Økonomiministeriet: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
opretter
 
Patchfinder (diskussion | bidrag)
m Tilføjede Kategori:Økonomisk politik ved hjælp af Hotcat
Linje 10: Linje 10:
[[Kategori:Ophørt i 2001]]
[[Kategori:Ophørt i 2001]]
[[Kategori:Danske ministerier]]
[[Kategori:Danske ministerier]]
[[Kategori:Økonomisk politik]]

Versionen fra 29. maj 2014, 10:47

Økonomiministeriet var et ministerium under den danske regering, der havde ansvaret for samfundsøkonomiske anliggender. Ministeriet blev i 2001 sammenlagt med Erhvervsministeriet til Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Økonomiministeriet blev oprettet ved regeringsdannelsen efter folketingsvalget 1957, hvor den siddende statsminister H.C. Hansen (S) dannede sin anden regering. Bertel Dahlgaard (R) blev den første økonomiminister.

Oprindeligt havde ministeriet kun Det Økonomiske Sekretariat under sig, men i 1961 fik ministeriet også ansvaret for Danmarks Statistik og Nationalbanken, mens Det Økonomiske Råd tilførtes i 1962. Rigsrevisionen hørte under ministeriet fra 1971 til 1991. Generelt har det været kendetegnende for ministeriet at det har haft få direktorater, styrelser og institutioner under sig, ligesom antallet af sagsområder var relativt få. Adskillige økonomiministre har været partiledere, hvilket har betydet at ministeriet alligevel opnåede stor betydning.

Ved fusionen med Erhvervsministeriet i 2001 blev ansvaret for CVR overgivet til Skatteministeriet, mens bl.a. konjunkturvurdering, IMF og økonomisk samarbejde i EU blev flyttet til Finansministeriet.