Christian de Meza: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
Tilføjelse af afsnit og generelle informationer om de Meza
Linje 1: Linje 1:
{{Bioinfo
[[Fil:De Meza.jpg|thumb|Christian de Meza]]
|Navn = Christian Julius de Meza
|Billede = De Meza.jpg
|billedstr = 250px
|billedtekst = Christian Julius de Meza
|fødselsdag = [[14. januar]] [[1792]]
|fødested = [[Helsingør]], [[Danmark]] {{Flagikon|Danmark}}
|død = {{Dødsdato og alder|1865|09|16|1792|01|14}}
|dødssted = [[København]], [[Danmark]] {{Flagikon|Danmark}}
|begravet = [[Garnisons kirkegård]] i [[København]]
|nationalitet = [[Dansk]]
|uddannelse = Artillerikadet Instituttet
|profession = Landmilitær
|politisk overbevisning = Tilhænger af den danske [[Helstat]]
|titel = [[Overgeneral]]
|kendtfor = Rømningen af [[Dannevirke]] under [[2. Slesvigske Krig]]
|ægtefælle = Elisabeth Birgitte Tscherning
|børn = Ingen
}}

'''Christian Julius de Meza''' ([[14. januar]] [[1792]] i [[Helsingør]] – [[16. september]] [[1865]]) var søn af [[læge]] og [[justitsråd]] Christian Jacob Theophilus de Meza og dennes første hustru Anne Henriette Lund. Han blev 1821 gift med Elisabeth Birgitte Tscherning (1793-1861) datter af Oberst [[Eilert Peter Tscherning]] og hustru Marie Lützow datter af viceadmiral [[Anton Frederik Lützow]] og derved svoger til Oberst og krigsminster [[Anton Frederik Tscherning]] og til major [[Carl Gunder Dalberg]]. De Meza havde en længere militær karriere, der kulminerede med udnævnelsen til overgeneral i 1863. Som ansvarlig for beslutningen om at rømme [[Dannevirke]] den [[5. februar]] [[1864]] blev han den [[28. februar]] fyret af [[krigsminister]] [[Carl Lundbye]]. De Meza døde som en bitter mand året efter (den [[16. september]] [[1865]]), 73 år gammel og ligger begravet på [[Garnisons Kirkegård]] i København.
'''Christian Julius de Meza''' ([[14. januar]] [[1792]] i [[Helsingør]] – [[16. september]] [[1865]]) var søn af [[læge]] og [[justitsråd]] Christian Jacob Theophilus de Meza og dennes første hustru Anne Henriette Lund. Han blev 1821 gift med Elisabeth Birgitte Tscherning (1793-1861) datter af Oberst [[Eilert Peter Tscherning]] og hustru Marie Lützow datter af viceadmiral [[Anton Frederik Lützow]] og derved svoger til Oberst og krigsminster [[Anton Frederik Tscherning]] og til major [[Carl Gunder Dalberg]]. De Meza havde en længere militær karriere, der kulminerede med udnævnelsen til overgeneral i 1863. Som ansvarlig for beslutningen om at rømme [[Dannevirke]] den [[5. februar]] [[1864]] blev han den [[28. februar]] fyret af [[krigsminister]] [[Carl Lundbye]]. De Meza døde som en bitter mand året efter (den [[16. september]] [[1865]]), 73 år gammel og ligger begravet på [[Garnisons Kirkegård]] i København.


==Barndom og opvækst==
⚫
== Militær karriere ==
Christian de Meza boede i hjemme på Sophiegade i Helsningør, indtil han i 1799 i en alder af 7 år, kom på kostskolen [[Bernstorffsminde]] der lå ved [[Brahetrolleborg]] på [[Fyn]]. Skolen fungerede som en fuldstændig erstatning af hjemmet med undervisning og almindelig dannelse, fokuseret på at eleverne skulle besidde bestemte færdigheder, alt efter hvad man forventede de skulle arbejde med i deres fremtid. Hver elev fik tilknyttet en mentor, og de Meza blev i løbet af den tid han var på stedet, stærkt knyttet til sin mentor lærer Hahn. Tiden på hjemmet var en speciel og idyllisk tid for de Meza, der senere i sit liv mindedes de gode barndomsår med venner og lærere, på dette sted. I 1803 blev det imidlertid besluttet at de Meza i en alder af 12 år skulle gå ind i militæret for at få en karriere som officer, så han søgte og bestod sin optagelses prøve på [[Det kgl. Artillerikadetinstitut]]. <ref>Sestoft, (2007) s. 17-19</ref>

