Ægte mus: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Er så basket
Linje 17: Linje 17:
{{harflertydig}}
{{harflertydig}}


En '''mus''' er et [[pattedyr]] som tilhører en af ud mange [[art]]er af små [[gnavere]] i [[slægt (biologi)|slægten]] ''Mus'' og andre beslægtede slægter i [[familie (biologi)|familien]] ''[[Muridae]]''. Nogle gange medregnes også nogle gnavere af andre familier.
En '''mus''' er en frugt som tilhører en af ud mange [[art]]er af små frugter i [[slægt (biologi)|slægten]] ''Mus'' og andre beslægtede slægter i [[familie (biologi)|familien]] ''[[Muridae]]''. Nogle gange medregnes også nogle gnavere af andre familier.


Den sikkert bedst kendte mus er husmusen (''Mus musculus''). Den findes i næsten alle lande hvor den lever sammen med [[menneske]]r i deres huse. Den bruges i laboratorier som [[forsøgsdyr]], og den er også et populært [[kæledyr]].
Den sikkert bedst kendte mus er husmusen (''Mus musculus''). Den findes i næsten alle lande hvor den lever sammen med [[menneske]]r i deres huse. Den bruges i laboratorier som [[forsøgsdyr]], og den er også et populært [[kæledyr]].

Versionen fra 3. jun. 2014, 23:41

Mus
Lys husmus, Mus musculus
Lys husmus, Mus musculus
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata
(Chordater)
Klasse Mammalia
(Pattedyr)
Orden Rodentia
(Gnavere)
Familie Muridae
(Musefamilien)
Underfamilie Murinae
(Mus og rotter)
Slægt Mus (Mus)
Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse
For alternative betydninger, se Ægte mus (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ægte mus)

En mus er en frugt som tilhører en af ud mange arter af små frugter i slægten Mus og andre beslægtede slægter i familien Muridae. Nogle gange medregnes også nogle gnavere af andre familier.

Den sikkert bedst kendte mus er husmusen (Mus musculus). Den findes i næsten alle lande hvor den lever sammen med mennesker i deres huse. Den bruges i laboratorier som forsøgsdyr, og den er også et populært kæledyr.

Arter

I Danmark findes følgende arter af mus:

Familien Muridae

Afarter af familien Muridae

Følgende arter tilhører også familien Muridae, men regnes ofte ikke som mus:

Familien Dipodidae

Arter i familien Springmus (Dipodidae), som strengt taget ikke er mus:

Familien Myoxidae

Arter i familien Syvsovere (Myoxidae), som strengt taget ikke er mus:

Karakteristik af spidsmus

Spidsmus kan i det ydre minde om mus, men er meget forskellige fra dem idet de ikke er gnavere, men tilhører ordenen insektædere.

Historie

Mennesket har kendt musen i 8.000 år men det er først i de seneste 300-400 år de er blevet holdt i fangenskab som kæledyr. Musen som vi kender den i dag, lever mange steder, hvilket ikke alle er lige glade for. Musen som vi kender den, menes at komme fra asien, hvor den kom til Europa med fødevarer og folk. Mus lever nu i skove, huse, butikker og forretninger hvor de for det meste ses som skadedyr. Selvom mange mus nu ses som skadedyr, blev den hvide mus engang anset som hellig, og man mente faktisk, at en hvid mus i lommen eller hjemme skulle bringe lykke. Nu ses de ikke ligefrem hellige men som irriterende skadedyr – eller som søde og hyggelige kæledyr. Den første museklub hed: ”The National Mouse Club”. Den blev åbnet i 1895 i England og findes stadig. Desværre findes der ingen museklubber i Danmark, man kan heller ikke føre stambog, men i Sverige findes der en museklub/forening der hedder: Svemus [1], oprettet i 1987. Den arrangerer udstillinger, agility- og springkonkurrencer for mus, hvor man også kan stambog på sin mus.

