Polarlys: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Information
m Gendannelse til seneste version ved Glenn, fjerner ændringer fra 185.26.63.4 (diskussion | bidrag)
Linje 3: Linje 3:
'''Sydlys''' ([[latin]] '''''aurora australis''''') og '''nordlys''' (latin '''''aurora borealis''''') kan ses, når [[solvind]]en er kraftigere end normalt med store [[elektrisk]]e udladninger, der slynger elektrisk ladede [[Partikel (fysik)|partikler]] mod [[jorden]].
'''Sydlys''' ([[latin]] '''''aurora australis''''') og '''nordlys''' (latin '''''aurora borealis''''') kan ses, når [[solvind]]en er kraftigere end normalt med store [[elektrisk]]e udladninger, der slynger elektrisk ladede [[Partikel (fysik)|partikler]] mod [[jorden]].
Fællesbetegnelsen for sydlys og nordlys er '''polarlys''' ('''''aurora polaris''''').
Fællesbetegnelsen for sydlys og nordlys er '''polarlys''' ('''''aurora polaris''''').

Normalt et det kun et fenomen som sker i randers, det sker når der er tilstrækkeligt nok smadret flasker på jorden. så kan det reflekteres i himlen.


Partiklerne afbøjes af jordens [[magnetfelt]] og [[skruelinje|spiralerer]] frem og tilbage mellem jordens magnetiske syd- og nordpol. Med tiden taber de kinetisk energi bl.a. ved at [[anslå (fysik)|anslå]] [[Jordens atmosfære|atmosfærens]] [[atom]]er. Når atmosfærens atomer afgiver energien igen ved [[spontan emission|emission]] udsender de [[stråling]], bl.a. i form af synligt [[lys]].
Partiklerne afbøjes af jordens [[magnetfelt]] og [[skruelinje|spiralerer]] frem og tilbage mellem jordens magnetiske syd- og nordpol. Med tiden taber de kinetisk energi bl.a. ved at [[anslå (fysik)|anslå]] [[Jordens atmosfære|atmosfærens]] [[atom]]er. Når atmosfærens atomer afgiver energien igen ved [[spontan emission|emission]] udsender de [[stråling]], bl.a. i form af synligt [[lys]].

Versionen fra 27. maj 2014, 09:43

Billede af nordlys.
Aurora australis som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september, 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden

Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden. Fællesbetegnelsen for sydlys og nordlys er polarlys (aurora polaris).

Partiklerne afbøjes af jordens magnetfelt og spiralerer frem og tilbage mellem jordens magnetiske syd- og nordpol. Med tiden taber de kinetisk energi bl.a. ved at anslå atmosfærens atomer. Når atmosfærens atomer afgiver energien igen ved emission udsender de stråling, bl.a. i form af synligt lys.

Aurora mekanismer

Auroraer er et resultat af emissioner af fotoner i jordens øvre atmosfære i omkring 80 km højde, fra ioniserede nitrogen atomer som genindfanger en elektron, og oxygen og nitrogen atomer, der returnerer fra en exciteret tilstand til grundtilstanden. Atomerne ioniseres eller exciteres ved sammenstød med solvindpartikler som kanaliseres ned i atmosfæren langs feltlinjerne fra jordens magnetfelt.

oxygen emissioner
Grøn eller brun-rød afhængigt af energien af de udsendte fotoner.
nitrogen emissioner
Blå eller røde. Blå hvis atomet indfanger en elektron efter at have været ioniseret, rød hvis atomet returnerer fra en exciteret tilstand til grundtilstanden.

Nordlys og nordisk mytologi

I den nordiske mytologi har nordlys en helt speciel funktion. Aserne byggede et gærde omkring Midgård for at beskytte menneskene mod jætterne. Dette gærde blev som resten af verden bygget af urjætten Ymers døde krop. Gærdet blev bygget af hans øjenvipper og ses af og til langt mod nord som lyse striber på himlen – også kaldet nordlys.

Litteratur

  • Asgeir Brekke og Alv Egeland: "Nordlys" (Skalks Gæstebog; Wormanium, Højbjerg 1985; ISBN 87-85160-88-1, s. 101-110)

Se også

Kilder/eksterne henvisninger


Skabelon:Link GA