==Militær uddannelse==
[[Det kgl. Artillerikadetinstitut]] lå i Gjethuset, hvor [[Det Kongelige Teater]] ligger nu og her mødte de Meza op den 2. juli 1804, med sin far. Han blev testet af lærerne, hvorefter han blev optaget og kort efter fulgte den daglige undervisning på instituttet. Han boede hos artillerikaptajn Lammers ind til han, cirka 2 år efter sin optagelse, blev udnævnt til kadet og indskrevet som alumne på instituttet.
de Meza fik hurtigt mulighed for at vise sine evner, da han deltog [[Englandskrigene]], først i 1807 da an tjente som stykjunker under [[Københavns bombardement]]. Året efter blev han forfremmet til anden Sekondløjtnant i Artillerikorpset og senere blev han udstationeret på Kronborg for at udrette krigstjeneste, hvilket var påkrævet for at gå til afgangseksamen i 1810.
1810 var også året hvor den nu 18 årige de Meza blev udstationeret som kommandør for artilleridetachementet og tilsynsførende af batterierne på [[Halsnæs]], ved [[Frederiksværk]]. Under denne tjeneste kom han ofte som gæst hos oberstløjtnant Eilert Peter Tscherning og mødte her sin kommende hustru Elisabeth Birgitte. <ref>Rasmussen, (1997), s. 14-15.</ref>

⚫
==Militær karriere==
Efter sin udstationering ved [[Frederiksværk]] fungerede de Meza en rum tid som underviser ved de militære skoler; først på Artillerikadet Instituttet hvor han underviste i fædrelandshistorie og militærgeografi og da dette institut blev nedlagt underviste han i tysk og fransk på den nyoprettede Kongeligelige Militære Højskole.
de Mezas militære karriere blev præget af at hans ansøgninger om forfremmelse ofte blev afslået og ofte steg andre yngre officerer hurtigere i graderne end ham. Men i 1821 blev han udnævnt til kaptajn og forrettede herefter praktisk tjeneste nogle år ved artilleriet. I 1842 blev han forfremmet til major, men også ved denne lejlighed blev han forbigået af andre yngre officerer, hvilket fik de Meza til at ansøge kongen om sin pension. Denne ansøgning blev afslået – disse to mænd fik aldrig et godt forhold til hinanden.
I løbet af sin karriere op til [[Treårskrigen]] foretog de Meza to studierejse, som afveksling af sin daglige gang på højskolen. Den første rejse foretog han i 1825, hvor han besøgte Rhinlandene, Frankrig, England, Italien og Nederlandene, for at søge oplysninger om artillerimateriel og militær undervisningsformer. Hans anden studierejser gik til Paris, hvor han brugte nogle år til at udvide sine sprogkundskaber. <ref>Rasmussen, (1997), s. 17-18.</ref>


==Treårskrigen==
I [[1842]] blev han major. Ved krigsudbruddet af [[Treårskrigen]] i [[1848]] blev han udnævnt til ledende artilleriofficer. Han deltog og udmærkede sig i kampene ved [[Slaget ved Bov|Bov]], [[Nybøl]] og [[Dybbøl Banke|Dybbøl]] og blev udnævnt til oberstløjtnant i 1848. I 1849 blev han chef for 6. infanteribrigade under kampene ved Sundeved. Han førte 6. brigade fra [[Als]] til [[Fredericia]] [[5. juli]] [[1849]], og havde den følgende dag som opgave at foretage et gennembrud ved [[Slesvig-Holsten|den Slesvig-Holstenske]] hærs nylig opførte skanser og holde stillingen, mens andre enheder trængte ind bag løbegravene. Det lykkedes for de Meza at gennemføre aktionen, som var medvirkende til en dansk sejr i slaget. <ref>Clemmesen, m.fl.(2010), s. 507f.</ref>.
I [[1842]] blev han major. Ved krigsudbruddet af [[Treårskrigen]] i [[1848]] blev han udnævnt til ledende artilleriofficer. Han deltog og udmærkede sig i kampene ved [[Slaget ved Bov|Bov]], [[Nybøl]] og [[Dybbøl Banke|Dybbøl]] og blev udnævnt til oberstløjtnant i 1848. I 1849 blev han chef for 6. infanteribrigade under kampene ved Sundeved. Han førte 6. brigade fra [[Als]] til [[Fredericia]] [[5. juli]] [[1849]], og havde den følgende dag som opgave at foretage et gennembrud ved [[Slesvig-Holsten|den Slesvig-Holstenske]] hærs nylig opførte skanser og holde stillingen, mens andre enheder trængte ind bag løbegravene. Det lykkedes for de Meza at gennemføre aktionen, som var medvirkende til en dansk sejr i slaget. <ref>Clemmesen, m.fl.(2010), s. 507f.</ref>.


