | |
| Marstal by | 2.119[1] (2023) |
| Kommunen | 6.008[1] (2023) |
| - Areal | 90,45 km² |
| Andet | |
| Tidszone | UTC +1 |
| Hjemmeside | www.aeroekommune.dk |
| Oversigtskort | |
.svg)
Billedet viser kampesten pier bygget i 1825, skibet Bonavista bygget i 1913, en gammel shipjard sted på kysten og en flydedok.
Marstal er Ærøs største by med 2.119 indbyggere (2023)[1], beliggende i Ærø Kommune. I 1500-tallet var Marstal et lille fiskerleje, der fra 1700-tallet udviklede sig til en betydningsfuld søfartsby. Navnet kommer af ordet "hestestald". Marstal og det øvrige Ærø hører til Region Syddanmark.
Erhvervsliv
Byen er øens vigtigste handels- og søfartsby med mange forretninger og en navigationsskole, som gennem mere end hundrede år har uddannet navigatører til den danske handelsflåde. Søfarten er stadig en vigtig del af byens erhvervsliv med Danmarks største coasterflåde (ca. 50 fragtskibe). Der er flere rederier, træ- og stålskibsværfter, anløbskajer for charterskonnerter, fiskerihavn og bådforbindelse til Birkholm.
Marstal Fjernvarme har siden 1996 og indtil 2001 været kendt for at have verdens største termisk-solfangeranlæg. Solen stod dog kun for 15% af forsyningen, mens den øvrige forsyning var baseret på spildolie. Anlægget blev i december 2002 udvidet med yderligere 10.000 m2 solfangerpaneler og har dermed genvundet sin mangeårige position som verdens største solfangeranlæg til fjernvarme, og solen står nu for 30% af forsyningen.
- Se også artiklen Vedvarende energi på Ærø
Historie
- 1634 I læ af Ærøs Hale boede en ikke ubetydelig fiskerbefolkning. Hertugen, der havde fået denne del af øen, lod forpagteren af sin gård "Gudsgave" sælge landbrugsprodukter til Marstals fiskere. Handelen foregik i begyndelsen med stedets egne produkter, som man afhændede dels i Kongeriget, dels i Hertugdømmerne, hvortil man havde let adgang gennem et løb ud til Østersøen. På den tid skulle al handel gå over de privilegerede købstæder. Marstalskipperne og oplandets bønder drev derfor smughandel, og Marstals flåde voksede eksplosivt. Smughandelen var nødvendig, fordi ærøskibene blev anset som tilhørende Kongeriget, når de kom til Hertugdømmerne, og omvendt i Kongeriget blev de anset for Hertugdømmets skibe, og blev derfor ramt af ekstra told og havneafgift. Smughandelen var en anerkendt og accepteret levevej i Marstal i den periode.
- 1729 overgik Søbygårds og Gudsgave Len til kongen, medens den midterste del af øen først kom med i 1750. Marstallernes skibe fik en fortrinsstilling ved at være anerkendt som fartøjer under Kongeriget (en snes år før købstaden Ærøskøbings skibe) og kunne derfor sejle under de samme betingelser.
- 1825 byggede man med frivillig arbejdskraft en lang stenmole, der senere udbyggedes med havnepladser og kajanlæg på landsiden. Husene i Marstal blev anlagt langs gangstierne, der førte op fra havnens anløbsbroer. Efterhånden som byen voksede, blev der anlagt tværgående ringveje som afsluttende ring omkring byen.
Byens trange pladsforhold bevirkede, at husene ofte blev anbragt vilkårligt.
- 1850 var Marstals handelsflåde på fode igen efter de sløje år efter napoleonskrigene.
- 1864-krigen bevirkede, at forbindelserne med Hertugdømmerne og Sønderjylland blev afbrudt. Den omfattende skibsfart i bunden af Østersøen led hermed et knæk. Marstalskipperne anskaffede skonnerter og fandt en ny levevej ved at sejle på langfart.
