Sukhoj Su-17: Forskelle mellem versioner
m Tilføjede Kategori:Fly med variabel pilgeometri ved hjælp af Hotcat |
Pugilist (diskussion | bidrag) Drypvis udvidelse |
||
Linje 43: | Linje 43: | ||
Der er produceret i alt 2.867 Su-17'ere og dens varianter (Su-20 og Su-22), hvoraf 1.165 blev eksporteret til i alt 15 nationer.<ref name="sukhoi"/> |
Der er produceret i alt 2.867 Su-17'ere og dens varianter (Su-20 og Su-22), hvoraf 1.165 blev eksporteret til i alt 15 nationer.<ref name="sukhoi"/> |
||
==Operationel historie == |
|||
[[File:Su-17M.jpg|thumb|En Su-17M fra Sovjetunionens luftvåben.]] |
|||
===Sovietunionen/Rusland=== |
|||
Su-17 påbegyndte tjeneste i [[Sovietunionens luftvåben]] i 1970. Flyet blev benyttet af de sovjettiske styrker i forbindelse med [[Sovjetunionens invasion af Afghanistan]] i 1980. Invasionen skete til støtte for den daværende kommunistiske regering i [[Afghanistan]], hvis flyvevåben ligeledes benyttede flyet. Brugen af flyet gav problemer som følge af de mange højtbeliggende flybaser, ligesom varme og støv medførte operationelle problemer. Mange landinger endte med eksploderede dæk, ligesom bremserne ofte brød i brand. En række uheld og nedbrud skete som følge af varmen og indtrængen af sand og støv i flyets mekaniske dele. |
|||
Den senere udviklede AL-21F motor viste sig dog at kunne modstå sand og brændstof forurenet med sand, og i 1985 var flåden af Su-17 fly mere flyvedygtig end det sovjettiske luftvåbens flåde af [[Sukhoj Su-25|Su-25'ere]] og helikoptere.<ref name="markovskiy">Markovskiy, Viktor. "Жаркое Небо Афганистана" {{ru sprog}}. ''Техника - Молодежи,'' 2000.</ref> Den første udgave af Su-17'erne blev hurtigt udskiftet med de mere brugbare Su-17M3 og Su-17M4. På trods af flyenes robusthed og lasteevne viste de sig dog mindre egnede i kamp i de bjergrige områder på grund af flyets høje angrebshastighed og beskedne navigationsevne. Dertil kom, at flyet var dårligt armeret mod anti-luftskyts artilleri. På grundlag af de indhentede erfaringer fik flyet under tjenesten yderligere beskyttelse af motor, hydraulik og brændstofsystem, men armeringen var fortsat utilstrækkelig sammenlignet med Su-25'erne.<ref name="markovskiy"/> |
|||
==Operatører== |
==Operatører== |
||
===Nuværende operatører === |
|||
* {{Flagikon|ANG}} [[Angola]]s luftvåben anvender otte Su-22. |
* {{Flagikon|ANG}} [[Angola]]s luftvåben anvender otte Su-22. |
||
* {{Flagikon|POL}} [[Polen]]s luftvåben anvender 26 Su-22M4 og 6 Su-22UM3. Polen har oprindeligt erhvervet 110 Su-22. |
* {{Flagikon|POL}} [[Polen]]s luftvåben anvender 26 Su-22M4 og 6 Su-22UM3. Polen har oprindeligt erhvervet 110 Su-22. |
Versionen fra 31. maj 2014, 19:11
Sukhoj S-17/-20/-22 | |
---|---|
En Su-17/22 fra det polske luftvåben | |
Beskrivelse | |
Type | JagerBomber |
Besætning | 1 |
Jomfruflyvning | 2. august 1966 |
I aktiv tjeneste | 1970- |
Udgaver | Su-17, Su-20, Su-22 |
Fabrikant |
Sukhoj (design) Komsomolsk (fabrikation) |
Brugere | |
Dimensioner | |
Længde | 19,02 m |
Spændvidde |
13,68 m (vinge ude) 10,02 m (vinge inde) |
Højde | 5,12 meter |
Vingeareal |
38,5 m² (vinge ude) 34,5 m² (vinge inde) m² |
Tomvægt | 12.160 kg |
Maksimal startvægt | 19.430 kg |
Motor | En Lyulka AL-21 F-3 |
Motorydelse | 76,4 kN (109,8 kN med afterburner) |
Tophastighed | I højden 1.860 km/t (Mach 1,7) ved havniveau 1.400 km/t |
Ydeevne | |
Rækkevidde |
1.150 km med bevæbning 2.000 kg og angreb høj-lav-høj 2.300 km ved flyvning uden bevæbning |
Tophøjde | 14.200 meter |
Stigeevne | 230 m/s |
Bevæbning | |
Skyts | 2 x 30 mm Nudelman-Rikhter NR-30 kanon |
Bomber | Op til 4.000 kg på ti fæstningspunkter (tre under hver del af den faste vinge, fire på skroget), til brug for styrede og ustyrede bomber, raketbatterier, klyngebomber, SPPU-22-01 kanoner, elektroniske forsvarsmekanismer, napalmtanke og atomvåben. |
Missiler | To ramper under vingen for affyring af R-60 (AA-8 'Aphid') eller K-13 (AA-2 'Atoll') air-to-air missiler |
Sukhoi Su-17 (NATO-rapporteringsnavn: Fitter) er en jagerbomber udviklet af flydesign-virksomheden Sukhoj i det daværende Sovjetunionen. Flyet er udviklet på grundlag af jagerbomberen Sukhoi Su-7. Su-17 blev taget i aktiv tjeneste i Sovjetunionen i 1970 og blev i varianterne Su-20 og Su-22 efterfølgende eksporteret til en lang række lande i Østeuropa og i Mellemøsten. Flyet gør fortsat tjeneste i Rusland, Angola, Syrien, Vietnam, Yemen og i NATO-landet Polen.