Efter [[Friderich Adolph Schleppegrell|Schleppegrells]] fald under [[Slaget på Isted Hede|Slaget ved Isted]] overtog han kommandoen over 2. division og blev forfremmet til [[general]]. I [[1855]] blev han formand for en [[kommission]], der skulle udrede den danske befæstning. Kommissionen konkluderede i [[1857]], at et forsvar af [[Holsten]] og [[Lauenborg]] ikke ville være muligt, hvorfor den sydlige forsvarslinje måtte lægges ved [[Dannevirke]]. Kernen i forsvarsplanen var en stærk befæstning af [[Fredericia]]. [[Rigsdagen]] ville imidlertid ikke bevillige de nødvendige midler til at gennemføre planen, og ved udbruddet af [[2. Slesvigske krig]] var de jyske anlæg noget forsømte. <ref>Clemmesen, m.fl.(2010), s. 507f.</ref>
Efter [[Friderich Adolph Schleppegrell|Schleppegrells]] fald under [[Slaget på Isted Hede|Slaget ved Isted]] overtog han kommandoen over 2. division og blev forfremmet til [[general]]. I [[1855]] blev han formand for en [[kommission]], der skulle udrede den danske befæstning. Kommissionen konkluderede i [[1857]], at et forsvar af [[Holsten]] og [[Lauenborg]] ikke ville være muligt, hvorfor den sydlige forsvarslinje måtte lægges ved [[Dannevirke]]. Kernen i forsvarsplanen var en stærk befæstning af [[Fredericia]]. [[Rigsdagen]] ville imidlertid ikke bevillige de nødvendige midler til at gennemføre planen, og ved udbruddet af [[2. Slesvigske krig]] var de jyske anlæg noget forsømte. <ref>Clemmesen, m.fl.(2010), s. 507f.</ref>