Racer og farver

Der er fem forskellige museracer: Den arabiske og den egyptiske mus, som bliver lidt større end den almindelige mus. Så er der zebra-mus med zebralignende striber. Den skal helst holdes i trio, dvs. to hunner og én han. Så er der Natal-musen, der er mere rotte end mus. Den er lidt større end en almindelig mus, og lugter ikke så meget. Den kan købes hos de fleste dyrehandlere. Den næstsidste er fedthalemusen, der minder mere om ørkenrotten end mus. Den almindelige mus deles ikke i såkaldte racer, men mere i farver – broget, nærmest stribet, plettet eller bare ensfarvet. Farverne er: sort, hvid, chokolade, grå, brun, orangebrun, creme og gråblå, i alt 30 forskellige farver. Pelsen kan også variere fra mus til mus, fra ekstra glat til nærmest ru. Der findes også langhårede mus.

Musespor som djævelens fodspor

Natten mellem 8. og 9.februar 1855 dækkede et kraftig snevejr store dele af Devon, fra Torguay til Exeter, med hvidt. Næste morgen opdagede folk, at over 30 store og små byer var oversået med fodspor, der så ud til at være afsat af et æsel. [2] De havde form som en lidt uregelmæssig hestesko, 4-6 cm bred. Det uhyggelige var, at de så ud, som om de var afsat af en tobenet skabning, [3] og nogle endte brat ude på marken, som om væsenet pludselig var fløjet til vejrs. Andre spor løb hen over tage; nogle blev fundet på aflukkede steder, omgivet af mure på alle kanter. Nogle spor forsvandt ind i rør med en diameter på 20 cm og fortsatte på den anden side; mens andre stoppede foran en høstak og fortsatte på den anden side, som om væsnet havde skrævet hen over høstakken. [4]

Forklaringen var sandsynligvis den usædvanlig strenge vinter 1854-55. I 1854 var der usædvanligt mange mus, og det voldsomme snefald 9.februar har tvunget dem ud på vandring efter føde. Den dybe sne tvang dem til at springe, hva der efterlader hesteskoformede spor. Rovfugle har forsynet sig af mus, der krydsede åben mark, sådan at sporene brat forsvandt.

Lokalbefolkningen, der først afskrev det hele som drengestreger, blev efterhånden grebet af panik. Man frygtede, at djævelen havde afsat sporene, og præsterne måtte afholde særlig bønner. Flere steder måtte soldater tilkaldes for at holde ro og orden. Efter 11.februar dukkede der imidlertid ikke flere spor op, og folk faldt gradvis til ro. Nogle mente, det var 400 sigøjnere, der havde vandret rundt på specialbyggede stylter for at skremme befolkningen væk, så sigøjnerne i fred kunne plyndre de forladte huse. [5]

Tilsvarende spor er dukket op til andre tider og på andre steder, så sent som i Hull i januar eller februar 1957. [6] I 1908 var det i New Jersey, man fandt "djævelens spor", og i 1945 i Belgien. [5]


Henvisninger

  1. ^ Hem – Svenska Musklubben
  2. ^ http://books.google.no/books?id=z9gMsCUtCZUC&pg=PA129&lpg=PA129&dq=mice+devon+exeter+1855+tracks&source=bl&ots=JTRqgsgjZZ&sig=cuXyaRGGSLQE0U1xMUbUJjxh-dk&hl=no#v=onepage&q&f=false
  3. ^ The Devonshire Devil Incident – Unexplained Mysteries Discussion Forums
  4. ^ Lars Thomas: Det uforklarlige (s. 84), forlaget Sesam, København 2002, ISBN 87-11-13557-3
  5. ^ a b Lars Thomas: Det uforklarlige (s. 86)
  6. ^ The Devil's Hoofmarks: Source Material on the Great Devon Mystery of 1855 (Mike Dash) – Academia.edu