- 1867 fik Marstal status som handelsplads. En by med status som handelsplads havde nogle af de rettigheder der normalt kun tilkom købstæder og blev tildelt byer som havde udviklet sig i købstadslignende retning. Før det havde den ”legale” handel kun foregået i Ærøskøbing, som ikke tillod handel i Marstal.
- 1880 gik man over til tremastede skibe, som ofte blev bygget på værfter i Marstal.
- 1890 var der ca. 350 sejlskibe hjemmehørende i Marstal.
- 1911 var Marstals andel af den samlede danske sejlskibsflåde (målt i antallet af skibe) 23,92%
- 1914 1. verdenskrig kostede mange marstalsøfolk livet. Ærø mistede 53 søfolk og 42 skibe, de fleste fra Marstal.
- 1915-1938. Mellemkrigstiden var en bestandig kamp for at overleve. Sejlskibene blev fortrængt fra de sidste pladser af motordrevne, større skibe. Kun Newfoundlands-farten var for urentabel for dampskibene – endnu. Her sejlede en stor del af Marstals tre- og tomastede skonnerter med fiskeladninger ud fra den vidtstrakte Labradorkyst og Newfoundland.
- 1939. 2. verdenskrig tog over 80 af øens søfarende hovedsagelig fra Marstal og omegn
- 2006. Marstal og Ærøskøbing kommuner blev den 1/1-2006 til Ærø Kommune der har Jørgen Otto Jørgensen som borgmester.
En femtedel af den danske coasterflåde er i dag hjemmehørende i Marstal. Marstal Navigationsskole er i fortsat vækst og er et vigtigt led i byens fremtidige udvikling. Kilde: E. Kroman: Marstals Søfart
Marstal Kirke er opført i 1738. Før den tid benyttedes Rise Kirke. Kirkens tværskib er fra 1772 og tårnet fra 1920. 7 kirkeskibe vidner om byens tilknytning til havet og søfartens udvikling fra 1700-tallets jagt til vor tids coaster.
Skoler
- Marstal Skole [2] havde i 2006 360 elever og 42 lærere. Skolen er 2-sporet med børnehaveklasse, 1.-10. klasse og centerklasse. Skolen er opført i 1969.
- Marstal Navigationsskole [3] startede undervisningen af søfolk i 1861. Skolen har ca. 300 elever som undervises i følgende katogorier:
Uddannelse af navigatører til handelsflåden – dvs. skippere og skibsførere. HF-søfart, som er en ungdomsuddannelse, der kombinerer en grundlæggende søfartsskole med en HF-uddannelse.
- VUC FYN Ærø. På VUC i Marstal har man den særlige 3-årige HF-søfart i samarbejde med Marstal Navigationsskole. VUC er, sit navn til trods, primært en ungdomsuddannelsesinstitution med ca. 200 elever.
Turisme
Langs havnen finder man et charmerende miljø med coastere, joller og en stor lystbådehavn. Havnemolen med den gamle kalkovn giver læ for østenvinden, bygget til formålet af skippere og bønder i 1825. Der er mange restauranter og cafeer i de hyggelige gader og stræder. Desuden findes Marstal Søfartsmuseum med mange minder fra Marstal by og dens søfartsliv. Der er campingplads, vandrerhjem og hoteller. Man kan besøge stranden (syd for byen) på Eriks Hale med de maleriske badehuse.
Kendte Bysbørn
- Jens Wilken Hornemann (6. marts 1770 i Marstal – 30. juli 1841 i København) botaniker.
- Carsten Jensen, forfatter. Har skrevet romanen "Vi, de druknede" (2006) om byen.
- Jesper Wung-Sung, forfatter
- Erik Kromann (1946-) Museumsleder på Marstal Søfartsmuseum, forfatter, politiker, medvirkende i flere tv-programmer
Eksterne henvisninger
- Marstal Søfartsmuseum
- Marstal Solenergianlæg
- Vandrerhjemmet
- Færgeruten Marstal-Rudkøbing
- Dansk Center for Byhistorie – Marstal
- Visitmarstal.dk – Fotos af Marstal
- Personalhistorisk database for Marstal
Referencer
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Marstal Skole
- ^ Marstal Navigationsskole