=== 2. Slesvigske Krig ===
==2. Slesvigske Krig==
De Meza blev overgeneral for den mobiliserede hær i december [[1863]] og fik således ansvaret for tropperne ved udbruddet af [[2. slesvigske krig]]. I denne egenskab tog han efter et [[krigsråd]] den [[4. februar]] [[1864]], hvor alle generaler med en enkelt undtagelse ([[Mathias Lüttichau]]) stemte for tilbagetrækning, beslutningen om at rømme [[Dannevirke]]-stillingen den [[5. februar]]. Begrundelsen var, at fæstningsværket var for vanskeligt at forsvare mod en overtallig fjende, ligesom de Mezas instruks påbød ham ikke at sætte hærens eksistens på spil.<ref>Clemmesen, m.fl.(2010), s. 550</ref>. Hans organisering af troppernes tilbagetrækning til [[Dybbøl]] ad tilsneede veje i bidende kulde er senere blevet betegnet som en [[logistik|logistisk bedrift]].<ref> Buk-Swienty (2008), s. 190-192</ref> De prøjsiske officerer fandt intet umiddelbart modtræk, men valgte blot at belejre Dybbølstillingen indtil videre. [[Ditlev Gothard Monrad]] havde oprindelig givet en (forbeholden) støtte til de Meza, men dels presset af folkestemningen, dels af en rasende krigsminister Lundbye skiftede han mening, og De Meza blev beordret til [[København]] til en [[høring]], som trak i langdrag. Der fulgte nogle hektiske dage, hvor [[Christian IX]] stærkt modsatte sig en afskedigelse af overgeneralen.<ref>Buk-Swienty (2008), s. 210</ref> De Meza var utålmodig, og i forsøget på at fremskynde sin tilbagevenden til fronten, truede han med at offentligøre sin korrespondance med krigsministeren. De Mezas fremgangsmåde betød, at Lundbye på Statsrådsmødet den [[26. februar]] opridsede tre punkter, hvor overgeneralen havde udvist manglende dømmekraft og satte sin stilling på spil for at få en fyring presset igennem. <ref>Jørgensen (1970), s. 289</ref> Kongen erklærede, at han ville overveje sagen i et døgn, og overvejelserne reaulterede i, at kongen bøjede sig for Lundbyes krav, således at De Meza formelt blev fjernet fra posten som overgeneral.<ref>Buk-Swienty (2008), s. 212</ref> <ref> Thorsen (1958), s. 289</ref> <ref>Clemmesen, m.fl.(2010), s. 552</ref>.
De Meza blev overgeneral for den mobiliserede hær i december [[1863]] og fik således ansvaret for tropperne ved udbruddet af [[2. slesvigske krig]]. I denne egenskab tog han efter et [[krigsråd]] den [[4. februar]] [[1864]], hvor alle generaler med en enkelt undtagelse ([[Mathias Lüttichau]]) stemte for tilbagetrækning, beslutningen om at rømme [[Dannevirke]]-stillingen den [[5. februar]]. Begrundelsen var, at fæstningsværket var for vanskeligt at forsvare mod en overtallig fjende, ligesom de Mezas instruks påbød ham ikke at sætte hærens eksistens på spil.<ref>Clemmesen, m.fl.(2010), s. 550</ref>. Hans organisering af troppernes tilbagetrækning til [[Dybbøl]] ad tilsneede veje i bidende kulde er senere blevet betegnet som en [[logistik|logistisk bedrift]].<ref> Buk-Swienty (2008), s. 190-192</ref> De prøjsiske officerer fandt intet umiddelbart modtræk, men valgte blot at belejre Dybbølstillingen indtil videre. [[Ditlev Gothard Monrad]] havde oprindelig givet en (forbeholden) støtte til de Meza, men dels presset af folkestemningen, dels af en rasende krigsminister Lundbye skiftede han mening, og De Meza blev beordret til [[København]] til en [[høring]], som trak i langdrag. Der fulgte nogle hektiske dage, hvor [[Christian IX]] stærkt modsatte sig en afskedigelse af overgeneralen.<ref>Buk-Swienty (2008), s. 210</ref> De Meza var utålmodig, og i forsøget på at fremskynde sin tilbagevenden til fronten, truede han med at offentligøre sin korrespondance med krigsministeren. De Mezas fremgangsmåde betød, at Lundbye på Statsrådsmødet den [[26. februar]] opridsede tre punkter, hvor overgeneralen havde udvist manglende dømmekraft og satte sin stilling på spil for at få en fyring presset igennem. <ref>Jørgensen (1970), s. 289</ref> Kongen erklærede, at han ville overveje sagen i et døgn, og overvejelserne reaulterede i, at kongen bøjede sig for Lundbyes krav, således at De Meza formelt blev fjernet fra posten som overgeneral.<ref>Buk-Swienty (2008), s. 212</ref> <ref> Thorsen (1958), s. 289</ref> <ref>Clemmesen, m.fl.(2010), s. 552</ref>.


=== Konsekvenser af fyringen ===
==Konsekvenser af fyringen==
Den 29. februar afløses de Meza af [[Georg Daniel Gerlach]], som ikke havde været med ved det afgørende krigsråd. Næsten en måned uden en øverste ledelse, den politiske ustabilitet og ansættelsen af en væsentlig svagere leder forringede – set med eftertidens øjne- de i forvejen meget spinkle danske chancer for militær succes. <ref> bl.a. Buk-Swienty, Svend Thorsen og hjemmesiden om Fredericias historie er enige herom</ref> Det er dog også blevet påpeget, at samtidens reaktioner, både i befolkningen, men også blandt flertallet i [[folketinget]] gjorde det umuligt at tage den, ud fra en militær vurdering eneste rigtige beslutning, at lade de Meza fortsætte på posten. <ref> Thorsen (1958), s. 289-291</ref>
Den 29. februar afløses de Meza af [[Georg Daniel Gerlach]], som ikke havde været med ved det afgørende krigsråd. Næsten en måned uden en øverste ledelse, den politiske ustabilitet og ansættelsen af en væsentlig svagere leder forringede – set med eftertidens øjne- de i forvejen meget spinkle danske chancer for militær succes. <ref> bl.a. Buk-Swienty, Svend Thorsen og hjemmesiden om Fredericias historie er enige herom</ref> Det er dog også blevet påpeget, at samtidens reaktioner, både i befolkningen, men også blandt flertallet i [[folketinget]] gjorde det umuligt at tage den, ud fra en militær vurdering eneste rigtige beslutning, at lade de Meza fortsætte på posten. <ref> Thorsen (1958), s. 289-291</ref>