Udvilking
Som følge af ønsker om at forbedre specifikationerne for jagerbomberen Su-7B ved lave hastigheder og start/landing, designede Sukhoj i 1963 en prototype med variabel vinge baseret på en Su-7BM. Flyet fik betegnelsen Su-7IG[1][2] Su-7IG fløj første gang den 2. august 1966 med V. S. Ilyushin i cockpittet. Flyet var det første sovjettiske fly med variabel vinge.[2] Testen viste, at hastigheden ved start og landing var blevet reduceret med 50–60 km/t sammenlignet med den konventionelle Su-7.[2]
Flyet, der blev sat i produktion fik navnet Su-17 (NATO designation "Fitter-C", fabriksbetegnelse S-32) og fik det uofficielle navn Strizh (Стриж, svalen) i tjenesten. Udover den nye vinge adskilte flyet sig fra sin forgænger Su-7 ved at have et nyt canopy og et ombygget skrog med mulighed for ekstra brændstof og forbedrede flyveegenskaber. Den færdige Su-17 fløj første gang den 1. juli 1969 med E. K. Kukushev i cockpittet.[2]
Der er produceret i alt 2.867 Su-17'ere og dens varianter (Su-20 og Su-22), hvoraf 1.165 blev eksporteret til i alt 15 nationer.[2]
Operationel historie
Sovietunionen/Rusland
Su-17 påbegyndte tjeneste i Sovietunionens luftvåben i 1970. Flyet blev benyttet af de sovjettiske styrker i forbindelse med Sovjetunionens invasion af Afghanistan i 1980. Invasionen skete til støtte for den daværende kommunistiske regering i Afghanistan, hvis flyvevåben ligeledes benyttede flyet. Brugen af flyet gav problemer som følge af de mange højtbeliggende flybaser, ligesom varme og støv medførte operationelle problemer. Mange landinger endte med eksploderede dæk, ligesom bremserne ofte brød i brand. En række uheld og nedbrud skete som følge af varmen og indtrængen af sand og støv i flyets mekaniske dele.
Den senere udviklede AL-21F motor viste sig dog at kunne modstå sand og brændstof forurenet med sand, og i 1985 var flåden af Su-17 fly mere flyvedygtig end det sovjettiske luftvåbens flåde af Su-25'ere og helikoptere.[3] Den første udgave af Su-17'erne blev hurtigt udskiftet med de mere brugbare Su-17M3 og Su-17M4. På trods af flyenes robusthed og lasteevne viste de sig dog mindre egnede i kamp i de bjergrige områder på grund af flyets høje angrebshastighed og beskedne navigationsevne. Dertil kom, at flyet var dårligt armeret mod anti-luftskyts artilleri. På grundlag af de indhentede erfaringer fik flyet under tjenesten yderligere beskyttelse af motor, hydraulik og brændstofsystem, men armeringen var fortsat utilstrækkelig sammenlignet med Su-25'erne.[3]
Operatører
Nuværende operatører
- Angolas luftvåben anvender otte Su-22.
- Polens luftvåben anvender 26 Su-22M4 og 6 Su-22UM3. Polen har oprindeligt erhvervet 110 Su-22.
- 50 Su-22 indgik i Syriens luftvåben før borgerkrigen i Syrien.
- Vietnam benytter 38 Su-22M4.[4]
- Yemen har oprindelig anskaffet sig 50 Su-22, hvoraf en del fortsat er aktive.
Sammenlignelige fly
Noter
Litteratur
- Cooper, Tom and Farzad Bishop. Iranian F-14 Tomcat Units in Combat. Oxford, UK: Osprey Publishing, 2004. ISBN 1-84176-787-5.
- Green, William and F. Gordon Swanborough. The Great book of Fighters. St. Paul, Minnesota: MBI Publishing, 2001. ISBN 0-7603-1194-3.
- Wilson, Stewart. Combat Aircraft since 1945. Fyshwick, Australia: Aerospace Publications, 2000. ISBN 1-875671-50-1.
Eksterne links
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Beskrivelse på FAS
- Liste over Su-17 (Su-20 og Su-22) kampfly anvendt af Polens luftvåben
- from Russian Military Analysis
- Su-22M4 i panora view
- Su-22 Fitter i højkvalitets foto