Versionen fra 2. jun. 2014, 17:17

Christian Julius de Meza
Overgeneral
Christian Julius de Meza
Personlig information
Født 14. januar 1792
Helsingør, Danmark Danmark
Død 16. september 1865 (73 år)
København, Danmark Danmark
Gravsted Garnisons kirkegård i København
Nationalitet Dansk
Ægtefælle Elisabeth Birgitte Tscherning
Børn Ingen
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Artillerikadet Instituttet
Profession Landmilitær
Kendt for Rømningen af Dannevirke under 2. Slesvigske Krig

Christian Julius de Meza (14. januar 1792 i Helsingør – 16. september 1865) var søn af læge og justitsråd Christian Jacob Theophilus de Meza og dennes første hustru Anne Henriette Lund. Han blev 1821 gift med Elisabeth Birgitte Tscherning (1793-1861) datter af Oberst Eilert Peter Tscherning og hustru Marie Lützow datter af viceadmiral Anton Frederik Lützow og derved svoger til Oberst og krigsminster Anton Frederik Tscherning og til major Carl Gunder Dalberg. De Meza havde en længere militær karriere, der kulminerede med udnævnelsen til overgeneral i 1863. Som ansvarlig for beslutningen om at rømme Dannevirke den 5. februar 1864 blev han den 28. februar fyret af krigsminister Carl Lundbye. De Meza døde som en bitter mand året efter (den 16. september 1865), 73 år gammel og ligger begravet på Garnisons Kirkegård i København.

Barndom og opvækst

Christian de Meza boede i hjemme på Sophiegade i Helsningør, indtil han i 1799 i en alder af 7 år, kom på kostskolen Bernstorffsminde der lå ved Brahetrolleborg på Fyn. Skolen fungerede som en fuldstændig erstatning af hjemmet med undervisning og almindelig dannelse, fokuseret på at eleverne skulle besidde bestemte færdigheder, alt efter hvad man forventede de skulle arbejde med i deres fremtid. Hver elev fik tilknyttet en mentor, og de Meza blev i løbet af den tid han var på stedet, stærkt knyttet til sin mentor lærer Hahn. Tiden på hjemmet var en speciel og idyllisk tid for de Meza, der senere i sit liv mindedes de gode barndomsår med venner og lærere, på dette sted. I 1803 blev det imidlertid besluttet at de Meza i en alder af 12 år skulle gå ind i militæret for at få en karriere som officer, så han søgte og bestod sin optagelses prøve på Det kgl. Artillerikadetinstitut. [1]

Militær uddannelse

Det kgl. Artillerikadetinstitut lå i Gjethuset, hvor Det Kongelige Teater ligger nu og her mødte de Meza op den 2. juli 1804, med sin far. Han blev testet af lærerne, hvorefter han blev optaget og kort efter fulgte den daglige undervisning på instituttet. Han boede hos artillerikaptajn Lammers ind til han, cirka 2 år efter sin optagelse, blev udnævnt til kadet og indskrevet som alumne på instituttet. de Meza fik hurtigt mulighed for at vise sine evner, da han deltog Englandskrigene, først i 1807 da an tjente som stykjunker under Københavns bombardement. Året efter blev han forfremmet til anden Sekondløjtnant i Artillerikorpset og senere blev han udstationeret på Kronborg for at udrette krigstjeneste, hvilket var påkrævet for at gå til afgangseksamen i 1810. 1810 var også året hvor den nu 18 årige de Meza blev udstationeret som kommandør for artilleridetachementet og tilsynsførende af batterierne på Halsnæs, ved Frederiksværk. Under denne tjeneste kom han ofte som gæst hos oberstløjtnant Eilert Peter Tscherning og mødte her sin kommende hustru Elisabeth Birgitte. [2]

Militær karriere

Efter sin udstationering ved Frederiksværk fungerede de Meza en rum tid som underviser ved de militære skoler; først på Artillerikadet Instituttet hvor han underviste i fædrelandshistorie og militærgeografi og da dette institut blev nedlagt underviste han i tysk og fransk på den nyoprettede Kongeligelige Militære Højskole. de Mezas militære karriere blev præget af at hans ansøgninger om forfremmelse ofte blev afslået og ofte steg andre yngre officerer hurtigere i graderne end ham. Men i 1821 blev han udnævnt til kaptajn og forrettede herefter praktisk tjeneste nogle år ved artilleriet. I 1842 blev han forfremmet til major, men også ved denne lejlighed blev han forbigået af andre yngre officerer, hvilket fik de Meza til at ansøge kongen om sin pension. Denne ansøgning blev afslået – disse to mænd fik aldrig et godt forhold til hinanden. I løbet af sin karriere op til Treårskrigen foretog de Meza to studierejse, som afveksling af sin daglige gang på højskolen. Den første rejse foretog han i 1825, hvor han besøgte Rhinlandene, Frankrig, England, Italien og Nederlandene, for at søge oplysninger om artillerimateriel og militær undervisningsformer. Hans anden studierejser gik til Paris, hvor han brugte nogle år til at udvide sine sprogkundskaber. [3]

Treårskrigen

I 1842 blev han major. Ved krigsudbruddet af Treårskrigen i 1848 blev han udnævnt til ledende artilleriofficer. Han deltog og udmærkede sig i kampene ved Bov, Nybøl og Dybbøl og blev udnævnt til oberstløjtnant i 1848. I 1849 blev han chef for 6. infanteribrigade under kampene ved Sundeved. Han førte 6. brigade fra Als til Fredericia 5. juli 1849, og havde den følgende dag som opgave at foretage et gennembrud ved den Slesvig-Holstenske hærs nylig opførte skanser og holde stillingen, mens andre enheder trængte ind bag løbegravene. Det lykkedes for de Meza at gennemføre aktionen, som var medvirkende til en dansk sejr i slaget. [4].

Efter Schleppegrells fald under Slaget ved Isted overtog han kommandoen over 2. division og blev forfremmet til general. I 1855 blev han formand for en kommission, der skulle udrede den danske befæstning. Kommissionen konkluderede i 1857, at et forsvar af Holsten og Lauenborg ikke ville være muligt, hvorfor den sydlige forsvarslinje måtte lægges ved Dannevirke. Kernen i forsvarsplanen var en stærk befæstning af Fredericia. Rigsdagen ville imidlertid ikke bevillige de nødvendige midler til at gennemføre planen, og ved udbruddet af 2. Slesvigske krig var de jyske anlæg noget forsømte. [5]

2. Slesvigske Krig

De Meza blev overgeneral for den mobiliserede hær i december 1863 og fik således ansvaret for tropperne ved udbruddet af 2. slesvigske krig. I denne egenskab tog han efter et krigsråd den 4. februar 1864, hvor alle generaler med en enkelt undtagelse (Mathias Lüttichau) stemte for tilbagetrækning, beslutningen om at rømme Dannevirke-stillingen den 5. februar. Begrundelsen var, at fæstningsværket var for vanskeligt at forsvare mod en overtallig fjende, ligesom de Mezas instruks påbød ham ikke at sætte hærens eksistens på spil.[6]. Hans organisering af troppernes tilbagetrækning til Dybbøl ad tilsneede veje i bidende kulde er senere blevet betegnet som en logistisk bedrift.[7] De prøjsiske officerer fandt intet umiddelbart modtræk, men valgte blot at belejre Dybbølstillingen indtil videre. Ditlev Gothard Monrad havde oprindelig givet en (forbeholden) støtte til de Meza, men dels presset af folkestemningen, dels af en rasende krigsminister Lundbye skiftede han mening, og De Meza blev beordret til København til en høring, som trak i langdrag. Der fulgte nogle hektiske dage, hvor Christian IX stærkt modsatte sig en afskedigelse af overgeneralen.[8] De Meza var utålmodig, og i forsøget på at fremskynde sin tilbagevenden til fronten, truede han med at offentligøre sin korrespondance med krigsministeren. De Mezas fremgangsmåde betød, at Lundbye på Statsrådsmødet den 26. februar opridsede tre punkter, hvor overgeneralen havde udvist manglende dømmekraft og satte sin stilling på spil for at få en fyring presset igennem. [9] Kongen erklærede, at han ville overveje sagen i et døgn, og overvejelserne reaulterede i, at kongen bøjede sig for Lundbyes krav, således at De Meza formelt blev fjernet fra posten som overgeneral.[10] [11] [12].

Konsekvenser af fyringen

Den 29. februar afløses de Meza af Georg Daniel Gerlach, som ikke havde været med ved det afgørende krigsråd. Næsten en måned uden en øverste ledelse, den politiske ustabilitet og ansættelsen af en væsentlig svagere leder forringede – set med eftertidens øjne- de i forvejen meget spinkle danske chancer for militær succes. [13] Det er dog også blevet påpeget, at samtidens reaktioner, både i befolkningen, men også blandt flertallet i folketinget gjorde det umuligt at tage den, ud fra en militær vurdering eneste rigtige beslutning, at lade de Meza fortsætte på posten. [14]

De Meza lukkede sig efter fyringen inde i sin lejlighed, hvor han på skrift søgte at rense sig for offentlighedens beskyldninger om fejhed. [15] Han blev fundet død i sin lejlighed i København 16. september 1865. Foran ham lå et ikke færdiggjort manuskript med titlen: Mit sidste og uigenkaldelige Votum med Hensyn til Krigsførelsen og dennes Forhold til Statsfølelsen, hvor han anklager de politisk ansvarlige for deres "hovedløse" beslutninger før og efter krigens udbrud.

Se også

Kilder

  1. ^ Sestoft, (2007) s. 17-19
  2. ^ Rasmussen, (1997), s. 14-15.
  3. ^ Rasmussen, (1997), s. 17-18.
  4. ^ Clemmesen, m.fl.(2010), s. 507f.
  5. ^ Clemmesen, m.fl.(2010), s. 507f.
  6. ^ Clemmesen, m.fl.(2010), s. 550
  7. ^ Buk-Swienty (2008), s. 190-192
  8. ^ Buk-Swienty (2008), s. 210
  9. ^ Jørgensen (1970), s. 289
  10. ^ Buk-Swienty (2008), s. 212
  11. ^ Thorsen (1958), s. 289
  12. ^ Clemmesen, m.fl.(2010), s. 552
  13. ^ bl.a. Buk-Swienty, Svend Thorsen og hjemmesiden om Fredericias historie er enige herom
  14. ^ Thorsen (1958), s. 289-291
  15. ^ Buk Swienty (2008), s. 350

Eksterne henvisninger

Litteratur

  • Christian Elling (1963), Motiver, side 152-160, København: Gyldendal, (Først udgivet som Generalen i Slesvig, Politiken, 3. juni 1962)
  • Knud Rasmussen (1997), General de Meza og den Dansk-tyske Krig 1864. 206 sider. Odense: Odense University Press.
  • Leif Sestoft (2008), Tiden er en ild. General Christian Julius de Meza. Karakter og skæbne. 357 sider. Forlaget Navicula, 2008. ISBN 978-87-991598-1-9
  • Buk-Swienty, Tom (2008), Slagtebænk Dybbøl – 18. april 1864 – historien om et slag, København: Gyldendal, ISBN ISBN 978-87-02-05000-4 {{citation}}: Tjek |isbn=: invalid character (hjælp)
  • Clemmesen, Michael H.; Frantzen, Ole L.; Friis, Thomas Wegener (2010), Danmarks krigshistorie, København: Gad, ISBN 978-87-12-04579-3
  • Jørgensen, Harald (1970), Statsrådets forhandlinger 1863-1864, bd.IX. Møderne i Geheimestatsrådet 19. januar 1863-8.juli 1864, København: Munksgaard
  • Thorsen, Svend (1958), De danske ministerier 1848-1901 Et hundrede politisk- historiske biografier, København: Pensionsforsikringsanstalten


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Christian_de_Meza&oldid=7645219"